onsdag den 16. juli 2008

Når paraderne er nede.

I boksning er det som bekendt ikke god tone at slå hinanden, efter at gongongen har lydt. Ja, det er endda så dårlig tone, at man typisk bliver diskvalificeret for at slå, efter at modstanderen har sænket paraderne for at holde en fortjent pause mellem omgangene. Lige for tiden kan det nu synes som om, at dommeren bare kikker andre steder hen, for vi ser altså en del vilde møllesving, som det hed dengang, der endnu var rigtige kro-boksere i boksesporten. Heja, Brian!

Som bekendt holder verden åbenbart pause i denne tid, og avisen skrumper til 1/3 tykkelse. Den pulserende verden er tydeligvis midlertidigt suspenderet. Om de så har opdaget det i Darfur er nok starks mere tvivlsomt. Godt nok har man opnået en fordømmelse af den sudanske præsident fra ingen mindre (og desværre intet mere end) Den Internationale Straffedomstol. Dette har naturligvis givet fortjent jubel i danske humanistiske cirkler, at denne domstol i Haag med stolte traditioner helt tilbage til år 2002 er gået ind i sagen. Ifølge et par repræsentanter for den danske "godhedsmafia" er det fantastisk gode nyheder. Det kan være noget svært at dele denne ret ukvalificerede optimisme.

Nu ligger Sudans præsident, som er den hovedansvarlige for dette massive folkemord på foreløbigt omkring 400.000 mennesker, nu næppe søvnløs over denne trussel. Der er nemlig ABSOLUT ingen magtmidler tilknyttet domstolen, og derudover rager tragedien i Darfur ingen af stormagterne så meget som en høstblomst. De eneste, det rager endnu mindre, er FN, som godt nok på skrømt har stadioneret en flok gennemkorrupte afrikanske soldater i provinsen, som givetvis deltager aktivt i løjerne og tag-selv-bordet overfor de ubevæbnede civile, mest fordi de ingen løn får, og lidt "soldier´s pay" har man vel ret til traditionelt. De må nemlig ifølge deres FN-mandat ikke skyde, så de gør de næppe, ihvertfald slet ikke på dem, som kunne finde på at skyde igen.

Der er vist bare tale om lidt beskæftigelsesterapi for FN-soldater fra andre afrikanske lande i Darfur, nemlig den slags nyttig beskæftigelse det giver at lære at røve, voldtage og myrde civile, en ret hyggelig hobby åbenbart, siden de har været der så længe uden at få løn. Sande idealister findes åbenbart også udenfor de danske radikale kernevælgere.

På dette formørkede kontinent er det sikkert også en udmærket og realistisk øvelse det der med at myrde og voldtage, som man sagtens kan bruge, når man kommer hjem igen. Nå, kære danske godhedsindustri, hvad er det lige vi skal gøre ved det her? Ingenting, naturligvis. Udover at det jo er sommer er det jo ikke muligt på grund af veto fra Kina og Rusland at gøre noget ved det i FN-regi, og EU med de franske interesser i området gør heller ingenting og USA er jo blot pariaer, så det, som de gør, er jo pr. definition forkert. Ak ja, Darfur er vist bare ligeså glemt som ofrene for tyfonen i Burma. Hvornår er der sidst nogen som har hørt noget derfra? Så meget for verdens skarpe øjne i denne tid. Der er vist gået lidt grå stær i sagerne.

Den regel om at slå reglementeret burde man måske også indføre her i nyhedsmediernes sommerpause, hvor der ellers lokalt og i stort og småt bliver slået rigeligt ud til højre og venstre og ret ureglementeret eller bare hovedløst. Ikke af medierne, de gør slet ingenting, ja de spørger ikke engang politiet om, hvordan det egentligt går med undersøgelsen af vores yndlingsaversion, rutschebanen Cobraen derude hos Force Technology. Det er ellers over en uge siden, at de fik opgaven som de lovede ville blive løst på, ja på under en uge. Det var angiveligt derfor, de fik opgaven. Den kollektive hukommelse er kort i denne tid. Åndsformørkelser er åbenbart noget mere sandsynlige end både måne-og solformørkelser.

Det er måske også godt offentlighedens skarpe øjne er lidt slørede i denne tid, hvor der ellers atter har været en pyromanbrand på en århusiansk skole. Vores gæt herfra vil nok være, at det måske kan ske igen, for ligefrem nogen drakonisk justits fra skolelederen på Strandskolen, Susanne Jensen, taler vi altså ikke om. Hendes udtalelser er faktisk så tåbelige, at selv den småslumrende journalist på JP har taget dem frem som citat. Hør blot: "Overvågningen (af skolen med kameraer red.) kan have en god effekt, men den kan så sandelig også have negative følger (jaså, spændende! red.). Overvågning kan provokere de unge til at ødelægge kameraerne (!!! red.), og de kan jo også gemme sig i hættetrøjer. Man skal passe på med at overreagere og begynde at videoovervåge skolen på grund af en brand"

Der altså gået lidt "Darfur" derude i den pæne forstad Risskov. Det er vel vanskeligt egentligt at overdrive den trussel, som effektiv pyromani (som den foretagne-kun et tilfælde reddede skolen) er, og derfor er det jo også noget svært at overreagere skulle man synes. Skolelederens udtalelser er jo ellers et interessant lærestykke i moderne dansk konflikt-skyhed, hvor man så nødigt vil mistænkeliggøre eller overvåge nogen, for så kan de jo blive sure og måske finde på at ødelægge kameraerne og måske slå sig ved at gøre det og således blive endnu mere sure.. 

Udover det faktum, at enhver idiot med et webcam derhjemme formodes at vide (med undtagelse af denne ikke voldsomt skarpe skoleleder), at overvågningskameraer i mikrostørrelse sagtens kan installeres helt uset, så er det altså spændende med den vinkel hun har på overvågningen som en mulig provokation. Det er nu mest spændende på en ynkelig og jammerlig måde.

Mon man ikke kunne forestille sig, at man måske også skulle holde op med at give bøder til de unge racerbilister, som i disse sommerdage kører 120 km.i timen forbi Bruuns Galleri. Der er uvægerligt tale om BMWer og hårfarven på chaufførerne er i den mørkere ende af spektret. Nå nej, det har man åbenbart allerede besluttet, det med ikke at give bøder altså for der er aldrig politi at se dernede på den bymæssige racerbane. Man har helt tydeligt allerede skønnet, at de unge ville blive voldsomt provokerede og måske endda egentligt permanet traumatiserede af at få en bøde. Man kan naturligvis heller ikke udelukke, at politimesteren har gået på Strandskolen ude hos skoleleder Susanne Jensen og dér lært at acceptere det aldeles uacceptable. Sikke en fantastisk skoleleder, I har derude, behold hende endelig og husk at forhøje brandforsikringen! Og husk, endelig ikke provokere og husk også at afskaffe alle eftersidningerne. Og sedlerne med hjem. Og alle karakterer selvfølgelig. Om ikke andet går skolelederen da forrest i karakterløshed. Det er altid godt at fremstå som et godt eksempel, bravo fr. Jensen!

Ellers fortsætter den stort anlagte lokale jazzfestival for forudsigelig gas, dvs. der omkring hvor motoren hakkende går helt i stå. Det har fået arrangementchef Ilse Vestergaard fra Musikhuset på banen med et krav om, at man skal holde op med alle de gratis jazz-arrangementer, som ifølge hende skader billetsalget til entre-arrangementer i Musikhuset. Sandt og sige er 130 solgte billetter til et gallaarrangement heller ikke ligefrem imponerende, men naturligvis er det ikke faldet Ilse Vestergaard ind, at der måske bare er noget galt med repertoiret eller stedet. Det ville ellers have været en nærligggende mulighed for de fleste. Det er helt sikkert derfor de ikke er blevet arrangementschefer.

På god dansk maner er det naturligvis for Vestergaard de andres fejl. Godt nok har Ilse Vestergaard været ansat i over 20 år som chef i Musikhuset uden at afsætte nogen spor overhovedet, og når hun endnu ikke er blevet klogere bliver hun det nok heller ikke. Hun er vist bare " a waste of space", som man så rammende udtrykker det på koncist engelsk. Argumentet er jo ellers det simple, at når man ikke kan få andet end et par forkølede publikummere, (som i deres præ-senile demens nok bare tror, at festugen ved en administrativ fejl er startet lidt tidligt) til gratis-arrangementer, ja så er det altså vanskeligt at forestille sig, at de tillige ønsker at betale for noget, som de ikke gider få gratis. Måske er jazz bare blevet en musikalsk ækvivalent til den gammeldags såkaldte "amagerhylde". Folk gider ikke engang have den selv om den er gratis.

I vores egen branche er dagens vildeste møllesving efter gongongen vist vores kollega Odyssey Audio, som har sommertilbud på en JohnBlue-højttaler, som de åbenbart har sat ned fra 12000,- til 9500,-. At den vist aldrig har været hverken omtalt og endnu mindre solgt til den citerede pris er ikke engang det mest åndssvage i denne sag. Nej, det er det, at man kun får en kinesisk-produceret 3-tommers snoldet højttalerenhed (og INTET andet) i en fin kasse til denne ikke ligefrem lave pris, hvor man ellers kan købe rigtige højttalere. Som med amagerhylden vil vi herfra sige: At give sådan en højttaler væk helt gratis er allerede alt for dyrt. Som med dårlig jazz. Tak for dette gode grin i denne halvkolde sommer. 9600,- hulk hulk!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start