lørdag den 6. september 2008

Marketing og anden larm

Nu stræber denne side efter den højeste oplysning, og derfor vil vi dag indledningsvis slå en lille krølle på vores beretning tidligere på ugen om den dygtigt orkestrerede kommende introduktion af atter et overdesignet (i betydningen unødvendigt overlæsset) forstærkermærke ved navn Plinius. En fyr, som kalder sig Jan Graffo spørger nemlig, sikkert inspireret af den allestedsnærværende Wikipedia, om Plinius mon er opkaldt efter den romerske statsmand Plinius (nok mest fordi de står lige ved siden af hinanden når man googler, nogen dybere viden mistror vi ikke manden for at have) Ingen har vist hidtil svaret, og derfor må vi nødtvungent give svaret her i håb om, at det i lighed med vistnok alle vores småpip om hifi hidtil øjeblikkeligt kolporteres over på hifi4all. Læg mærke til, at dette er en ren idealistisk service, ikke noget forklædt salgsfremstød. Det der med marketing kommer vi først til senere.

Nej, Jan Graffo, Plinius er ikke opkaldt efter hverken Plinius (Primus, oftest kaldet "den ældre") eller Plinius (Secundus ikke ganske overraskende hyppigt benævnt "den yngre"), for man kan nemlig opkalde nogen eller noget efter navnet Plinius. Det er nemlig slet ikke noget navn, det er kun en del af et navn, som ifølge romersk skik bestod af 3 dele. Plinius hed nemlig slet ikke Plinius men Gaius Plinius Secundus, og uden alle 3 navne er manden ligeså vel- eller u- defineret som ham der -sen. Romersk navneskik var nemlig kun at bruge ganske få forskellige navne både for personer og slægt, faktisk kun omkring 10 og derfor var der altså principielt adskillige hundredetusind pliniusser.

Nu kunne man måske forledes til at tro, at der lå en advarsel i navnet på dette nye/gamle forstærkermærke. Gaius (egentligt retteligt stavet "Caius", orv hvor vi ruller os ud i dag) Plinius Secundus var jo den, som beskrev vulkanen Vesuvius` udbrud år 79, som begravede Pompeji og Herculaneum. Om det så er for at advare mod en mulig eksplosiv vulkanisk ustabilitet i de nye Plinius-forstærkere at man har fundet på navnet aner vi ikke, men nu er man i det mindste advaret mod mulige eksplosioner.

Ellers må man sommetider beundre folk, som formår at tage sig selv alvorligt på trods af svære odds. Næh, hør hov, undertegnede er naturligvis en undtagelse. Lad os studere et spændende nyt reklamemateriale fra den helt nye forretning, Omega Audio i København. Det drejer sig om intet mindre end en lillebitte ny højttaler fra det italienske tidligere luksus-mærke Sonus Faber. Mærket har været kendt for at levere deres højttalere med læder-overtræk, og derfor ville man måske kunne forestille sig, at man denne gang ville forsøge sig med at kombinere det klassiske læder med lidt lak. Lak og læder er jo ellers et sikkert hit i visse seksuelle minoritetskredse og så er det også nemt at tørre af bagefter. Man skulle næsten tro, det ville kunne blive et rent tag-selv marked nu man allerede var specialister i læder..

Det gør Sonus Faber nu ikke. I stedet lancerer Omega Audio nu denne lille nye læderbetrukne fyr med en vægt af 9.8 kg. Det er nu godt nok pr. sæt og det er da bestemt en nyhed at opgive data på denne måde. Lidt nyt er der vel under solen. Omega siger, at Sonus Faber med denne model har bevæget sig ind "i et nyt marked, hvor konkurrencen er hård". Det lyder til gengæld dumt, for hvorfor dog ikke i stedet vælge et marked, hvor der ikke er så hård konkurrence? Nå dem om det. Tilsyneladende er Sonus Faber barslet med en vinder her: "De lyder forrygende, og sætter nye standarder i prislejet".

Det lyder jo ikke rart for alle konkurrenterne, hvis det ikke lige var fordi der bagefter citatet står: "udtaler Omega Audio", altså butikken/annoncøren selv. Lidt grinagtigt grænsende til det egentligt latterlige at citere sig selv som sandhedsvidner i en produktomtale af egne produkter. Det må dog være så vældig en højttaler, for den "spiller musik, musik og atter musik" Om det så betyder, at den er uegnet til at høre Radioavisen på ved vi ikke, men det må man vel regne med. Al den musik i baggrunden vil da let blive noget forstyrrende.

Den er ellers en teknisk "tour de force", den her nye dværg: "Non-resonant 3. ordens design optimerde (Merde!, det må have været skidesvært at lave, LOL) fasekarakteristik optimal tids performance" For ikke-teknisk interesserede er det forresten svært at forestille sig, at man kan opnå nogen videre faselinearitet med det beskrevne principielt helt faseulineære 3. ordens filter, men man lægger måske 1. og 2. ordensfiltrenes stejlheder sammen. Hm., det giver vist ca. det samme. Heldigt for marketing at så mange efterhånden ved så uendeligt lidt om nogetsomhelst. Eller kan skrive forståeligt.

Afslutningsvis skal vi sige Omega Audio tak for et godt grin og held og lykke med hypen omkring denne her højttaler med åbenbart helt enestående fantastiske superduper-enheder. I lyset af disses forrygende kvalitet forekommer det måske svært at forestille sig, at andre Sonus Faber-højttalere til 20 eller 50 gange prisen så kan være pengene værd, men det må de vel være, selv om salgs-superlativerne allerede forlængst er sluppet op. Det er de nemlig allerede nu ved den allerbilligste økonomimodel.

Det skal så også lige med, at man overhovedet ikke kan købe de her højttalere endnu, de kan nemlig slet ikke leveres, hvor latterlig er det lige at den her branche er ved at blive, blot at sælge drømme om noget, som kommer engang. Der findes ganske vist en prototype-model at lytte på, men om den så er identisk med den serieproducerede model afhænger nok en del af tilfældigheder og leverandørforhold skulle man tro. Vitsen stopper endda ikke helt her: Den danske Sonus Faber-importør hedder nemlig McIntosh Nordic, sikkert opkaldt efter det respekterede klassiske amerikanske elektronikmærke McIntosh. Det sælger de nu overhovedet ikke, meget mystisk.

Et andet uløst mysterium er stadigvæk, hvorfor den lokale presse ikke har fundet frem til ofrene for den nylige ulykke på Cobra-rutschebanen. Det ville jo ellers være en fin vinkel at se, at de var startet på studierne igen nu her 1. september med penge på lommen efter en rigelig og uhyre fortjent erstatning for kvaste ben. Ingen er delene er nok tilfældet kan man så gætte på. Den menneskelige vinkel i denne umenneskelige sag er ellers ganske interessant.

Til gengæld bragte "Ingeniørens" net-udgave i ugens løb en nærmere beskrivelse af indholdet i den tekniske undersøgelse fra Force Technology. Den var uhyre spændende i sin grundige materialetekniske ja næsten metallurgiske gennemgang af problematikken omkring hærdning og bolte m. m. Den dér rutschebane havde simpelthen aldrig nogensomhelst chance og det kunne selv vi se længe inden den kom, så det må jo have været temmeligt let

. Til gengæld er der vist en enkelt overset detalje, som politiet måske burde forske lidt i. Tivoli Friheden hævder jo ikke overraskende at være ganske uvidende om alle problemerne, men lige i denne her rapport er der nu en "twist"

Force Technology fastslår, at adskillige bolte i den uheldssvangre uge op til ulykken var blevet udskiftet og hør nu her: Det var IKKE fordi, de var ved at knække, nej de var såmænd blevet alt for lange, nemlig strukket ca. 20%. Nu kan enhver med erfaring af blot skift af et punkteret dæk forestille sig maset med at få en bolt på et let skadet gevind (det er nemlig tæt på umuligt) og det er jo netop sagen her. Hele Friheden har simpelthen talrige gange genlydt ikke blot af italienske eder, men af en helvedes larm, mens man skiftevis har skullet bore og skære de her forlængede bolte ud. Når bolten bliver blot en 1 mm. længere passer gevindet naturligvis ikke, og så kan den umuligt skrues af. ALLE har simpelthen kunnet høre, at der var noget helt galt. 

Det var ikke længere tale om en vedligeholdelse, der var tale om begyndelsen til enden. Alligevel valgte man altså at lukke ørerne på samme måde som man valgte at fralægge sig ansvaret. Begge dele forsvandt simpelthen i den fortsatte marketing for friluftskoncerterne med afdankede danskede ex-stjerner. Folmer i Festugen insisterer på at præsentere kunstnere, som først bliver stjerner om 3 år. Tivoli Friheden fremturer med at præsentere kunstnere, som ikke har været det de sidste 20 år. 
Danmark er et mærkeligt land, for det har man åbenbart kunnet slippe af sted med. Det må være "marketing" igen.. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start