fredag den 5. september 2008

Det ville godt nok være træls!

Her i Gyllands mere civiliserede del findes der som bekendt et ord, som hedder "træls". Det har såkaldt uregelmæssig bøjning, og inden nogen kun delvist akklimatiserede tilflyttere forsøger at bruge dette unikt østjyske udtryk aktivt skal vi lige forklare lidt først. Der er nemlig ikke noget, der hedder "trælsere", det hedder "rigtig træls" i komparativ og superlativ findes slet ikke, nok fordi allerede den komparative form er helt urimeligt ja altså "træls" Derudover udtales ordet "trals" og betydningen er at betegne alt ubehageligt og kedeligt. Det vil være vores emne i dag, hvor bankene er haglet ned over os selv og vores branche. Der er dog en faktor ca. en mia. til forskel for alvoren.

I går gik nemlig det absolutte flagskib i den danske professionelle lydbranche gennem mere end 60 år under i en konkurs, som var mindst ligeså ventet som en anden og mere lokal fornyligt. Som skilsmisser er konkurser aldrig smukke, men denne gang bliver det nok trods alt mest producenterne og andre leverandører, som det kommer til at gå ud over, og det er da i det allermindste en god ting. Forskellen er lille, men kan dog alligevel betyde en del for eftermælet. Inden vi nu drikker gravøl over dette gamle storkøbenhavnske hæderkronede firma skal vi da lige sige, at der sikkert vil blive gjort forsøg på at re-etablere det. Det fører nu næppe til langtids-levedygtighed (måneder/år), men lige i den disciplin at overleve for enhver pris er der betydelige ressourcer i firmaet. Desværre kan man jo som jagerpiloten kun bruge efterbrænderen en enkelt gang og den har været fyret af tidligere. Det må være træls!

Træls må det nu også være for de enkelte forhutlede pariaer derude, som kalder sig hifi-entusiaster. Udover at de blandt almindelige mennesker nyder nogenlunde samme fortjente respekt som pædofile kannibaler (vi ved det, vi er jo trods alt selv entusiaster i fritiden og os kan man jo heller ikke lide), så kan man heller ikke engang længere regne med, at selv ingeniørstuderende på det lokale kollegium bruger andet end iPod. De få tilbageværende egentligt hifiinteresserede er delt i to meget adskilte grupper, som ingen kontakt har med hinanden. Den ene gruppe er socialt normalt fungerende, mens den anden gruppe til gengæld er særdeles marginaliseret socialt. Nettet er deres gebet.

Den første ret lille gruppe, nemlig de reelt musikinteresserede, (og som vi meget gerne vil handle med) er normalt ikke særligt stolte over deres isenkram, og hvad skulle de dog også være det for. Det er trods alt blot et nødvendigt middel til et mål og enhver ved med en blot en smule fornuft, at dette mål er fuldstændigt umuligt at opnå, så længe man roder rundt med midlerne, nemlig selve anlægget. Derfor drejer det sig for dem selvfølgelig om at få noget, der er godt nok til, at de selv ikke om 10-20 år behøver at bekymre sig. Som landmanden med den ordentlige mejetærsker. Han spankulerer jo heller ikke rundt om sin nye mejetærsker, og hvad skulle han dog også gøre det for.Fremover drejer det sig kun om at høste, korn eller musik, det er ganske det samme. Når de rigtige redskaber er der glemmer man dem forhåbentlig og søger blot målet. Enkelte vil måske her erindre, at ATC´s grundlægger Bill Woodman samler på antikke traktorer...Nok reklame for i dag-for traktor-samling altså.

For den ovennævnte gruppe kan det kun blive "træls", når tingene går i stykker. Helt anderledes er det med den anden gruppe indenfor hifiinteressen, som vi meget nødigt vil handle med. Det er der nu ikke noget nyt i, det har vi da vist sagt ret tydeligt helt fra starten. Det drejer sig naturligvis om dem, for hvem processen er alt og målet intet. Sagt på en anden måde: Det er dem, som konstant køber nyt grej og naturligvis aldrig nogensinde kommer til at høre musik. Som sikkert også langt de færreste af de mest passionerede dating-freaks søger et fast forhold, så er der et element af eksistentiel panik i det her. Nu kan man vel nok i virkeligheden som mand f. eks. blandt mandlige kolleger opnå en vis respekt ved at kunne score en uendelig række af nye engangs-partnere, men rigtigt acceptabelt i videre kredse er det nok næppe. De skulle bare prøve at snakke om deres nye Plinius-anlæg, så blev de hurtigt alene ved bordet. Alligevel fortjener disse sikkert ret tit desperat søgende mænd en vis respekt. Ihvertfald i forhold til hifientusiasterne i gruppe 2. De er nemlig rigtigt hard-core.

Det er de også nødt til at være. De er få og de bliver færre dagligt, som aktiviteten på de danske hifi-fora ubarmhjertigt afslører. Da de ikke møder social accept overhovedet fra det omgivende normale samfund, kun udtalt fjendtlig skepsis (bestemt ikke ufortjent!), så samles de som de lokale mest promiskuøse bøsser i Århus i Mindeparken. Nå nej, det gør de ikke, de samles ved det store fællesskabs tastatur på f. eks hifi4all. Der og kun der findes der ligesindede og heldigvis for det. Som det så rammende beskrives i en tråd, så er det jo der "dialogen foregår" Denne dialog er ganske vist ritualiseret og manden vi citerer, er iøvrigt den glade fyr, som venter på sit nye 200.000,- isenkram. Man kan ikke bebrejde ham, at han søger accept i de kredse, som vil give ham det, når nu ingen andre forståeligt nok vil. Som ude i Mindeparken. 

Dér finder han marginaliserede ligesindede, som kan rose "hans mod til at smide penge" og overøse ham med lykønskninger i samme anledning. Det er så i denne forbindelse, undertegnede bliver anklaget for at gå "i flyverskjul", men det er der nu ellers rigelig grund til. Alle eftersnakkerne kommer jo op af starthullerne derovre. Det er komik på et vist omend noget ynkeligt plan. Udsagn som det meget dybe "sælge kan han da ikke" og "gerne vil indtage" ja, hvad egentligt? Andre dybe indlæg anklager os for egentlige injurier, denne gang godt vist mest mod udlændinge i udlandet, så den er vist lidt langt ude. Dog skal der da lige lyde en anerkendelse til en af deltagerne, Ronni fra Hifi Klubben i Ålborg. Han gennemskuer nemlig helt korrekt, at "salget i den lille biks jo må (gå) fint nok" og deri har han naturligvis ret. 

Det går nemlig fremragende rigeligt fint til, at vi ikke behøver lefle bare det allermindste for de ligegyldige "entusiaster" i gruppe 2. Til gengæld elsker vi så så meget mere dem i gruppe 1...Og så tilbage til indledningsordene i dag. Det må godt nok være rigtigt godt gammeldags "træls" for alle de i disse debatterende båthorn dagligt at skulle læse denne side i den kun alt for ofte forgæves søgen efter noget at blive forarget over. Det er en noget græsepsykotisk verdensopfattelse at have, når man mener at kunne se sig forfulgt af undertegnede fra dette lille kosmiske kikhul mens man selv nødvendigvis må bruge timevis på at pløje sig igennem denne side over flere måneder for at finde noget at brokke sig over. Det står endda som et ekstra drilleri tit til sidst i dagens tekst..

Selv føler vi os da ikke spor forfulgt, snarere smigret og måske de brok-søgende ligefrem endda vil kunne lære en smule undervejs, selv om vi tvivler noget. Nej, lige atter engang for afdøde arveprins Knud: Vi ønsker ikke at handle med folk, som ikke har et reelt ønske om at lytte til musik. Det er underholdende at følge deres desperate kamp mod svindende eksistensmuligheder og den mere og mere desperate kamp for accept fra ja nærmest hvemsomhelst ligegyldigt hvem eller hvorfor. Det er ikke smukt at følge som ingen dødskamp er, men det er interessant på en lidt syg måde. Iøvrigt burde enhver selv hifi-idiot kunne forestille sig, at det aldrig har været og aldrig nogensinde vil blive vores tanke at blive en hifi-forretning. Ellers ville vi nok være nødt til at gøre som alle de andre. Det ville da ligegodt være for "træls" eller rettere, "rigtig træls"!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start