tirsdag den 1. juli 2008

Statistik og innovation

Så er det jo atter blevet tirsdag, og igen oplever vi vores uheldige helt, Christian Nørgaard Lassen, på ikke altfor stramt udspændt line fortolke verdens virkelige virkelighed i sin underholdende ugentlige statistik. I denne uge har man atter fundet et emne, som er så overraskende anderledes end alle de andre alternative tolkninger af verden, at man atter engang må bøje sig i næsegrus beundring. Hvad han dog finder på, den mand, eller rettere, finder allernederst i den statistiske affaldsspand.

Denne uges statistik er om "Ytringsfriheden i eks-Sovjetunionen". Nu er sådanne undersøgelser jo pr. definition noget svære at lave, for man kan vel ikke som udgangspunkt forestille sig, at rigtigt undertrykte folk måske turde fortælle en vidtfremmed mand fra Gallup om tingenes sande tilstand. Derfor kan man vel end ikke i køen ind til gaskammeret i Auschwitz forestille sig, at nogen stor procentdel af jøderne turde udtrykt utilfredsfred med nazisterne, måske snarere noget tværtimod. Vi ville antageligt have været helt nede ved grænsen for den statistiske usikkerhed. Der ville vel ellers have været rigeligt at være utilfreds med.

Hvis man virkeligt er undertrykt, så tør man absolut ikke sige et pip og det har iøvrigt været sådan i flere hundrede år i både zar-Rusland og Sovjetunionen. Buk hovedet og hold kæft, så går det (måske) synes at have været det uhyre fornuftige motto.

Det har man jo så særdeles dygtigt forsøgt at tage i betragtning i dagens statistik, som i sin forvrøvlethed i formuleringen af spørgsmålet kommer endnu længere ud end det sagnomspundne rumskib "Enterprise", kendt fra "Star Trek". Kaptajn Kirk og hans besætnings mål var jo ellers "..to boldly go where no-ones´s gone before", så selv i galaktisk perspektiv er vi noget langt ude. Spørgsmålet lyder nemlig, og spids nu ørerne ligesom Leonard Nimoy, som jo spillede Dr. Spock i serien (som jo var rigtigt god til det, hans ører VAR nemlig spidse fra starten af): "Så stor en andel af befolkningen mener, at "de fleste" eller "mange" er bange for at udtrykke deres politiske holdninger" (!!) Den sidste parantes er vores egen, citationstegnene i citatet er naturligvis ikke. 

Se, det er jo faktisk et rigtigt godt spørgsmål, for det giver jo mulighed for at svare uden at give sin egen mening til kende. Spørgsmålet er jo nemlig udtrykkeligt formuleret, så den udspurgte netop IKKE skal referere sin sin egen mening, men altså en andens. Vi tror nu ikke, det ville have hjulpet i Nazityskland eller for sags skyld på hifi4all, hvor en mand for nyligt blev udelukket permanent udelukkende for at citere denne klumme. Genialt eller...

Tjah, det er vel som man ser på det. Udover den for at sige det lidt noget tågede formulering omkring "mange" eller "de fleste" viser denne absurde statistik jo ikke overraskende det billede, at i de lande, hvor undertrykkelsen konstaterbart er mest effektiv og dermed antallet af politiske fanger er bevisligt størst, ja der opnår man helt forventeligt den laveste utilfredsheds-grad blandt de mange bange tidligere sovjetmennesker. Således er "svaret" i Kirgisistan 39%, Hviderusland 50%, Tadsjikistan 69% og ditto Armenien.

Hvis man havde villet lave sådan en undersøgelse som den her en smule mere retvisende, så burde man naturligvis have arbejdet med såkaldt "reciprokke" værdier, således at at man dividerede tallet 1 med den numeriske procent for utilfredshed. Så ville man da i det mindste kunne opnå en smule overensstemmelse med realiteternes verden, hvor et større tal ville være en tilnærmelse til undertrykkelses-graden. Den anden statistik her er vist bare en mere af alle dem a la. "Hvor ville din forfader i vikingetiden Gorm den Grumme have taget hen på charterferie, hvis flyet havde været opfundet?" Eller prøv i Zimbabwe, der hersker der der jo en helt utrolig statistisk tilfredshed med Mugabe. Det betyder jo så lige det modsatte, jfr. vores netop i dag nylancerede innovative reciprokke statistiske metode.

Innovation er iøvrigt mange ting, især fordi det jo er en del lettere at fremstå som innovativ overfor mange mennesker end i virkeligheden at være det. I gamle dage udtrykte salig Abraham Lincoln jo ellers de uhyre mindeværdige ord :"You can fool all people some of the time, you can even fool some of the people all of the time, but you cannot fool all of the people all of the time" Nu forekommer dette almægtige citat fra den allerstørste præsident i USA jo allerede noget bedaget, for trods visdommen i ordene havde han tydeligvis ikke forudset fremkomsten af internettet. I denne ubeskrivelige affaldskværn af fejlagtig information og almindelig følgagtighed, som nettet er, får citatdelen "..some of the people all of the time.." en noget mere ildevarslende klang. Der bliver nemlig tydeligvis en del flere af midtergruppen end i Lincolns tid. Og af den sidste gruppe desværre osse.

Hos vores venner på hifi4all kører der for eksempel en højstemt omtale af et nyt og åbenbart helt ubegribeligt innovativt produkt fra engelske AVI. Hvor innovativt det i virkeligheden er mener den danske, vistnok ulønnede, promotor naturligvis bedst ses på producentens hjemmeside. Tal igen om det der med at "..fool some of the people all of the time.." For ikke-teknisk interesserede består den ubegribelige innovation nu først og fremmest i, at der er indbygget en forstærker i den sikkert ellers fine lille pruthøjttaler. Det begyndte man ganske vist med engang i 1960-erne, så rigtigt vildt er det ikke og innovativt er det da slet ikke. Det er det andet afgørende salgspunkt for denne essentielt helt basale 3-i-én kombination a la fortidens DUX-anlæg nu heller ikke, ikke bare det allermindste. Man har nemlig blot indbygget en digital indgang i denne nu aktive højttaler, og det har man nu også gjort i mere end et årti i hundredevis af andre produkter.

Det betyder naturligvis ikke, at man uden denne påståede, men altså noget hen i vejret tomme, innovation sikkert kunne lave et OK produkt. Man kunne jo for eksempel anvende nogen ordentlige højttalerenheder. A propos Abraham Lincoln og hans "fooleri", så hør blot, hvor gode de anvendte højttalerenheder i dette innovative vidunder er. De er nemlig "lavet af manden, som i sin tid stod bag Scan-Speak" Om det så er denne anonyme mester, som selv har lavet dem (næppe!) eller hvorfor han mon egentlig forlod Scan-Speak (for dum?), ja det ved vi ikke. Vi aner jo ikke, hvem han er. Vi ved faktisk kun, at der er tale om en højttaler, som samles ganske tæt (få kms afstand) fra vores venner hos ATC under tilsvarende temmeligt hjemmesløjdlignende forhold.

Nu kan man endnu godt lave gode produkter som entusiastisk hjemmesløjd, mens det nok kniber lidt mere at lave billige økonomiprodukter som den her AVI, som koster under 5000,- i udsalg. Det giver ikke mange muligheder for at vrikke med ørerne og det gør man så helt givet heller ikke. Økonomi er en hård og aldeles ubarmhjertig ting. I stedet kører man altså en tupperware-lignende salgsform, for den entusiastiske fyr på hifi4all har nemlig slet ikke modtaget sine egne bestilte højttalere endnu. Det betyder i denne dagens reciprokke verden naturligvis ikke, at begejstringen og forventningen ikke nemt kan kompensere for den aldeles afgørende mangel, som det jo må være IKKE at ane, hvordan det bestilte vidunder lyder i det aktuelle lytterum. Det har vores entusiastiske ven jo ikke med disse åbenbart ellers så forfærdeligt innovative produkter. Ak ja, Abraham, der bliver vist hele tiden flere i gruppe 3. Var det det du førte en krig for?

En anden krig eller i det mindste lettere krigslignende forhold har der for nyligt været omkring forståelse og misforståelser omkring såkaldte "waveguides", mere populært benævnt "horn" Vores ven Karsten fra Studiesound bidrager vel heller ikke positivt i belæringen af denne ganske vist noget tungnemme skribent, når han skiftevis anfører, at en waveguide netop IKKE forstærker lyden som en horntragt og så straks derefter forsøger at påvise, hvor meget forstærkning man kan få fra en gammeldags Victrola-tragtgrammofon fra 1910. Som sagt, waveguides har været i brug under dette nye navn i mange årtier og kan ligeså lidt genopfindes som den dybe tallerken eller den fantastisk effektive basenhed med den fantastisk dybe basgengivelse. Fysikken er sådan en træls modstander for den rigtigt innovative audio-opfinder, som derfor kommer til at arbejde en hel del langsommere end de kontra-fysik-faktuelle designere gør, altså dem, der blot hævder, at de er innovative. Det gør jo så alligevel ingenting. Derude på nettet er der alligevel folk, der som manna fra Himlen labber disse inderligt absurde påstande fra producenterne i sig.
Hvorfor i alverden dog kede verden med fysiske trivialiteter når man kan opfinde sin egen virkelighed.Nej vel?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start