Helt forpustet af begejstring. 

Nu er det jo stadigvæk sommer, og derfor spilder vi ikke megen tid med at glo på hjernedødt TV, ja faktisk har vi ikke set et eneste af den seneste uges Top 20 af de mest sete programmer. Nr. 1 på denne hitliste er ellers interessant og har fortjent skubbet andre sikkert uhyre relevante og nyskabende programmer som “Hokus Krokus” ( TV-mediets allerværste vildskud-DEN er klam!), “Hvem vil være millionær?” og andre ekstremt kreative programmer af opkog af ligegyldige serier kombineret med indkøbte ligegyldige koncepter langt ned af listen, Det drejer sig derudover om en debatskabende udsendelse, som er særligt relevant i denne tid, ja måske endda så relevant, at vi næsten mangler ord.

Det drejer sig naturligvis om ugens absolutte TV-hit, “Sommervejret” Der er jo heller ikke noget mere dansk og livsbekræftende end efter en hård dag ude i det aldeles uvant skarpe lys i disse perfekte sommerdage trygt at kunne sætte sig ind i halvmørket og dér blive bekræftet i, at det rent faktisk har været solskin hele dagen. Ja, vi danskere er vist kommet et stykke vej siden Vitus Berings opdagelsesrejser i russisk arktis og de trælsomme ture til Trankebar, ikke længere ganske vist, blot noget længere ud. Det er desværre ikke helt det samme, meget langt fra. 

Nummer 2 på hitlisten er iøvrigt næsten som sædvanligt “Rejseholdet”. Denne glimrende krimi-series absolutte højdepunkt blandt alle de andre glimrende skuespillere er som altid Charlotte Fich som politichef. Hendes replikkunst er på en sært insisterende måde så kunstnerisk påtaget og så helt løsrevet fra tid og sted, at selv hovedrolleindehaveren i “Anna Pihl” må ned af hitlisten, tætsiddende rullekravesweater eller ej (den sidder ellers fint, jeg mener tæt…Meget, meget tæt)

Blot et enkelt “Ja!” eller “Nej!” fra Fichs mund er simpelthen illusionsbrydende i en grad, at man bag kameraerne simpelthen må forestille sig de andre glimrende skuespillere som Waage Sandø og Mads Mikkelsen m. fl. rulle sanseløse rundt af grin over de håbløse replikker. Ikke manuskriptet, blot udførelsen. Når vi kommer fra enkeltord over til hele sætninger i manuskriptet for Charlotte Fich må man simpelthen overgive sig overfor den geniale casting, som bryder narrativet mindst ligeså effektivt som hvis man havde haft gamle “Fleksnes”-Rolf Wesenlund til at spille med i den seneste japanske krypto-gotiske gyserfilm. Man må for sammenligningens skyld forestille sig Fleksnes fjumre rundt dernede i det mørke torturkammer med alle de løsrevne lettere ufriske legemsdele på gulvet og sige :”Hva er det her for nogen ting?” Når Charlotte Fich er med kan man sagtens vise vold og andre indvolde uden at børnene kommer til at sove dårligt bagefter. De sover nemlig trygt allerede. De ved jo godt, at det hele bare er film og hvis de skulle blive i tvivl ganske kortvarigt varer det heldigvis kun indtil Fich fyrer sin næste fuldstændigt hysterisk overspændte replik af. Selv “Teletubbies” med den vist nu udsprungne lilla bøssiode bamse er helt skræmmende i sammenligning. Så ved selv et spædbarn i mors mave nemlig, at det her altså kun er film, og en rigtig dårlig en, ind imellem ihvertfald (nemlig når Fich er på). Underligt, at ingen vistnok har kommenteret på det her tidligere, enhver kan ellers se det skulle man jo tro.

Ellers er et lokalt håb i mountainbike blevet knaldet for doping med EPO. I betragtning af, at han er medicinstuderende er det jo noget dumt her umiddelbart før OL (hvor han var udtaget) at fumle med de her ting, men en del tyder jo så på, at han nok har cyklet lidt mere end har studeret, afsløret blev han da og ganske let og lige med det samme. Nu er vores firma nabo til universitets Institut for idræt, og der har en af den offentlige idræts vel nok mest afskyelige repræsentanter, professor Verner Møller, givet sit fuldstændigt forudsigelige besyv med i denne sag. Udover at denne tidligere håndboldspiller altså har spillet håndbold er det nu altid vanskeligt at finde egentlige visdomsord i denne apologet for den mest ryggesløse idræt: Vind for enhver pris og snyd om det gælder!. Ifølge Møller må man aldrig fordømme doping og anden snyd, for det er en del af idrættens væsen. Det er da vist lidt fra de klassisk græsk-olympiske idealer fra antikken.

Således naturligvis også i denne sag, for som han siger:”Det er ikke onde mennesker, der tager doping, det er bare mennesker, der er sportsmænd med hud og hår” Ak ja, Verner, det er altid en øjenåbner at gå med hunden hver morgen forbi dit institut derhenne for enden af gaden og vide, at vores firmas samlede skattebidrag tillige med vores personbeskatning går til at blot holde dig på dit kontor, hvor du kan sidde og finde på slige visdomsord. Det får en til at føle sig ganske lille og ubetydelig i livets store spil, hvor geniale mennesker som du kan leve af at sige så tåbelige ting så ofte uden noget modspil fra nogensomhelst. Professorer i idræt, ak ja, det drejer sig vist ikke specielt i idræt om at motionere hjernen…

Ellers kunne man jo i gårsdagens TV-avis blive helt stakåndet som efter et doping-marathonløb af at se en angivelig “ekspert” i EU-ret, Marlene Wind, udtale sig. Med en hektisk blinken på sub-hysterisk niveau kunne denne kårede ekspert nemlig glædestrålende berette, at alle danske restriktioner i forhold til familiesammenføringer var blevet annulleret af EU-domstolen. I jubelen over denne tilsyneladende sejr for den politisk korrekte og naturligvis pr. definition regeringsfjendtlige politiske korrekthed (æv-bæv, Fogh!) glemte man godt lige at nævne, at domstolens “afgørelse” iøvrigt også er i modstrid med praksis i de fleste andre EU-lande og at den i sin absurde konsekvens gør, at man efter blot et par uger i et land har krav på automatisk familiesammenføring. Det lyder mest som en sindssygt politiserende domstol, og det er også lige hvad det er. Måske den ikke bliver ratificeret?

Man burde måske nok i sin begejstring lige have givet plads til en lillebitte smule omtanke, men nej, naturligvis ikke. I denne sen-agurketid kunne man end ikke få en eneste fornuftig kommentar fra en eneste ferierende politiker, så dette indslag med Marlene Wind fik så lov at stå helt alene, inderligt åndssvagt som det var. Det gode var så, at den helt overskruede mimik og nervøst/hektiske kropssprog hos Wind jo ude i de små danske hjem helt sikkert har skruet pulsen op hos mange seere. Som enhver ved, er panik jo særdeles smitsom blandt alle højere pattedyr, og Winds hektiske fremtræden var helt sikkert udløst store doser af panikhormonet adrenalin hos utallige seere. Om det så var fordi hun var dopet eller blot ikke tilstrækkeligt medicineret er jo straks en helt anden sag.
Man kan altså sagtens blive forpustet i denne tid uden at lave noget særligt. Men tænk at det skulle være sundere at se en EU-ekspert i TV end at dyrke idræt. Forhøjet puls er jo antageligt sundere end forøget galde-produktion.

Desuden skal vi i dag lige nævne, at der er umiddelbart forestående planer om at udgive de udødelige værker på denne side i papirform. Vi har kørt lidt beta-test i denne sommerferie og har da med en vis fryd kunnet konstatere, at de bedste bidder af vores produktion har en betydelig tiltrækningskraft for visse læsere. Faktisk så betydelig, at der blev brugt ganske mange timer på sagen af paneldeltagerne Derudover kan vi i vores statistik se, at selv om rigtigt mange (tusind) kikker med hver dag, så er der osse ganske mange, som kikker ind ca. en gang om ugen. For dem og for den almindelige oplysning agter vi derfor at tilbyde værkerne på skrift. Alt andet end rene masochister vil jo nok finde det ganske svært at “scrolle” vores nyhedsarkiv igennem, men som sagt, der er frelse på vej for de stærke i ånden. Eller da i det mindste i troen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *