søndag den 13. juli 2008

Agurker

I denne stille sommertid sker der jo tilsyneladende slet ingenting, ja der sker ligeså lidt som der ser ud til at ske i den stille skovbund. Man kan for eksempel tage dagens JP, hvor det mest spændende indslag handler om at rydde op. Nu er en grundig revision af tilværelse, parforhold og økonomi vel altid spændende at studere, men her i dag drejer det sig udelukkende om at rydde op i garagen. Sådan en reportage er måske lige det mindste at diske op med, hvis de trykte medier skal have nogen særlig fremtid, mest fordi resultatet hos denne Jonas Kuld Rathje blot er, at alt skramlet efter oprydningen nu befinder sig i kælderen. Ja, der sker virkeligt noget derude i denne tid. Sikke en festlig og sprudlende fyr ham Rathje dog må være, han må være et selskabeligt festfyrværkeri til enhver grillfest derude i den pæne forstad. De kører simpelthen for vildt.

Nu viste salig Ingvald Lieberkind jo, at man blot ved at kradse i overfladen sagtens kunne finde masser af liv i den stille skovbund. Man kan jo for eksempel kikke på Tivoli Frihedens hjemmeside, hvis man keder sig. Indtil i går stod der ganske vist en lille meddelelse allerbagest om noget med en ulykke i en rutschebane, men den er fjernet nu så de har nok glemt det allerede. Som havet lukkede sig over "S.S. Titanic" har glemslen allerede lagt sig over denne utrolige affære om ekstrem kassetænkning fremfor almindelig fornuft og sikkerhed. 

Man kan også kikke lidt videre på denne farvelade-strålende hjemmeside og f. eks. kikke efter job. Indtil videre er den eneste ledige stilling på Frihedens hjemmeside godt nok i stedets Casino, men måske det også ville være noget for den nuværende direktør Henrik Ragborg Olsen. Når man kan spille med sikkerheden på den måde, som det er sket, skulle et par jetoner vel være barnemad. Go for it, Henrik!, der står, at det kan nås endnu, hvis du søger i dag.

I morgen vil vi så i forbindelse med en fødselsdag praktisere lidt idealisme og fragte 4 unger til Djurs Sommerland i stedet for det ellers traditionelle Friheden, som ligger under en kilometer væk. Vi kommer til at slippe en bunke penge til billetter og bøvl, men det gør vi gerne. Alternativet, at støtte Tivoli Friheden, er jo skræmmende, sådan lidt ligesom at sende pengegaver til Mugabe. Nej, lidt værre, faktisk.

I sidste uge var vi forresten på en tur til England, og det er altid en øjenåbner for danske bilister på denne trafikale udebane. Folk kørte nemlig pænt, rigtigt pænt endda. Det var der tilsyneladende mindst 2 grunde til. Disse grunde er hver for sig både nødvendige og tilstrækkelige. I East Anglia, Suffolk og Norfolk, hvor vi startede, giver fartgrænser ligesom sig selv. Mellem de hushøje hække og hegn KAN man simpelthen på de grotesk smalle veje ikke overskride bare de almindelige fartgrænser. Derfor er der praktisk taget heller ingen af de ellers ganske effektive politi-kameraer, for de er nemlig helt unødvendige i denne bumletogs-langsomme trafik. Det er helt anderledes inde i landet, som sikkert mange ved.

Der er alting simpelthen plastret til med fartkameraer, og de mest lumske er jo dem, som registrerer nummerpladen på alle biler over en længere strækning og så udregner evt. fartoverskridelser. Det hjælper altså ikke det mindste at bremse ned, når man kommer til kameraet, bøden tikker ind alligevel. Resultatet er slående: Der er INGEN hastighedsoverskridelser, slet ikke! Når man ved med præcist 100 % sandsynlighed, at man bliver knaldet, ja så gør man det jo ikke. Vi kommer til at tænke på det her trafikale smørhul i denne tid, hvor danske bilister i forbindelse med vejarbejder tilsyneladende aldrig respekterer fartgrænserne. Recepten ville jo ellers være uhyre enkel. Det er selvfølgelig derfor man ikke anvender den, for vi er jo danskere.

Hvor svært kan det dog være at sætte et par kameraer op, til en start for eksempel bare ved igangværende vejarbejder? Nu har fartkameraer jo været forsøgsmæssigt i brug her tidligere, men de er vist allesammen væk nu. Ret beset svarer det vil til, at Post Danmark gik tilbage fra maskinel og triviel aflæsning af adresser til manuel og endnu mere hjernedød ditto. Danmark er et pudsigt land.

Man accepterer jo gladeligt i praksis potentiel og ganske reel politiovervågning af al tele-kommunikation, men accepterer aldeles ikke den indlysende og 100% effektive hastighedsbegrænsende foranstaltning, som et fartkamera er på udvalgte og udsatte steder. Det må være noget helt specielt at være dansker og det er åbenbart ligeså rodfæstet i den danske kultur at køre med hovedet under armen som det er at bære våben i USA. Begge dele koster naturligvis liv, men man har vel sine principper. Undtagen Tivoli Friheden, de har vist ikke rigtigt nogen, ihvertfald har vi svært ved at få øje på dem..

I vores egen verden er det tidligere engelske økonomi-elektronikmærke Audiolab på vej til en lidt bredere repræsentation i Danmark. Dengang i storhedstiden i 1980-erne, hvor en CD-afspiller kostede 9995,-, kostede deres standardforstærker Audiolab 8000A 5500,-. Den var dengang samlet i Huntingdon nær Cambridge og var en af datidens bestsellere blandt studerede mennesker. Der stod en aura af "elektronisk troværdighed" omkring produktet (selv ville vi kalde det inderlig kedsommelighed), men en tid gik det fint. I starten af 1990-erne gjorde det dengang højteknologiske foretagende TAG-McLaren (ure/racerbiler m.m.) sit indtog i audiobranchen, da de købte det noget stillestående firma Audiolab. Det viste sig at være overordentligt dumt. Og dyrt.

De var nok aldrig inden købet på besøg derude hos Audiolab med deres sen-middelalderlige produktionsmetoder og de nye købere havde heller aldrig held til at få nogetsomhelst meningsfuldt ud af det dengang mere end halvdøde Audiolab. Trods massive kapitalindsprøjtninger forsvandt Audiolab snart. Det var vist bare et ligegyldigt produkt på et marked, som også var ligeglad med langt bedre produkter som Quad. Direktøren for TAG, dr. Udo Zucker, trak klogeligt følehornene til sig igen. Senere blev varemærket Audiolab så solgt til Kina og nu er dette gamle hæderkronede produkt så tilbage igen. Man kunne med betydelig ret spørge: Hvorfor dog?

Nu er priserne på elektronik i de sidste 25 år jo som bekendt styrtdykket, så i dag kan man købe lydkvaliteten fra CD-afspilleren til dengang 9995,- til omkring 295,-. Til gengæld har produktion i lavprislande i modsætning til Audiolab i gamle dage (som jo ikke gjorde det) ført til, at en spritny, praktisk talt replica-forstærker af datidens klassiker 8000A nu koster omkring 10.000,- Udenlandske tests taler ihvertfald om en (sikkert bevidst tilstræbt) praktisk talt identisk lyd med den allerførste model, blot altså nu til en meget højere pris. Kunne man forestille sig 1970-ernes Timex-ure tilbage med samme argumenter som dengang, nemlig at man sjældent fik et nyt ur, men tit et allerede repareret, også når man købte et billigt nyt ur? Hm...

Selv et andet af startfirsernes modeprodukter, den infame Sodastream-"sodavands"-maskine, er dog blevet nylanceret til en meget lavere pris end dengang. Sodavand er jo også blevet en hel del billigere i mellemtiden.Hvad der lige er sket med hifibranchen i forhold til alle tilsvarende brancher er sandeligt svært at sige. 

Eller rettere, det er måske i virkeligheden uhyre nemt. Hvis Audiolab ikke kostede 10.000,- kr, så var der selvfølgelig ikke nogen, som gad købe det. Ligesom der selvfølgelig heller ikke er nogen, som vil købe et helt Global-knivsæt til 199,- Når folk ikke er klogere, må markedsføringen selvfølgelig indstille sig på de faktiske forhold i jernindustrien, som salig Storm P. så rammende udtrykte det.

Iøvrigt kikker vi i denne agurketid efter sikre tegn på, at vores nystartede venner i Odense, Flex Audio med direktør Rune Skov i spidsen, får solgt en vareenhed. Med de konjunkturer, som hersker p.t. ville det være dumt ikke straks at få startet en tråd af den glade køber for at få lidt gang i biksen her i sommer-tristessen. Selv vores temperamentsfulde venner ovre i Viborg, Schmidt Audio, har jo ellers med et vist held benyttet denne altenative salgsmetode. Det er godt nok et stykke tid siden vi har hørt fra dem, er du derude endnu, Carsten? Huh-huh!

Derovre i den mindre oplyste del af Jylland er da der tilsyneladende røget mindst 2 sæt af deres fede Podium Sound-højttalere. Giv den gas, direktør Skov, med dine Eben-højttalere. Hvis det der projekt nogensinde lykkes, så skal der herfra lyde verdens største anerkendelse. Om vi tror det bliver svært? Ja, det eneste vi faktisk tror bliver lettere, er at betale de tæt ved 50 mill. for en skandaløs og stillestående rutschebane i Tivoli Friheden for denne virksomhed, hvor de 50 mill. p.t. udgør det samlede netto-provenu for de næste knapt. 40 år. Svaret er altså ja. Rigtigt svært endda, nogen ville måske sige umuligt. Eller måske bare rigtigt dumt.

Helt nemt bliver det nu nok heller ikke for kosmetik-producenten Dove at få rigtig fart i deres nyeste produkt, som netop har afløst Cobra-reklamerne på de lokale bus-læskure. Det er ellers et næsten ligeså dødssygt koncept skulle man mene. Man har nemlig fundet på en ny spændende duft, som skulle lugte af agurker og grøn te. Tal lige om agurketid igen, det er tilsyneladende fri jagtttid på agurker. Eller blot almindelig sund fornuft.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start