torsdag den 21. august 2008

Omtanke

Ind imellem oplever man det efterhånden mere og mere utrolige, at folk fra dag til dag ændrer synspunkt. Om denne her lille kætterske side så på nogen måde har medvirket til en ændret vinkel i en historie fra i går skal vi ikke kunne sige, men det var vel næppe skadet. Vi ved da, at der er læsere derude på Viby Bakke. Det drejer sig ellers om den kommunalt/private jubelhistorie i går om det megastore byggeprojekt på Århus Havn, kaldet "Lighthouse" At Århus aldrig nogensinde har haft noget fyrtårn er tilsyneladende undgået alle iagttageres opmærksomhed. Der har aldrig udover et par forkølede fløjtetønder i Århus-bugten og en enkelt Aldis-lampe været nogen grund til at opstille fyrtårne i den stille og indelukkede Århus-bugt. I øvrigt ville man heller ikke ret langt væk på grund af bugtens snoning kunne se sådan et fyrtårn, og det har nok heller ikke yderligere øget attraktionen ved den store investering og dagens emne er tilfældigvis netop investeringer. Og omtanke.

Fyrtårne er jo ellers traditionelt opstillet for at advare om forræderiske grunde og andre farer for skibsfarten, men lige i det her tilfælde går advarslen nok en helt anden vej, nok i noget højere grad en advarsel for bankerne. Det plejer jo ellers at være bakerne, som fyrtårnene skal advare imod, men her er det sjovt nok omvendt. Det vil vi starte med i dag. 

Der er nemlig masser af farer i dette "Fyrtårns/Lighthouse"-projekt, som ikke lader hverken Scylla eller Charybdis bare det allermindste efter. Eller måske den fra "Odysseen" så kendte sirenesang, som jo lokkede sanseløse sømænd på fatale afveje. De her farer er nemlig er nemlig af den immaterielle slags, ikke at forveksle med den ikke-materielle. Det drejer sig simpelthen om atter en omgang af den fra England i 1700-tallet så kendte boble-spekulationsøkonomi, som næsten ruinerede den britiske stat. Dengang hed eventyret "South Seas", men det var baseret på verdens allerbilligste råmateriale, nemlig drømme. Intet andet. Selv med den betydelige udvikling af råmaterialer siden er vores projekt i dag ikke uden en vis lighed med den gamle kuldsejler. Drømme er stadigvæk både billige og tillige told-og momsfri.

I går skrev vores avis ellers den herlige historie om, at ikke mindre end 23.000 m2 af 29000 allerede var udlejet til skyhøje priser i det nye Lighthouse-højhus ved havnen. En kæmpestor farvestrålende illustration, nemlig et foto (!!) fra Mathilde Bech/Polfoto, ledsagende denne jubelhistorie. Dette foto var ganske vist en nutidig ækvivalent til den gamle fransk/danske klip-og-klistre montagekunstner Marinus, kendt for sine Hitler-karikaturer fra 1930-erne, for hvad var det dog for et foto? 

Jo, det viste den nye århusianske havnefront med et ildevarslende skarpt oplyst Lighthouse i forgrunden med en belysning og en skummel skumrings-himmel, som bragte minder frem om de mørkeste scener fra "Blade Runner". Tårnet er iøvrigt skideskævt på det latterligt manipulerede "foto" og det er der også så meget andet, der er i den her sag.

Som den opmærksomme læser vel allerede har gættet, er det muligvis rent teknisk et foto, måske taget med en mobiltelefon, billedkvaliteten er rædderlig. Sikkert taget fra en CAD-modeltegning på en computerskærm, for INTET af det afbildede eksisterer naturligvis udenfor cyberspace. På det afbildede område står der stadigvæk kun stærkt svinende og uhyre eksplosive gamle og lettere nedslidte virksomheder. Ikke underligt, at kommunen gerne vil have dem væk og da særligt i lyset af et par brande og eksplosioner her i sommer. Fra kommunens side går man endda så langt som til at forsøge at drømme dem væk. Når man så i samme ombæring i sin drøm tilføjer masser af penge, nemlig 417 mill., så må det da give REM-søvn med smil på læben. Og altså søde ikke-våde drømme-de findes altså, det troede jeg slet ikke de gjorde..

Realiteterne udenfor drømme-scenariet hos ejendomsmægleren Collier´s, som står for den uhyre udlejning af Lighthouse, er noget anderledes. Enhedslistens rådmand i Århus Keld Nedergaard drømmer om pengene, og det kommer han nok til en rum tid endnu. Ikke alene eksisterer der ikke noget århusiansk fyrtårn, nej, grunden til tårnet er ikke engang blevet betalt endnu og ikke meget tyder på, at det med den nuværende køberkreds nogensinde vil ske. Nu behøver man vel ikke være nogen synderlig skarphjerne for at indse, at når man ikke kan rejse 417 mill. til grunden, ja, så bliver det næppe nemmere at rejse de næste 2 mia. til selve byggeriet. Med mindre man altså er økonomisk velpolstret.

Det er køberen, som er en mikrogruppe centreret omkring en af de islandske "tigerøkonomis" letter kuldslåede aflæggere i Danmark, nemlig Landic Property, altså ikke ligefrem. Faktisk er firmaet tilsyneladende efter frafald af flere bankforbindelser ret tæt på at kunne gå konkurs hvis de blot skulle betale 417 KR. for slet ikke at tale om millioner. 

Det er så her, at omtanken hos vores avis tilsyneladende har meldt sig. I dag har man nemlig fra et par eksperter indhentet kontra-oplysninger i forhold til gårsdagens lalle-optimistiske jubelreportage. De adspurgte eksperter udtaler alle det ganske selvfølgelige, nemlig at det kriseramte Landic Property naturligvis ikke har en kinamands chance (som bekendt et udtryk fra tiden med udbygning af det amerikanske jernbanenet) for at gennemføre projektet.

Det afholder selvfølgelig ikke konsortiet omkring Landic i at fremture med tyrkertro på et positivt resultat. Som chefen siger til JP i dag:"Det er altid nemmere at gå til en bank og sige, at vi har fået lejere og en slutkøber", altså til hele projektet når engang det ville kunne have været færdigt. Hvis man altså havde haft penge til at købe grunden. Eller blot penge til en omgang Krone-pilsnere til alle på kontoret. Hvad der så lige være være af attraktion for banken i at risikere hele butikken på en finansiering af en allerede helt fra starten vaklende og totalt groggy mellemmand fremfor blot at lade slutkøberen starte helt på en frisk med at købe grunden har vi noget vanskeligt ved at forstå. Hvad værre er for konsortiet, det har bankerne helt givet også. Hvorfor dog lade som om man egenhændigt kan flyve stratosfærisk, når det eneste opdriftsmidel man har af at flapre med er et par thalidomid-arme? Drømme kan man altid og det er så også det eneste man kan her.

Omtanke er måske ellers ikke kommet for at blive, som et par eksempler i går viste. Den lokale TV2 viste nemlig et anonymiseret interview med en ung fyr med en uhyre karakteristisk stemmeføring, som åbenbart havde "forsket" lidt i den lokale højrefløjsgruppe White Pride. Det blev ikke klart, hvad fyrens baggrund og motiver var eller om han havde forsket med baseball-bats og køller men det kom dog frem, at manden ønskede at være anonym, fordi han havde modtaget trusler. 

Det lyder måske i mange journalisters ører rimeligt, men når man allerede har fået trusler kan det jo ligesom være ligemeget med at være anonym længere. Det ville jo også være temmeligt super-åndssvagt af Superman efter at være blevet afsløret af tegneserie-universets absolutte stjernereporter, Lois Lane og den møgirriterende Jimmy Olsen fortsat insisterede på at være Clark Kent privat. Han har jo stadigvæk Supanman-trikoten på indenunder, det ved dog ethvert barn.

Når man nu engang er afsløret som selveste Superman kan det jo ikke hjælpe at tage briller på igen og forsøge at være almindelig anonym reporter og ligeså lidt hjælper det at være det i denne sag. For det meste kan det jo endda give en lille smule sympati eller måske lidt civil beskyttelse at være en offentlig person. For eksempel en anden kendt århusianer, leder af den såkaldte "Indvandrerrådgiving", Leif Randeris. Denne ellers noget kedelige mand udtaler om det nye fænomen, nemlig at indvandrermænd forsøger at flygte ud af gamle lettere middelalderlige familiemønstre: "Den nye generation er bedre informeret..De har gået 10 år i den danske folkeskole og har haft bekendtskab med danske veninder" (!! ja det star der) Randeris og hans indvandrerrådgivning har da åbenbart hjulpet den ene vej rundt og han står da i det mindste åbent frem Så mangler vi bare den stolte medicinstuderende indvandrerpige præsentere sin nye danske kæreste i hjemmet med alle parabolerne og plastic-pyntet i Gellerup. Ak ja, omtanke er vist blot stadigvæk mindst ligeså sjældent i naturen som grundstoffet nobelium-slå det eventuelt op. Vi kan afsløre, at det ikke findes naturligt overhovedet.

Etiketter:

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside