mandag den 11. august 2008

"Contentment is Wealth"

Betydelige sproglige guldkorn som ovenstående har nok ikke nogen entydig fadder, men er jo for eksempel titlen på et album med den irske super-fløjtenist Matt Molloy og dette anbefales selvfølgeligt her den kommende dag 1 efter endnu en musikalsk tomgangs-festival i Skanderborg. Alt muligt andet kan nu også sagtens gøre det, vi anbefaler et genhør med Bert Kaempfert, Herb Albert and the Tijuana Brass eller noget andet, som var noget rigtigt bras i deres samtid. I dag er det nemlig blevet relativt godt grænsende til det fremragende
Det dér med "contentment"/tilfredshed er jo iøvrigt noget pudsigt noget og det er jo nok det, som gør os danskere til et af verdens rigeste og i mange undersøgelser endda også verdens lykkeligste folk, eller rettere, det burde det vel være. Det med lykke afspejler sig ganske vist kun uhyre lidt derude i den danske hverdag, men måske vi bare ikke kikker ordentligt efter. Eller måske bare fordi det også i dag er dag 1 efter de flestes sommerferie, og derfor vil vi i dag starte med at runde dette pudsige begreb "ferie" lidt af. Og lykke og lidt af begge dele og så lige det at være dansk og overmåde tilfreds. Det kan sommetider være svært at få øje på men det findes. Hvis man ikke kan se det eller opleve det kan man altid læse om det. Mere herom til allersidst..

Vi er i dag blevet inspireret lidt af Danmarks Turistråd, som har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at fastslå, hvor mange af de udenlandske turister i Danmark, som egentligt var tilfredse. De første resultater var forrygende positive, nemlig tæt ved 99% tilfredshed og man må antage, at Turistrådets selvtilfredshed har været tilsvarende svulmende. Det var først efter nogen tid, at det gik op for rådet, at man da vist ikke havde fat i en helt typisk population i disse undersøgelser. For det første interviewede man udelukkende turister, som helt frivilligt havde valgt Danmark som turistmål (og som iøvrigt havde betalt, en ikke uvæsentlig distinktion i det følgende), og desuden havde man tilsyneladende bekvemt "glemt" at give de svarmuligheder, som overhovedet gjorde de udenlandske turister i stand til blot at ytre sig en smule negativt udover simpelthen at give spørgeren en på skallen. Hvad der så iøvrigt rent teoretisk skulle berettige disse blot turister til at udtale sig negativt om verdens lykkeligste land spurgte man ikke om. Det ville ellers have været rigtigt spændende.
Statistiske tilfældigheder i dette land er åbenbart næsten en videnskab i sig selv og så er det ikke engang blevet tirsdag endnu.

Dette har man i en senere undersøgelse rådet bod på, mener man da ialtfald. Desværre har man ikke offentliggjort den præcise ordlyd af de nye spørgsmål, men man opnår til alt held stadigvæk en rekordhøj tilfredshed på over 87%. Mindre ville jo naturligvis heller ikke være at forvente for besøgende til dette et af verdens rigeste og derudover verdens lykkeligste land. Det stiller sig naturligvis noget anderledes, når vi danskere skal ud at rejse som turister i fremmede lande, og det er jo også helt, som man skulle forvente, for hvordan kan man dog rejse bort fra den ultimative lykke for at finde noget bedre? Ja, det kan man naturligvis heller ikke, og i dag vil vi prøve at lade disse vidnesbyrd fra danske rejsende i udlandet fortælle denne tragiske historie om den manglende tilpasning fra verden til det helt unikke, som det er at være dansk. At de ikke skammer sig men i stedet frmturer de blot. Med at være udlændinge...

I den retning vil vi tage udgangspunkt i vores hofavis, JP´s rejserapportører for at have en fælles referenceramme. Den misvisende statistiske tendens (eng. "bias"), som vi her finder mener vi nemlig hos disse erfarne rejsende må være en del mindre end pensionisten fra Sdr. Omme, som er på sin første busrejse til Harzen skulle man altså tro. Disse professionelle rejsende er således sikkert en del mere positive end danskere er flest ihvertfald i teorien på samme måde som den italienske opdagelsesrejsende i middelalderen Marco Polo vel var det. I det mindste beskrev han i rosenrøde vendinger sit ophold hos den kinesisk/mongolske kejser Kubilai Khan. Nu er historien noget uklar, men det menes, at Marco Polo selv betalte for turen. Det gør disse udsendte rapportører næppe men det burde de vel heller ikke, arbejdets strabadser taget i betragtning. Der er nemlig et par artige overraskelser i vente.

Helt så langt som til kejserens Kina behøver vi ikke at gå for dagens første eksempel, vi kan nemlig sagtens nøjes med Amsterdam. Her fremhæver de udsendte rejsende, at "Amsterdam kan være svær at finde rundet i" og at cyklisterne vist "ikke tager særligt hensyn til fodgængerne". Nu er befolkningstætheden i Holland generelt og i Amsterdam specielt jo noget højere end i Beder/Mallings forstæder eller hvor disse eventyrlystne danske rejsende kommer fra, så en vis sammenstimlen er vel at forvente. Det er jo det, man kalder en storby..I det følgende skal vi da iøvrigt undre os over, at en i virkeligheden ret beset blot det, der i gamle dage hed en "mellemteknisk" uddannelse som journalist faktisk giver topløn og luksuriøs forstadstilværelse i de allerpæneste forstæder, for ret meget uld er der altså ikke på ret mange af de her grise.

Den udsendte journalist burde vel ikke undre sig over, at gaderne i Amsterdam og Venezia er en smule snoede. For det første er det jo det man kalder "kanaler" og ikke alle gader derude i verden er anlagt snorlige omkring en kaserne som Fredericia. Det er muligvis derfor der er flere turister i pittoreske Amsterdam end i regelrette Fredericia. Ja, der er måske endda Fredericia-beboere i Amsterdam men nok næppe det modsatte. Nå, men de rejsende journalister kommer også længere væk, undertiden helt til Østrig. Der kan de rejsevante danskere så skuffet se til, at det åbenbart "ofte regner" i Salzburg og at den derværende specialitet, det populære "Mozart-Kugeln" "er dyre". Sikke dog skuffende!

Det dér med regn kan man heldigvis klare ved at rejse til for eksempel Nice i Frankrig, men det bliver det ikke meget bedre af, for om sommeren kan det "være ganske lunt "inde i byen"". Det kunne dog blive værre og det bliver det i den ellers ganske nærliggende italienske Genoa (som underligt nok benævnes "Genova", Venedig er vist ellers efterhånden blevet ændret til Venezia, det er jo osse den byen hedder). Blandt kritikpunkterne er, at "Man taler stort set kun italiensk i Genoa" Hvor overraskende det kan være når man nu er i Italien siger måske mere om de stupide journalister end om uforskammede italienere. Desuden er "Trafikken meget kaotisk" i Genoa men det er den nu alle steder i et land, som hovedsageligt er befolket med italienere, og det er Italien vistnok. Topmålet af uforskammethed er, at "Mange butikker holder stadig middagslukket" (!!!) Ja, hvad skal det dog ligne! Tænk at de går rundt og bilder sig ind at de blot kan være italienere når nu det rejsejournalistiske "Herrenvolk" kommer på besøg. De kan bare vente sig, de forbandede spaghettiædere til den nye bølge af teutonske erobrere kommer på besøg fra Danmark igen engang. Det menes jo, at de oprindelige teutoner kom fra Himmerland og det kan jo også være, disse journalister gør. Det giver åbenbart visse naturlige "herrefolk"-rettigheder, for ret meget anderledes kan man vel dårligt fortolke det her ævl.

Det bliver kun mere u-dansk og dermed meget værre, når man længere væk. Det hjælper heller ikke bare det allermindste, at rejsemålet er en af bedste kandidater til "Paradis på Jord"-titlen, nemlig Mauritius i det Indiske Ocean. Igen falder det hele til jorden på grund af tjah vist mest at de ikke er danskere. For eksempel " har de lokale svært ved at tale og forstå engelsk, selv om det er det officielle sprog" Ja, bilder de sig egentligt ind, disse fordømte halenegre og bad tager de vist heller ikke, selv om det er skidevarmt dernede. Adr! Der er endda vand alle steder, så pissedumme må de osse være. Og sorte.

Heldigt at disse journalister ikke benytter samme standard overfor mellemøstlige indvandrere i Århus Vest, som årti efter årti tilsyneladende opnår nogenlunde ækvivalente færdigheder i dansk. Det er nok noget helt andet, for de er jo trods alt en slags danskere.

Paradiset Mauritius med kokospalmer og blændende hvide sandstrande viser sig for disse rejsende journalister fra sin sande beskidte bagside, nærmest som en slags forgård til Helvede, for man "..skal nemlig have den store tegnebog med, såfremt man ønsker at købe sig en god flaske rødvin" Ja tænk hvad de bilder sig ind i dette uhyre eksklusive ferieparadis, som det koster kassen at komme til og bo og så tager de oveni det hele mere for journalistens yndlingsrødvin fra Superbrugsen i Malling. Vi kan da oplyse, at det gør de også på alle de lokale restauranter, men de må naturligvis bedømmes noget mildere, da de jo er danskere. Miseren slutter dog ikke her. Helvedet for den rejsende journalist på paradisøen Mauritius fortsætter med, at "Den lokale kreolske mad er ofte lige lovligt krydret" Ja, det er da ligegodt utroligt hvilke ydmygelser man skal udsættes for som journalist. Og så har vi ikke engang nævnt den kroniske mangel på rugbrød..

Skriver de aldrig noget positivt, disse farende svende? Jo, det sker faktisk men det er nu altsammen temmeligt forblommet og aldeles ligegyldigt forankret som det jo er i denne kvalmende universelle "korrekte danskhed" Det er vældigt underholdende at læse disse uendeligt ligegyldige og forbeholdne ture ud i det ukendte og man sidder altid og venter på det øjeblik, hvor disse journalister til fulde udfolder hele deres potentiale. Nemlig den dag, hvor de for 117de gang tager en tur ned til Otto Duborgs grænsebutik for at købe nogle ordentlige DANSKE øl og noget ordentligt rødvin, som dog nok næppe desværre kan være dansk. Til gengæld skal det altså være noget af det, som man allerede har smagt henne i Superbrugsen eller i det mindste har læst om i sin vin-tidsskrift. Man skulle jo nødigt komme til at opleve noget uforudset. Eller noget overhovedet og da ihvertfald ikke noget, som ikke er dansk.

Ja, det er heldigt for udlandet, at vi danskere ikke laver tilsvarende undersøgelser af vores egen berettigede manglende tilfredshed med dem. Man sidder spændt og venter på atter en rejsebeskrivelse fra Indien, hvor det sikkert lugter af kolort (sikkert ja, de fyrer jo med det) og at Ganges og Brahmaputra er møgbeskidte (ja, med de uundgåelige menneskelige sekretioner er det sikkert sådan). Slet ikke ligesom hjemme i Beder Å, som er fin og snorlige. Helt uden fisk og krokodiller og andet kryb men den er dog dansk. Åh du dansker, hvad vil du dog i den store verden når det nu således er endegyldigt dokumenteret, at udlændige i Danmark er meget mere tilfredse end danskere er det i udlandet? Nej, vel?

Til sidst i dag skal vi da lige oplyse om, at vi har et større storvæk på beddingen her i vores lille firma. Det drejer sig om "Dagens Ord Classic" fra 1.1. og indtil dags dato. Vi har jo måttet erkende, at det er noget uoverkommeligt at bladre igennem den uendeligt lange tråd af gamle tekster, så derfor denne service. Prisen er uhyre beskeden og så behøver man heller ikke tage til det store varme/regnfulde/krydrede/dyre/udanske udland for at få store oplevelser. At rejse er jo alligevel altid en rent åndelig ting-hvis sjælen ikke er med, kan man jo ligeså godt blive hjemme.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start