mandag den 25. august 2008

En mands liv

En af gårsdagens lidt større opsatte nyheder (den var vel ikke ret stor, blot stort opsat) var jo Svend Aukens kritiske sygdom. Derfor vil vi i dag fundere lidt over, hvad der egentligt er i en mands liv og ikke mindst, hvad der er tilbage, når manden ikke er mere. Sommetider kan det forekomme, som om der allerede, mens manden er i relativt vigør, allerede kun er ganske få og uendeligt flygtige spor og at mange af de spor, som stadigvæk febrilsk bliver afsat, måske allerede som fodspor i ørkenen måske allerede er glemt. 

I dag vil i den anledning dog starte i det mere muntre hjørne, nem.lig helt oppe i den skønne Grønnedal. Det lyder måske som navnet på en afsides elverfolks-koloni i "Ringenes Herre", men det er det nu ikke. Det er nærmere nutidens temmeligt uvederhæftige reklamenavn for lokalitet af noget, som engang var grønt, nemlig Grønland. Da ham der Leif vel-strengt-taget ikke-helt-så-Lykkelige (han var jo fredløs og forbrudt på livet) sejlede derover og måske videre til det sagnomspundne Vinland, var Grønland jo en del varmere end i dag. Det er det som bekendt ikke længere, men alligevel sidder der et kontingent af det danske forsvar deroppe i Grønnedal og der er naturligvis også en kontreadmiral deroppe. Han hedder Henrik Kudsk og er altså atter en af de åbenbart ganske talrige kontreadmiraler i den ellers gabende skibstomme danske flåde. Man kan tydeligvis ikke degradere disse epaulet-svingere og man kan heller ikke længere summarisk som med den uheldige engelske admiral Byng blot summarisk henrette dem på fordækket. 

Man hænger altså på dem til tilsyneladende evig tid, og man er tvangsindlagt til at høre på deres visdomsord. For ikke alt for længe siden omtalte vi jo en vis kontreadmiral Wang, chef for SOK som vist den eneste asiat i flåden. Wang er jo trods alt navnet på den største indenfor Sinanju-dynastiet, kendt fra utallige Remo-bøger og de var allesammen koreanere. Dengang var det ikke ligefrem guddommelige visdomsord, som denne Wang udtalte (der kan søges i arkivet nedenfor), endda ikke engang ganske lidt, men ham Kudsk er nu meget godt med. Han forudser nemlig intet mindre end en ny Titanic-katastrofe i grønlandske eller arktiske farvande, hvis den nuværende trafik øges. Det lyder sikkert ganske rimeligt og er måske i virkeligheden egentligt et argument for større bevillinger til Grønlands kommando.

Det her argument holder blot ikke en eneste sømil (1852 m., husk vi er en familie af ramsaltede søulke). For det første sejlede "S.S. Titanic" overhovedet ikke i arktiske farvande men blot i et område, hvor der netop dengang helt udenfor norm var konstateret enkelte isbjerge. At man sejlede over-åndssvagt er jo kendt af enhver. Nu har Wang naturligvis ret, at der sejler adskillige krydstogtskibe i arktiske farvande, men de gør det altså om sommeren. Der er jo ingen passagerer, som tager på krydstogt for at blive kronisk søsyge og derfor tilbyder man ikke overraskende heller ikke disse ture i vinterhalvåret med arktiske storme og bælgmørke, ikke underligt hvis man tænker over det. 

Det gør Kudsk tydeligvis ikke. Han tænker nok heller ikke over, at der i sommerhalvåret deroppe jo faktisk er lyst hele døgnet og at moderne navigationsudstyr jo er ret godt til at spotte isbjerge. Udover at man jo ikke sejler 30 knob som "S.S. Titanic" i reting af isbjergene, som man altså både visuelt og elektronisk sagtens kan se. Det er et eksempel på flådens anvendelse af statistik, som vi vist skal helt tilbage til England i 1. verdenskrig for at finde mage til. Dengang var Tyskland gennem U-bådskrigen ved at udsulte England. Man vidste, at konvojer af handelsskibe med krigsskibe var effektive mod U-både. Desværre havde den engelske flåde i en statistik vist, at adskillige tusind skibe hver uge sejlede ind og ud af engelske havne, så derfor var konvojering helt umulig. Så mange skibe havde den engelske flåde selvfølgelig slet ikke. Situationen var uhyre kritisk.

Der skulle en undersøgelse til fra den engelske rustningsminister Lloyd George til for at fastslå, at af disse mange tusind skibe var over 90 % fiskerbåde, og flåden kunne sagtens konvojere de sidste par hundrede. Det gjorde de så og vandt krigen. Hvis flådens estimater var blevet den konventionelle sandhed havde det været slut. Ak ja, kontreadmiral Kudsk, det må være ensomt deroppe i elver-paradiset siden du kan finde på sådan noget som det her. Måske det i virkeligheden ville være smartere blot at nedlægge Grønlands Kommando. De kommanderer da ihvertfald ingenting og hvis det her er det bedste, de kan komme op med, så er det nok bedre at skrotte dem før end senere. Der er vist ikke meget liv i ham der skrivebords-admiralen.

Ellers var det jo som bekendt i går, at det blev offentliggjort, at Svend Auken var syg af kræft, og det er da en trist nyhed af flere grunde og da ikke mindst for folkestyret, godt nok noget indirekte. Svend Auken er jo en af de allerførste, måske DEN allerførste danske politiker, som har været politiker hele sit liv. Han var studenterpolitiker og arbejdede i partiorganisationen under studierne. Han har aldrig nogensinde lavet noget andet end politik og mandens varemærke, nemlig den dedikerede og tilsyneladende oprigtige begejstring i den kunstneriske fremførelse, er baseret på absolut ingenting. Manden er en dygtig politiker til det yderste af fingerspidserne, men det, at han aldrig nogensinde været andet, gør ham jo for undertegnede til en vittighed. Hvis han havde været medlem af en kaninavlerforening, ville han helt givet kunnet fremføre et passioneret forsvar for de stor-plettede kaniner i forhold til de ensfarvede. Eller omvendt. Da han som miljøminister fik gennemført en bødestraf til det berygtede firma "Dansk Kabelskrot" på vistnok en mill., solede han sig rigtigt i skinnet fra denne "historiske dom", som han udtrykte det.

Der var nu tale om et firma, som allerede var gået konkurs og udgifterne til oprydning for staten vil nok blive et par hundrede millioner. Det kræver en god politiker at se sådan noget som en sejr, men det kunne du, Svend, dygtig som få og dum som ingen andre. Han vil blive savnet på samme måde som alle andre politikere, som heller ikke nogensinde har lavet nogetsomhelst, altså ikke alverden. Hvad var der egentligt i den mands liv udover en masse politikere i familien, nej vel? Savne vil vi heller ikke Mik Schack. Denne mand var ellers et spændende islæt med sin alternative holdning til musik og madlavning, kættersk som få og provokerende som endnu færre.

I sine musikalske madprogrammer gjorde han berettiget grin med discount-Danmark og dets fødevarer og høstede anerkendelse fra alle sider. Her var der en mand, som i modsætning til Auken havde prøvet tingene. Derfor var det et personligt udsalg af de allerstørste, da Schack fornyligt optrådte i en reklame for skinke for Netto. Formedelst et honorar på 100.000,- solgte Schack simpelthe totalt ud af sin troværdighed. Om prisen var rimelig ved vi ikke, men meget mere får han nok ikke.


Det er noget forunderligt noget, det der med en mands liv. Sommetider tegner det lovende som med Auken og ender så brat allerede under studietiden. Sommetider ender det som med kontreadmiral Kudsk, som blot sidder dådløs i vintermørket og rabler løs. Og så sommetider sælger man blot totalt ud. Ak ja.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start