onsdag den 20. august 2008

Håndvask

Normalt er begrebet "håndvask" relativt værdi-neutralt grænsende til det lettere trivielle som de fleste andre ting, som ens mor har indskærpet én. Det findes dog også i andre betydninger og endda også i sammenhænge, hvor det hele bliver mere end almindeligt sygt. Der findes jo for eksempel sygeligt maniske personer med tvangsmæssig håndvask mange gange i timen døgnet rundt og nogen af dem vinder faktisk endda olympiske guldmedaljer. Det gjorde den ellers toptrænede danske triathlon-atlet Rasmus Henning jo ikke denne gang, da han som bekendt i går var lidt småsyg under konkurrencen. Om det var fordi han ikke gjorde det får vi næppe at vide.

Nu er det jo ikke ukendt, at sportsfolk på kanten af overtrænings-topform er vældigt udsatte for helt banale infektioner, fordi deres immunforsvar er helt smadret af træningsstrabadserne. Derfor er de naturligvis forsigtige op til konkurrencerne, og den danske roer fra den såkaldte "guldfirer", Eskild Ebbesen, åbnede for eksempel alle døre med albuerne for ikke at få bakterier på hænderne. Tal lige om en sund sjæl i et sundt legeme igen her! Man kan vel også regner med, at han trykkoger åren inden, under og efter hvert løb.Tænk på at træne helt åndssvagt hårdt og så ender det blot med, at man udvikler sig til en abnorm kontrol-freak uden fysisk kontakt overhovedet til verden, hvor alt blot er fremmed og farligt. Nu skal det lige med, at man ikke behøver være elitesportsmand for at udvikle svære psykoser. Den irsk/engelske forfatter Jonathan Swift (ham med "Gullivers Rejser") udviklede i sin alderdom identiske hypokondriske kontrol-symptomer med helt identisk panikagtig angst for smitte overalt, men han vandt i den inter-olympiske periode dengang i 1700-tallet heller ingen guldmedaljer. Det ville også have været ganske svært, de det jo først var i 1896, baron Coubertin startede den nye lege-serie. Når håndvask ikke engang er nok er det hele altså noget sygt.Også når man vinder.

En anden og denne gang ikke særligt overraskende håndvask finder sted i disse dage i forbindelse med "opklaringen" af den nylige "ulykke" med Cobra-rutschebane i Tivoli Friheden. Eller gør den? Vi skriver som sædvanligt ulykke i citationstegn (det var det naturligvis ikke), men at opklaring også skal skrives med citationstegn er en smule mere uventet. Ikke så meget, men dog lidt. Til gengæld er det interessant at se de forskellige mediers dækning af offentliggørelsen af den rapport fra Force Technology, som Århus Politi bestilte for temmeligt længe siden. Her har der tydeligvis også været en god lang kø ved håndvasken og det kan nu afsluttes med, at alle er helt rene. Ja faktisk så rene, at man helt undres. Når både ejerne af forlystelsen og dem, som helt ud i Hakkebakke-skoven kritikløst godkendte braset frikendes pure, så er det måske værd at kikke lidt i kortene. Det er der jo ikke så forfærdeligt mange andre, der gør. Elementær kombinatorik af simple kendsgerninger er tydeligvis ikke "in" i tiden. Det mest bemærkelsesværdige i den øbeblikkelige sag er måske, at frifindelsen allerede finder sted ude i den udøvende magt. Det gør dommen underligt nok også, mere herom senere.

TV2 havde i går for eksempel et glædestrålende interview med direktøren for Friheden, Henrik Ragborg Olesen. Han stod nærmest som Hitler efter erobringen af Paris i 1940 (ingen sammenligning i øvrigt, blot samme berettigede glæde) og dansede stepdans på stedet af begejstring. Ansvaret blev nemlig ikke placeret på ejeren OVERHOVEDET og det er faktisk ret interessant. Vi kunne jo godt tænke os at se et tilfælde med en flyulykke med et SAS-fly, hvor de dræbte og tilskadekomnes familie blot blev henvist til et civilt søgsmål mod Airbus eller Boing. Der står jo trods alt "SAS" på vragresterne, så det er selvfølgelig dem, som skal til lommerne. Det er først derefter, at de så skal klare det med deres forsikringsselskab og producenten og det er selvfølgelig ikke en politiopgave, blot et civilt søgsmål.

Sådan er det ikke her, for som studieværten så latterligt overfladisk bemærkede, så havde Tivoli Friheden jo en forsikring, som man "ventede" ville dække. DET var vist mere en opgave for politiet at sikre, at det sker eller i det allermindste den totalt lamme lokale presse. Da samme studievært forresten kom til at nævne, at ofrene for ikke-ulykken var svært tilskadekomne (ja, med åbne benbrud og knuste knogler er det vel ikke ukorrekt) så indløb der alligevel straks efter en "korrektion", hvor han åbenbart var blevet pålagt at sige, at ofrene skam ville blive helt raske. Det gad vi nu nok se, men det er der sjovt nok ikke nogen medier, som har undersøgt. Måske ofrene stadigvæk ligger i isolation, åbne benbrud og blødende knoglemarv i en bunke skidt og olie en halv times tid (mens man klippede hegnet omkring i stykker) er heller ikke nogen god recept for hurtig heling. Nok nærmere en garanti for kronisk infektion.

Nå, men politiet kunne ellers afsløre på grundlag af den tekniske rapport, at hele rutschebanen var udført med særdeles tvivlsomme materialer. Vi skal til gengæld se nogle særdeles interessante politimæssige konklusioner, men herom senere. Vi skal her introducere chefpolitiinspektør John Jacobsen. I usædvanligt klare vendinger (og så alligevel ikke) fremførte han som fakta, at rutschebanen var lavet af dele med "uacceptabel ringe brudsejhed" Det kunne man måske ingeniørmæssigt forstå, hvis det altså ikke var fordi han fortsatte: " Lige meget hvilket materiale man havde brugt, ville det ikke kunne holde til det tryk, som det udsættes for i svingene" Så giver den første sætning ikke rigtig nogen mening længere, men sådan er der så meget uforklarligt i denne sag. Man kan jo principielt ikke bruge utilstrækkelige og sjuskede materialer til noget, som åbenbart slet ikke kan bringes til at holde. Der er altså ikke tale om sjusk, blot ingeniørmæssig inkompetence. Er det mon strafbart?

Det kan forresten være helt ligemeget, om det er det, for man vil fra politiet ikke forfølge sagen mod den italienske producent. Det lyder nok fornuftigt, for vi mener aldrig at have hørt om en lignende sag, hvor dansk politi nogensinde har efterforsket en sag i udlandet. Det er der sjovt nok ikke nogen journalister, som undrer sig over, men nu er jurisdiktion også et vanskeligt fremmedord. Hvornår har Århus Politi forresten sidst efterforsket en sag i København? Ja, verden er vist både lille og så alligevel alt for stor til at forstå, hvor politiets grænser går. De hedder iøvrigt forvaltningsteknisk "Århus Politikreds"... 

Rapporten godtgjorde også, at de oprindelige beregninger af Cobraen i forbindelse med godkendelsen fra Teknologisk Institut var "korrekt udført", men at "grundlaget for beregningerne var forkerte" (!!!!!) Vi skal lige i denne her sidste sag have med, at vi nu er gået over til et lidt mere vederhæftigt organ, nemlig fagtidsskriftet "Ingeniøren"´s netudgave. Hvis det foregående lyder noget paradoksalt er det fordi det er det-helt vildt! Siden Fiskbæk-broen kollapsede er det vist den sygeste ingeniørmæssige sag i Danmark.

JP kører nemlig videre med, at man nu vil have et kendt tysk prøvnings-institut, nemlig TÜV, til at ombygge Cobraen på forsvarlig vis. Det kan jo blive noget vanskeligt, hvis Force Technology-rapporten er korrekt mht, at det slet ikke kan lade sig gøre. ..
Direktør Ragborg Olesen oplyser, at det nok bliver dyrt, hvor dyrt vides ikke, men man må jo ikke gå på kompromis med sikkerheden. Hvorfor man så ikke entrerede med dette foretagende tidligere er et godt spørgsmål, men man har nok været en del mere villig til at gå på kompromis med prisen. Det er vel også en del billigere at sidde på sit kontor og lege lidt med sin computer, som det nok er sket hos Teknologisk Institut. Nå, men det var så alligevel slet ikke deres fejl, heldigt. Måske man som kommende ingeniør vil kunne få topkarakter uden at kunne svare på de stillede opgaver men ved stædigt at fastholde, at 2 plus 2 er 4. Det er det jo og helt korrekt udført, selv om det altså ingenting har at gøre med den stillede opgave. Som altså også Teknologisk Institut og deres godkendelse.

Selv om ansvaret altså nu er parkeret hos den italienske producent, som der skrives (det er pudsigt, for hvordan kan politiet egentligt fastlægge sådan noget, det er da vist en sag for domstolene eller hvad, politimester Striks?) så er der ikke meget, der tyder på, at Friheden vil søge erstatning hos italienerne. Måske det også i den sammenhæng ville blive noget svært med hånden på Bibelen at sværge på, at man fra Frihedens side var helt uvidende om eksistensen at de 2 italienske efter-montører, der var til stede, da ulykken skete. Selvfølgelig kan man måske hævde, at fra Frihedens ledelse blot troede, at montørerne var kommet for sent til bussen hjem til Italien, men SÅ sent, mere end en uge?

Det er jo bagsiden ved det her samfund med massevis af måske potentielt inkriminerende og sprængfarlige E-mails mellem Italien og Århus. Hellere lade spaghettiæderne få det fulde og hele ansvar uden at der forresten nogensinde kommer til at ske mere. Det kan muligvis være et tilfælde, men det kan selvfølgelig også være, at det ikke er det. Når noget er så tilældigt er det nemlig overhovedet ikke tilfældigt længere.
Som ikke-ulykken. Det værste er næsten, at ingen overhovedet behøver vaske hænder. Som i det italienske forbillede "Operation Rene Hænder" er hænderne nemlig allerede permanent rene. Også dem, som er brune og lugter ganske fælt.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start