onsdag den 27. august 2008

Den bedste julegave.

Til sidst i dag vil vi løfte sløret for alle tides bedste julegaveide fra Pouls Audiobutik. Indtil da må folk så henslæbe den ulideligt spændende ventetid med lidt andre divertissementer som for eksempel den fortsatte saga om det gigantiske milliard-projekt på Århus Havn, det som passende hedder "Lighthouse" Det tyder nemlig efterhånden mere og mere på, at de kunstfærdige selskabskonstruktioner bag projektet er ved at være igennem alle permutationerne, som det hed i min ungdoms sandsynlighedsregning. Det hedder det sikkert stadigvæk. Som alle de mere grelle tilfælde i den nylige økonomiske succeshistorie fra Island er virkeligheden ved at blive en noget presserende partner i konsortiet, og det har åbenbart medført visse ændringer i ejerkredsen bag "Lighthouse", som det udtrykkes i dag. Et andet kun delvist vellykket projekt kommer her i hu. Det var det, der hed "Babelstårnet"

Nu er det vel i sig selv en udfordring af det danske sprog at lade som om man ejer et mastodontisk højhus, når man man ikke engang har penge til at købe grunden, men det anfægter tilsyneladende ikke vores skarpe lokale journalister. De er åbenbart opflasket med "Disney-Sjov" fredag kl. 19 i en grad, så de faktisk tror på, at man en dag pludselig kan vågne op og være en kendt pianist. Eller at konsortiets gabende tomme pengekasse lige pludseligt er blevet fyldt op på mirakuløs vis, ligesom dengang under træet, hvor fætter Højben starkte hønden for blot straks af få en klump penge fra en lokal skypumpe. Eller at de selv på forunderlig vis er blevet rigtige journalister. Vi skal nævne, at det sidstnævnte scenario er så langt det mest usandsynlige af de 3 nævnte. De 2 andre er jo trods alt kun uhyre tæt på at være umulige...

I gamle dage havde man et begreb, som hed "taskenspillere", men det kan man selvfølgelig ikke kalde disse ikke-byggende og ikke-grundejende bygherrer. Så store tasker hvor så mange milliarder kan være, findes der jo slet ikke. Det er ellers et fint ord uden at vi dog helt har underretning om, hvad det i virkeligheden betyder. det er vist noget med anvendt illusionskunst, og det er vist sagen i det her projekt. Illusionskunst overfor folk, som er nemme at narre. Vi skal lige have med, at der er 4 parter i konsortiet "Lighthouse", hvoraf man normalt kun nævner de 2 første, islandsk-ejede Landic Property og et firma, som hedder Frederiksbjerg Ejendomme. De andre er iøvrigt Boligforeningen Ringgården og Arbejdernes Andelsboligforening.

Den sidste oplysning er vist mest interessant derved, at den eneste berøring med det nye byggeri, som de traditionelle underklasse-beboere i disse 2 gamle arbejder-boligforeninger nogensinde får nok er under byggeriet. Leje og købspriserne for projektet er nemlig forudsat som landets absolut højeste som så meget andet i denne sag nok skønnet på den optimistiske side af det realistiske. Altid rart at se lidt risiko-villig arbejderkapital i de mere flyvske projekter, sig så ikke, at arbejderne ikke kan begå sig på de bonede gulve. Måske.

Jo, det siger vi, at de ikke kan. Der er nemlig slet ingen gulve blot luftkasteller og plastisk ler. Udover det faktum, at det i går blev meddelt, at Frederiksbjerg Ejendomme er på vej ud af projektet. Tilbage er så Landic Property med en kasse så gabende tom, at den næppe er solvent. Et lokalt byggefirma måtte i går midlertidigt stoppe videre byggeri og det var endda helt almindelige huse-ingen luftkasteller her, højst en smule lerjord. Fællesnævneren var, at ejeren også her var Landic Property. Den lokale direktør for byggefirmaet manede godt nok til ro, fordi selskabet bag, altså Landic, havde lovet at fylde kassen op. Det har leverandørerne nok ikke helt troet på, for byggeriet er vist ikke genoptaget. Så kan man så håbe for konsortiet på en gunstig kombination af regn og solskin i de kommende dage, for man sagde jo altid i min barndom, at der derhenne for enden af regnbuen fandtes en krukke guld. Mon ikke den allerede indgår i budgetterne, det er sikkert ligeså meget en formssag at hente den som så meget andet i dette projekt.

Det troede vi børn jo naturligvis på, men vi er da for de flestes vedkommende holdt op igen. Denne viden er tydeligvis ikke sivet ud i alle afkroge af det danske samfund og håbet er åbenbart stadig ligeså lysegrønt på trods af alle de objektive realiteter som håbets farve altid er i regnbuen. Den grønne farve i regnbuen er godt nok noget bleg, og noget blege ville vi nu også være, hvis vi havde penge i klemme i sådan et projekt. Det er forresten underligt, at tilsyneladende ingen journalister har gravet lidt i, hvilken rolle de "sovende partnere" (nemlig de 2 såkaldt almennyttige boligforeninger) spiller i konsortiet. Er der her projekt egentligt særligt almennyttigt eller blot nyttigt eller noget, der blot ligner? Eller sandsynligt eller overhovedet muligt? Måske der derude er et par forretningsførere i et par boligforeninger, som sidder på nogle lidt halvvarme grænsende til gloende sæder. Nå, men det ved vi ingenting om men mon ikke der er et par opslag undervejs på stillingsmarkedet?

Så lang tid man blot lader som om, at alting går godt, så går det jo ikke skidt synes at være fællesnævneren i dag. Hvis et firma ikke går godt er der altid den mulighed at lukke det og kalde det "quits", som vi raske Foska-drenge sagde i min barndom, vi var ikke så forfærdeligt skrappe til engelsk. Desværre er der så altid et mere prosaisk efterspil med nogle kedelige mennesker, som ikke har fået løn eller feriepenge eller penge for leverede varer eller varer for leverede penge. Det er så i håndteringen af disse sager, at éns branche-eftermæle bliver afgjort og sommetider er denne afgørelse temmeligt enstemmig. Nå, det hele kan måske i virkeligheden være ganske ligemeget, og enhver branche har vel gavn af, at boble-økonomiens allerværste vildskud permanent ryddes af vejen. Der ligger tydeligvis stadigvæk en del muligheder i byggebranchen.

Så er vi tilbage ved den lovede julegave-ide. Som nævnt tidligere tilbyder vi her i Pouls Audiobutik en fantastisk julegave til den intellektuelt nysgerrige (ikke at forveksle med den sædvanlige "intellektuelle", som mest dækker over idel dovenskab), nemlig en indbunden udgave af de udødelige og uforlignelige mesterværker " Dagens Ord CLASSIC" Nogle af dem er jo det, man nok korrekt burde benævne som afgjort "nyere klassikere", da de kun er et par dage gamle, men hvad Pokker, når man som Harboe-Bryggerierne har en "Harboe Classic" brygget på en god dags tid og mest lagret under transporten til butikken, så går det vel nok. Under alle omstændigheder er det let at finde en gave langt om længe, som absolut ingen allerede har i forvejen. 

Det vil også være den perfekte og prisbillige hade-gave til medlemmer af Århus Hifi Klub, festugedirektør Jens Folmer Jepsen, ROSA-formand Gunnar K. Madsen, direktør i Tivoli Friheden Henrik Ragborg Olesen og utallige andre, som har givet herlig og hyppigt helt ufrivillig inspiration i årets løb. Måske vi ligefrem skal være optimistiske og lave et 1. oplag på 1000 selv om vi vel nok lige knapt har så mange uvenner. Måske det endda kan blive et superhit på samme måde som den danske sangerinde Lis Sørensen. Hun har jo netop fået en dobbelt-platinplade for sin seneste plade så det er sandeligt en ren succeshistorie.

Nej det er det desværre overhovedet ikke. Der er nemlig tale om en "Best of."-opsamlingsplade udgivet kort tid inden sidste jul som en sikkert sikker gaveidé til familien Danmark og forhåbentligt ikke så mange andre. Det var nu så som så med denne tilsyneladende sikre vinder, skulle det vise sig. 

Tidens tand har jo været grum ved denne glimrende sangerinde. Ikke desto mindre er dobbeltplatin-pladen altså opnået nu knapt et år efter, jubii. Desværre er dette begreb nu i den kronisk kriseramte pladeindustri devalueret til sølle 60.000 solgte enheder, de fleste sikkert nu på tilbud. Hvis det her er en af branchens største successhistorier, hvor man engangs-kapitaliserer en karriere på 30 år med så ringe et resultat, så er vi altså rigtigt glade for, at vi ikke hører om fiaskoerne. Det er nok bare tilfældigt ligesom de andre emner i dag. Lige derhenne for enden af regnbuen, lige inden man falder ud over Jordens kant, dér står jo krukken...Hovsa, hvor kommer den fyrtårns-lignende skygge dog fra helt herude ved Verdens ende?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start