onsdag den 13. august 2008

En rigtig "slugger"

Vi beklager udfaldet i går, som skyldtes en solid dosis af Cooper´s Home Brew i fru Olsens aftapning. Det kommer allertidligst til at gentage sig næste gang. Derude går verdens dårskab jo alligevel videre og i dag vil vi hovedkulds tackle et par nylige begivenheder i vores egen elektronikverden og så lige en interessant lokal en af slagsen. Det er i den sidste, at vi skal relancere det gode gamle ord "slugger" Det var jo som bekendt engang det universelt anvendte udtryk for en bokser uden særlige talenter, som altid fik masser af høvl men alligevel håbede på et "lucky punch". Enkelte vil vel kunne huske den amerikanske sværvægter Sonny Liston, som Cassius Clay besejrede, han var en temmeligt grim ka´l, men det er vores lokale fagforeningspamper-udgave nu også. Hans udseende kunne indikere et tidligere nærmere bekendtskab med boksebranchen, i det allermindste kroboksning.

Denne lokale "slugger" med den uhyre iøjnefaldende braktud og et udseende, som er ret skræmmende for mindre ellers temmeligt forhærdede børn har desværre allerede vundet kampen, det gjorde de gamle "sluggere" ellers kun sjældent (og normalt kun i Mafia-aftalte kampe) I modsætning til Sonny Liston er han vist ikke videre indstillet på at forsvare sin titel. Han nøjes bare med at hævde den, og det er nok meget klogt, som vi skal se. Iøvrigt taler om den lokale formand for BUPL, Henning Truelsegaard, og det er nok godt udfra billederne af denne mand, at han ikke i sit daglige virke har omgang med børn eller andre svage sjæle. Desværre har han det med voksne, nemlig alle de lokale medlemmer af BUPL, og det er allerede rigeligt slemt.

I dag vil vi dog starte i en anden ende af det store følelsesregister. Vi skal nemlig præsentere en musikalsk formidler med "saft, kraft, kød og blod, smil og tårer". Nu tales der ganske vist ikke i dette fantasifulde pressemateriale noget om "kvalme", men det ville da ellers være det mest nærliggende fælles begreb for al denne vældige følelsesfuldhed. Det drejer sig desværre ikke om en hidtil ukendt Stradivarius-violin, en sådan ville desuden også være ubeskrivelig. Det er det her apparat nu ikke, det er noget mere overkommeligt. Det drejer sig om atter en epokegørende nyhed fra vores gode ven ovre i Viborg, Schmidt Audio (han er en knag til det, er han), nemlig en ny forforstærker fra intet mindre end Vinnie Rossi og Red Wine Audio. Nu har vi ikke set nogen billeder af denne Vinnie, men måske man allerede nu kan imødese en filmatisering af hans liv med Robert di Niro og Joe Pesci, for vi tror virkeligt, at der skal noget til at "pushe" dette produkt og nok en hel udover sædvanlig venlig overtalelse. En hundeprop-pistol rækker nok ikke.

Det drejer sig om en firkantet sort i kasse i noget, som lidt sympatetisk kan beskrives som lettere "landbrugsteknisk", nærmest sådan et "flash back" til engelske elektronikprodukter fra 1980-erne. Det giver i det mindste om ikke andet en autentisk hifi-fornemmelse. For kun godt 25.000,- får man iøvrigt noget så epokegørende som en helt batteridrevet forforstærker, men naturligvis må ingen tro, at man blot køber en meget dyr udgave en Tivoli-batteriradio. Når vi taler hifi er der jo naturligvis tvingende gode grunde til at vælge batteridrift, hør blot: "(man får) 100% galvanisk adskillelse fra lysnettet" og en "meget stivere strømforsyning" Inden vi nu helt falder i svime over disse åbenlyst revolutionerende elektroniske landvindinger skal vi da lige sige, at 100% galvanisk adskillelse er helt fantastisk let at opnå både internt og eksternt ved ganske normal tilslutning til lysnettet. Det er altså svært væsentligt at forbedre denne ellers elementære galvaniske adskillelse udover 100%. For ikke-teknikere skal vi lige nævne, at enten er der en galvanisk adskillelse på lige præcist 100% eller også er der ikke.

Nu er det aldrig dårligt at have en såkaldt "stiv" strømforsyning, hvor forsyningsspændingen altså ikke falder, fordi apparatet pludseligt skal bruge en masse strøm. Lige i det her tilfælde vil vi dog betragte det som aldeles ligegyldigt, for sådan en forforstærker kører givetvis i såkaldt ren "klasse A" i lighed med de allerfleste andre af slagsen. Det lyder nemlig bedst og er skidebilligt (vores eget udtryk) at implementere (reklametekstens). I denne sammenhæng betyder det, at forforstærkerens strømforbrug er helt konstant og stabilt og derfor OVERHOVEDET IKKE stiller nogensomhelst krav til forsyningens "stivhed" Vi taler simpelthen om et stabilt strømforbrug som fra en batteri-stavlygte, som jo normalt heller ikke pludseligt lyser kraftigt op. Vi har ihvertfald aldrig oplevet det og vi har svært ved at se fordelene ved disse "stive" batterier. Med mindre man bruger dem i sin dildo altså. Husk det skal være såkaldte "tørbatterier", egentligt også underligt med det..

Af en eller anden grund sidder der 2 radiorør i dette apparat. Det er noget underligt, fordi den tilsvarende effektforstærker er baseret på helt normale og ganske billige indkøbte standard Tripath-forstærkermoduler fra den digitale æra. Man har åbenbart heller ikke ikke fra Red Wine Audio været helt overbevist om fornuften i det her, for man har forsynet kassen med en lille klap, så man hurtigt og nemt kan skifte rørene. Ifølge importøren kan man nemlig opnå "betydelige forbedringer" ved at skifte rør uden at det dog bliver helt klart, hvorfor Helvede man ikke allerede har sat dem i fra starten af. Måske man også kan skifte eller som det hedder, "tweake", batterierne? Ak ja, der er sandelig ikke nemt, det her og endnu sværere at tage det alvorligt.

Om ikke andet kan man da ifølge de offentliggjorte billeder på hifi4all af den indre opbygning med fordel skifte montricen af kablet ved indgangsbøsningerne. Der ser man uskærmede kabler fra den øverste phonobøsning ned i printet monteret med en akkuratesse, som nok næppe ville finde accept i en Denver-DVD til 199,- i Føtex. Hvorfor de er uskærmede i dette sikkert højimpedante kredsløb er heller ikke videre teknisk begrundet. Til gengæld kan man til overflod for en bagatel af knapt 10.000,- få et DAC-convertermodul indbygget i denne så fine forforstærker, og der er tingene åbenbart ifølge pressematerialet mindst ligeså gennemtænkte. Her opnår man nemlig også "100% galvanisk adskillelse fra drev..", højst rosværdigt. Hvis det altså ikke havde været fordi at alle andre også gør det, hyppigst ved hjælp af en såkaldt "opto-kobler". Hvorfor man så overhovedet stopper en digital støjkilde som denne DAC ind i en påstået audiofil forforstærker, tjah det kunne man måske spørge om hvis man altså var kritisk forbruger. Dem er der forhåbentlig for denne kommende mega-salgssuccess ikke alt for mange af..

Vi imødeser naturligvis allerede nu en vel-orkestreret salgindsats fra Schmidt Audio, og mon ikke snart de gode venner Novisad og Freddy/Bigfoot snart kan ventes på banen med spontane glædesudbrud og almindelig festfyrværkeri i den anledning når de får deres lille nye. Ihvertfald følger vi spændte med på sidelinien og glæder os inderligt over, at vi ikke selv skal sælge et produkt med så mange følelser i. Det er jo næsten ikke til at bære at komme til spontant skiftevis at hulke og le, når man skal lave en hifi-demo, og risikoen for som sælger af disse produkter at blive samlet op af en bil med blå blink lokker heller ikke særligt.

En anden sjov parantes er nogle såkaldt nye "algoritmer" fra et firma, der hedder Maya Acoustics. Nu er hverken logaritmer eller algoritmer noget, ret mange har aktivt kendskab til, og det er nok i denne sag heldigt. I korthed drejer det sig om et hifi-computerprogram, hvor man tager et komprimeret og ødelagt signal og rent elektronisk regenererer det til en super-duper kvalitet så fremragende, at det kommer til lyde mindst ligeså godt eller endda bedre, end da det blev indspillet. Lyder det totalt åndssvagt? Ja, det gør det og det er det naturligvis også, helt ud i hampen simpelthen. 

Man må forestille sig et andet koncept, nemlig at man i sine kontaktlinser modtager et trådløst signal, som visuelt "modforvrænger" de ellers dagligdags og sommetider noget trivielle synsindtryk af ens egen afklædte kone (vi taler naturligvis ikke om aktuelle erfaringer fra denne skribent her) , så hun gennem den "regenererende" kontaktlinse valgfrit kan komme til at ligne Katja Kean eller hvem man nu gedulgt måtte drømme om. Hvis sådan lyder fjernt og usandsynligt er det teknologisk barnemad i forhold til vores venner fra Maya Acoustics. Når man får så "maya-maya mere af det gode" som her med Maya Acoustics, så er det fordi man ikke får nogetsomhelst. Desværre. Til gengæld kunne det nu være rigtigt sjovt med de dér linser...

Der er simpelthen ikke noget så åndssvagt i denne verden, at ingen tror på det og man kan heller ikke forestille sig noget, som ikke allerede er sket. Nu er vi tilbage til vores "slugger" med "arabertuden", den lokale BUPL-formand Henning Truelsegaard. Nå nej, vi kan nok næppe uden racisme-anklager kalde Hennings bemærkelsesværdige "gynter" (godt gammelt dansk udtryk iøvrigt) for sådan noget, vi må nok hellere anvende det ikke spor racisme-pådragende "jødetud"-underligt iøvrigt at det skulle være noget helt andet, de ser ellers ganske ens ud. I BUPL lokale hovedkvarter har man et stort kælderrum, hvor der er massive problemer med fugt og råd og svamp og det har der naturligvis været længe. Sådan noget kommer aldrig pludseligt. 

Indeklimaet er så dårligt, at man fra det lokale Arbejdstilsyn har udstedt en såkaldt "rød smiley" for at betegne et reelt sundhedsskadeligt miljø. Alene det, at de nogensinde er kommet på besøg fortæller vel med al ønskelig tydelighed, at lokummet har brændt temmeligt længe. Nu må man forestille sig, at disse forhold fandtes et sted, hvor formand Truelsegaards medlemmer var ansat, så skulle man bare have set aktion. Det er naturligvis noget anderledes hjemme i hovedkvarteret, hvor disse massive problemer blot betegnes som "småting" Direkte adspurgt om hvorfor man stadigvæk med akut sundhedsfare anvender dette mødelokale svarer Truelsegaard, at der jo ikke er "nedlagt forbud" mod at anvende det. Nu har BUPL jo en mangeårig tradition for ekstrem politisering og noget kunne jo også tyde på, at Formand Truelsegaard i sin politiske tænkning er noget mere påvirket af Formand Mao end af den anderledes flinke Formand Simon Spies. En rigtigt kedelig ka´l!

Det bliver naturligvis ikke bedre af at bevæge sig opad i BUPL-pyramiden som det jo aldrig i den slags organisations-strukturer. Landsformanden for BUPL Henning Pedersen støtter naturligvis lokalformanden betingelsesløst med den begrundelse, at "de jo er i gang med at gøre noget ved problemet" Det er da godt, at man ikke opererer på samme måde på de lokale byggepladser. Når en kran vælter ned i skallen på en arbejder er det jo normalt ikke nok at sige, at nu har man da løst dét problem, den kran vælter da ihvertfald ikke igen og da slet ikke, hvis man lader den ligge. Det er sandelig godt man ikke er medlem af BUPL. Hvis du skulle overveje at melde dig ind burde du måske lige kikke på et billede af Henning Truelsegaard, så skal denne vanskeligt forklarlige lyst nok gå over igen. Permanent.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start