søndag den 7. september 2008

Folk væk fra gaderne

Så er Århus Festuge forbi for denne gang, og sikken en fest det har været! Altså hvis man altså skal tro vores lokale JP og festugedirektøren kong Folmer d. 1. og ellers sikkert ikke så forfærdeligt mange andre, så det skal man nok ikke. Det er dog bestemt ikke uden interesse at studere de anvendte successkriterier, som faktisk er noget kontroversielle og tillige har ændret sig undervejs under festugen, dog desværre ikke for den gennemgående figur i JP-dækningen, journalist par excellence Kasper Schütt. Vi var faktisk ikke klare over, hvor fattig på ånd og midler Jyllands-Posten var blevet efter den udmattende og kassetømmende krig mod gratisaviserne, men samme Kasper Schütt er simpelthen den, som har skrevet langt over 90% af avisens dækning i hele perioden. Det er et interessant studie i kritikløs efterplapren, som faktisk bringer tankerne hen på Rowan Atkinsons klassiske skildring af den evige såkaldte "hofsnog", "Black Adder" Den var til gengæld sjov, det er Schütt desværre ikke.

En samling af alle Schütts artikler om denne festuge uden kildeangivelse ville simpelthen fremstå som et monument over en stor mands tanker og handlinger, minutiøst beskrevet til mindste og ligegyldige detalje. I gamle dage kaldte man sådan en helgenbeskrivelse for en hagiografi. Ligegyldigt hvad der sker, sker det med naturlig ræson og sikker begrundelse og alt bliver taget for pålydende. Når Schütt som mange gange undervejs interviewer kong Folmer, så er resultatet altid og ganske forudsigeligt som direkte afskrift af kong Folmers inderste tanker. Schütt fungerer simpelthen som koret i den klassiske græske tragedie, der jo som bekendt fik lidt gang i handlingen, når sammenhængen var ved at gå fløjten. Det er simpelthen et af de allerbedste bud på fuldstændigt ligegyldig journalistik som undertegnede nogensinde har set. Inden festugen viderebragte journalisten naturligvis Folmers "fund" af kommende stjerner som festugens højdepunkter og naturligvis svarede hans egne anmeldelser af koncerterne med de opreklamerede stjernefrø fuldstændigt til egne reklametrommer. Tænk dog at få sig en ulønnet spindoktor i staben som Schütt! Dejligt for Folmer, skidt for alle andre.

Et af de mere omtalte arrangementer i ugens løb har været den såkaldte "Present Århus"-festival i Ridehuset, et af de lidt større centrale spillesteder. Der har man om eftermiddagen holdt koncerter uden alkohol for teenagere op til 17 og det har man haft stor success med, mener man. Man har nemlig fundet ud af, at man har holdt alle de fulde unge mennesker væk fra gaden, og det burde jo også være prisværdigt. Det blev faktisk så selvopfyldende aksiomatisk fornuftigt, at det lokale TV 2 endda interviewede kong Folmer i selvsamme sag. Der fortalte han med samme inderlige overbevisning som når Svend Auken ruller sig ud for 117. gang om absolut heller ingenting, at man måske skulle begynde at eksportere dette tydeligvis geniale alkoholfrie koncept til andre byer. Der er tilsyneladende slet ingen, som har overvejet, at disse arrangementer for det første foregår midt på eftermiddagen, hvor der vist heller ikke tidligere var voldsomt mange unge mennesker til udpumpning, mest fordi de jo lige var kommet hjem fra skole. Disse problemer med fulde unge har jo altid været om aftenen så hvad er det lige en eftermiddagskoncert på højst en time udretter? Intet er vist at runde det op. Udover altså at få en masse unge mennesker væk fra lektierne, så de senere kan drikke sig fulde nu de alligevel er kommet ud i byen. Hvis de altså overhovedet havde gidet komme.

Heldigvis har "Present Århus" ikke haft ret stor success overhovedet på trods af latterligt lave billetpriser med at skaffe unge i butikken. Det krævede en betydelig visuel virtuositet for det lokale TV2 i reportagen fra Sys Bjerre-koncerten for at få det til at se ud, som om den var velbesøgt (helt ned på gulvet og meget korte klip), og det var vist endda topscoreren. Hvis der havde været flere ville nok osse flere af de ældre teenagere være fortsat ud i byen, men det skete altså ikke. De sad vist allerede bare hjemme og chattede løs i denne ufestlige festuge. Alligevel er det nu en journalistisk stordåd på linie med Roald Amundsens tur med hundeslæde over isen til Antarktis` at skildre en publikumsmæssig halv-fiasko om eftermiddagen som en sejr for unges ædruelighed om aftenen. Ligeså overbevisende som at hævde ens teenagedatters dydige optræden om natten ved at sige, at hun da var hjemme og spise aftensmad og endda sad pænt ved bordet.

Nu er titlen "Present Århus" jo allerede interessant og måske kontroversiel derved, at man vist mest præsenterede musik, som ikke var fra Århus. Ja, faktisk er vi ikke helt klare over, om der overhovedet var nogen fra Århus, der spillede, men en del københavnere kommer jo oprindeligt herfra, så man har nok bare regnet dem med. I det hele taget har det der med at regne været en pudsig disciplin i dette års festuge. Tag for eksempel kong Folmers betydelige begejstring over egen stordåd ved at tage et tal på 10.000 solgte billetter som et bevis for success. Man har nok talt deltagerne til det traditionelle Marselis-motionsløb med. En del af dem har vel været de symbolsk prissatte Ridehus-billetter, for de skamløst JP-promoverede hovednavne Keren Ann og en svensk argentinsk mexicaner (med en reklame-video som vigtigste punkt på CV-et !)eller hvad han nu var optrådte altså steder med blot få hundrede pladser. Det er altså ikke meget for en by med 300.000 indbyggere, hvor AGF mod Superligaens absolutte bundhold FC Nordsjælland trak 17000 tilskuere uden at Århus faldt i særlig svime over det. Det var jo heller ikke megen grund til.

Nej, grunden til at der var langt færre alkoholproblemer denne gang for de unge var den uhyre simple, at der var langt færre deltagere i årets festuge og ingen steder, der dannede noget naturligt samlingspunkt. Et af kong Folmers absolut mest af journalist Schütt åh så ofte citerede hittepåsomme påfund, nemlig at lade et lykkehjul bestemme, hvilke numre den neget slidte troubadour Lars Lilholt skulle spille (!!!) virkede vel heller ikke ligefrem attraktivt for rimeligt begavede voksne og da forhåbentligt slet ikke på teenagere. I det hele taget var det ganske let at trække sin cykelanhænger rundt overalt i byen under festugen, det plejer at være en hel del vanskeligere. Heldigvis.

Alligevel har kong Folmer i denne festuge afgørende styrket sin magtposition i det regionale hierarki. Som en dreven politiker har han nemlig ganske formået at lukke munden på eventuelle lokale kritikere, som måske ikke helt forstår Folmers intentioner om betydningen af den sande storhed. Som alle politikere til alle tider drejer det sig om at etablere en "os vs. dem"-situation og det er lykkedes til fulde denne gang. Dygtigt af kong Folmer og skide-naivt af kulturminister Brian Mikkelsen at stille statslige midler i udsigt til næste års festuge. Hans løfter giver nemlig sikre mindelser om ens egne tågede løfter om fredagsslik til ungerne: Det er noget man ikke kan trække tilbage. Når man i et land eller i en kommune skal stå samlet for at kæmpe for en fælles sag, nemlig her statstilskud, så er det naturligvis umuligt at være uenige internt. Derfor er der næppe tron-ranere på vej op af stigen mod Folmers trone.

Det kunne man ellers sagtens være, for hvor meget bedre ville det være med større bevillinger til musikken at kunne rykke dette års evindeligt gentagne "Stjerne om 3 år" frem til "Stjerne om 2 år". Det ville stadigvæk være helt ligemeget ligesom vores tidligere påstand om at have været kæreste med verdens lækreste pige i børnehaven. At have været kæreste med hende i 5. klasse i stedet for børnehaven (men altså inden hun fik bryster) er jo ligesom ikke ret meget bedre. Men alligevel: Hil dig, kong Folmer for dette mesterlige politiske træk, som vil immunisere dig mod enhver rimelig og fornuftig kritik i det kommende år og tillykke med den fortjente success med at holde alle de fulde unge fra gaderne i år. Sammen med de fleste andre mulige deltagere også, desværre, men sådan har alle sejre jo deres uskyldige ofre. I det her tilfælde var det så desværre selve festen. Tillykke Folmer og Schütt med veludført dåd men hvor var pressen dog henne med bare de allersimpleste spørgsmål?

Lidt festligt er det da til gengæld atter at læse en anmeldelse af en ny spændende elektronisk dingenot, nemlig en converter fra Stello. I vanlig god stil fremfører testeren, hvis navn vi vist ikke behøver nævne, at dette let konstaterbare koreanske produkt da vistnok er engelsk. Nu er det jo ikke en voldsomt graverende fejl, blot lidt dumt, men til gengæld skal vi da lige henvise de sikkert få tilbageværende handlende i affaldsjern til billederne af dette produkt på hifi4all. At benævne de afbildede transformatorer som noget, der ihvertfald ligner nuværende eller i det mindste umiddelbart kommende elektronikaffald er sådan lidt mildt udtrykt, så håbløst forarbejdede er de. De brummer til gengæld fuldstændigt vanvittigt hysterisk meget, som et enkelt indkøbt eksemplar hertil (nemlig det allerførste og det allersidste) demonstrerede til fulde. Man kan ikke nødvendigvis slutte, at fordi noget er pænt, så er det også godt, men omvendt kan man godt slutte, at når noget er tilstrækkeligt grimt, så er det også dårligt. Som her. Rent affald simpelthen. Som resten af testen naturligvis, men det er jo forventeligt fra den kant.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start