lørdag den 9. august 2008

Thor Heyerdahl i Skanderborg

I dag skal vi på en større jordomsejling guidet af 2 af de største, nemlig den verdenskendte norske opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl og den heldigvis udenfor Århus ganske ukendte talsmand for den igangværende Skanderborg Festival, Poul Martin Bonde. At sammenligne disse 2 forekommer måske mest i ånd med den klassiske Carl Barks-serie om Andebys udtagelsesstævne til de Olympiske Lege. Der skal Anders And jo som enkelte husker op mod længdespringeren Søren Springgreen og vægtløfteren Bjørn Muskelsen m. fl. Kampen forekommer ulige, men alligevel vinder den upåagtede Anders jo alligevel en disciplin. Det gør den ligeledes med al mulig ret oversete og upåagtede Bonde faktisk også over den store afdøde nordmand. Noget tyder på, at min gamle kollega Jonas Hallberg, som ellers nu er blevet direktør i spøg og skæmt i Skanderborg Festival virkeligt har fået en værdig sparrings-partner. Ham Bonde er en morsom mand. Eller blot komisk, døm selv.

Nu er det jo et par generationer siden, at den obligatoriske konfirmationsgave var Thor Heyerdahls egen rejsebeskrivelse af sin tur på en flåde bygget af balsatræ fra Peru og til Mikronesien i det vestlige Stillehav. Formålet skulle være at vise, at kolonisationen af øerne var sket ovre østfra og en senere delvist mislykket tur med sivbåden "Ra" fra Marokko mod Sydamerika førte myten helt tilbage til den gamle verden. Hvis den eventyrlystne Heyerdahl ikke fik bevist andet med sine forunderlige ture over oceanerne fik han da i det mindste atter engang bevist den gamle sandhed, at de allerfleste slags træ og siv flyder ovenpå vand. Det var måske ikke dengang med "Kon-Tiki"-balsatræsflåden sidst i 1940-erne ligefrem "cutting edge"-viden for ret mange, men denne viden er vel osse møjsommeligt opsamlet gennem titusindvis af år, nemlig at alt træ (med undtagelse af det i Sydamerika kun sporadisk udbredte såkaldte "jerntræ") flyder ovenpå vandet. Enter Poul Martin Bonde, og der sket det, vi i gamle dage kaldte et paradigmeskift i denne erkendelse. Det gør det nemlig ikke længere.

Nu har Poul Martin Bonde en mangeårig fortid indenfor pladebranchen i Danmark, som udover et par rigtigt dygtige forretningsmænd mest gav beskæftigelse til knapt så succesfulde ex-kunstnere, hvor det vist mest med mange ord gik ud på at forklare, hvorfor hele branchen gik ad Helvede til. Så var man dog stadigvæk noget ved musikken selv om absolut ingen gad købe éns egne plader-prøv for sjov skyld at se om du kan finde en af Bondes de gamle hits! Nå, men Poul Martin Bonde er altså en trænet kommunikator, selv om det gode gamle danske begreb "bonde-snuhed" hos Bonde vist er blevet til "Bonde-snuhed" Det lyder ligesådan, når man siger det, det er bare noget helt andet, og nu er vi ved at nærme os Thor Heyerdahl langt om længe. Det fælles element her er vand og træ, masser af vand og masser af træ. 

Længe inden årets Skanderborg-festival var det jo blevet klart, at man kunne forvente mindst 50 mm. regn og umiddelbart inden festivallens start kunne Poul Martin Bonde trygt berolige alle med, at man naturligvis havde alle eventualiteter under kontrol. Man havde jo, som han så rigtigt bemærkede, holdt festival samme sted i over 25 år. Derfor pegede han på enorme bjerge af træflis, som lå rundt omkring. De skulle så bruges, når (ikke hvis) de forventede skybrud kom. Det så altsammen fint ud, men alt skulle blive anderledes. "Bonde-snuheden" skulle blive overhalet indenom af "Heyerdahl-effekten", det der med at træ kan flyde.

Da der helt som forventet faldt 50 mm. regn blev der slet ikke brug for alle disse enorme akkumulerede bjerge af træflis. De var nemlig allerede ved at sejle bort ovenpå den store sammenhængende skovsø, som en stor del af campingarealet hurtigt forvandlede sig til. Telte i massevis blev totalt oversvømmede og mange biler kørte fast i disse helt nye mudrede slægtninge til de traditionelle Skanderborg-søer. Det må have været et kosteligt syn at have overværet forsøgene på at få den udkommanderede træflis til at synke ned under dette nye verdenshav, som var opstået på teltpladsen. Ret meget kan det næppe have hjulpet. Her i Århus er den kommunale festplads ved Tangkrogen ellers berygtet for sit manglende dræn, men måske Skanderborg har fået sin lokale "traktose"-ramte campingplads. Fejlen er jo ikke i sig selv at have sådan et sted, det kan man ikke rigtigt gøre noget ved. Det rigtigt åndssvage fra festivallens side er vel nærmere at lade som om, der er styr på tingene, når man nu tydeligvis har blot begreb om de simpleste fysiske sammenhænge.

Nå, men talsmand Bonde var naturligvis totalt uforknyt: "Vi har lagt ekstra flis ud (nok som erstatning for det, som er sejlet væk red.) og "vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe gæsterne på campingarealerne" Hvis man i den sidste sammenhæng skal sætte sin lid til, hvad der blev gjort inden regnen, kommer man nok til at vente et stykke tid. En kostelig detalje, som JP saksede fra en lokal campist, siger vel ligesom alt. Da denne campist så vandet stige faretruende, henvendte han sig nemlig til vagterne for at få hjælp. Efter nogen tid kom der faktisk også hjælp. Der var nemlig tale om en 10-liters spand, som disse uhyre flinke og kompetente vagter tilbød og vist endda ganske gratis. Skanderborg Festival er jo ellers en strømlinet pengemaskine, så det har nok bare været en enlig "smutter" Hvad den så lige skulle gøre godt for er til gengæld ikke helt klart endnu og bliver det nok aldrig. 

Til gengæld burde der i årets hændelser i Skanderborg være massevis af inspiration til min gamle kollega, eventmager Jonas Hallberg. I tidligere år har man tilbudt overnatning i åndssvage sponsorede aldeles ligegyldige øldåser, men næste år burde man vel tilbyde bekymrede campister, at de kan få lov at slå deres telt op ovenpå en stor sæk træflis, som de selv har sanket i skoven, hvis der altså er mere tilbage efter syndfloden i år. På den måde er de da garanteret, at de kommer til at flyde ovenpå når (ikke hvis) det går galt igen. Måske man endda kan forsøge at søge "Thor Heyerdahls Fond til Fremme af Kendskabet til Træs Flydeevne på Vand" om et sponsorat. Eller måske blot lægge en stribe tømmerflåder ud på pladsen til campering mod ekstrabetaling. 

Ideen er hermed frit givet videre. Det er da ikke meget dummere end et af årets andre indslag. Det består så vidt vides af en ganske stor vindmølle, som helt revolutionerende kører på strøm. Den producerer altså ikke energi, den bruger det blot. Der er givetvis et dybere budskab i det her, men vi har ærligt talt ikke nogen intention om at forske videre i det. Sikke dog en tænksom festival vil nogen nok sige, der kan finde på sådan noget. Det vil vi ikke lige præcist. Når allerede helt forudsigelige klimatiske forhold giver kaotiske tilstande er det jo godt, at vi har Bonde til at berolige på samme måde som han i årevis fortalte, at pladebranchen vist gik OK og hans egne bands klarede det helt fint. Det er sikkert derfor han nu er talsmand for Skanderborg Festival..Man kommer næsten til at tænke på "Komiske Ali" uden nogen sammenhæng iøvrigt. Den sidste var iøvrigt også en finurlig fyr.

Ellers er der jo lige faldet dom i en sag fra Ålborg. Her ville det måske have været fristende og nærliggende at bruge ordet "mord" men det kan vi ikke, for det er det nemlig slet ikke. Det ligner ellers for lægmænd vældigt meget. Fakta er, at en mand blev fundet død sidste år ved Ålborg Stadion. Hans bryst og hoved var smadret i en grad, så politiet først troede, at han var offer for en trafikulykke og altså var blevet kørt over. Sagen viste sig at være en del mere bestialsk. Der var nemlig tale om et overfald med de bare næver som nu en dengang 15-årig netop er blevet dømt for eller dømt og dømt, det er måske så meget sagt. Med spark, slag, hoppen på bryst og hoved lykkedes det altså for den unge mand at simulere en bil, der havde kørt over manden, så knust var han og endda helt uden våben. Sikke da en frisk ung mand!. Til sidst havde den unge mand så lige sparket manden, som lå og gurglede halvkvalt i sit eget blod helt ihjel fordi han syntes det lød lidt "træls", som det hedder deroppe. Derefter trak han så liget af manden 25 meter ind mod stadion, fordi der lige der var lidt mere lys. Dette lys skulle han bruge for at få lidt bedre billeder af den smadrede mand på sin mobiltelefon....

Det er så denne voldssag, som nu er blevet takseret og se, om ikke den danske lovgivning har vist sit sande barske ansigt. Den nu 16-årige er nemlig blevet dømt nej, ikke for mord, heller ikke for drab, næh, han er såmænd kun blevet dømt for "vold med døden til følge (!!!)" og er blot blevet idømt 4 års fængsel og en åbenbart passende fyrstelig erstatning på hele 125.000,- til offerets datter. Måske man i domfældelsen har lagt vægt på, at den sidste trampen på den gurglende hjælpeløse mand blot har været en slags "medlidenhedsdrab" og dermed knapt så straf-pådragende. Tjah, det ved vi ikke. Det bliver dog i fremtiden noget svært at forestille sig , hvad der egentligt skal til for at blive dømt for mord i Danmark når nu ikke det her er det, men altså blot "vold med døden til følge" Indtil fornyligt var det ellers reserveret til den uheldige part i opgør i kroboksning, hvor den ene faldt uheldigt ned på en kantsten og døde. Verden er blevet anderledes.

Anklageren i sagen udtalte ellers, "at efterforskningen har vist, at der var basis for en drabstiltale (!!)" Ja, det skulle man mene, så godt og vel endda. Man må da håbe, at den her sag vil blive anket øjeblikkeligt, for ret meget mere absurd afgørelse i sådan en sag har vi aldrig hørt. Iøvrigt lagde retten vægt på, at drengen ikke havde brugt våben (!!), en interessant vinkel. Der gives altså rabat for at slå folk ihjel med karate fremfor en skyder og ikke en lille rabat, en KÆMPE strafrabat på måske 10 år...Sådan en mand som vor ven her er prøveløsladt og tilbage på gaden om højst et par år, tillykke, Ålborg!. Vi kan da så håbe i løn, at han kommer til at bo rigtigt tæt på en af de 3 juridiske dommere eller de 2 nævninge (eller deres allernærmeste familie) som mente, at der vist mest var tale om en slags tyveri. Mord ville de ihvertfald slet ikke være med til at dømme ham for. Men som sagt, vi kan så håbe på, at retfærdigheden alligevel et sted derude i Ålborg vil ske fyldest når nu det tydeligvis ikke skete i Retssalen. Derude på kondistien i de pænere forstæder denne gang, et sted i nærheden af en gadelampe..

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start