tirsdag den 17. juni 2008

"Var Deres Far Neger?"

Citatet stammer fra en tegning af den store danske humorist Storm P. Under et billede af en klassisk negroid grinende mand (alle negre grinede jo som bekendt altid helt hysterisk dengang ligesom salig Louis Armstrong, det var jo også inden Mugabes tid, det har nok været derfor) står der en almindelig bleg dansker, og svaret på dette lidt løjerlige spørgsmål er vel ikke meget mindre løjerligt: "Nej, han sværtede sig med en Prop" (af korrekthedshensyn benyttes retskrivning fra inden Hartvig Frisch`reform) Det er en løjerlig verden, vi lever i, og Storm P. viser jo så blot, at der ind imellem alligevel kan være sammenhæng mellem helt umulige ting. Sort og hvidt for eksempel.

Det er nok denne kosmiske sammenhæng, som den kårede konge Folmer d. 1 af Århus Festuge hentyder til i sin kommentar til problemerne med hærværk på kunstværker opstillet på gader og stræder. Selv om der ofte er problemer med disse offentlige værker, oplevede man slet ikke lignende forhold under sidste års festuge, hvor der var opstillet en kæmpelang rød sofa midt på et torv. Det var vist dengang meningen, at den skulle give anledning til interkulturelle møder og det var nok derfor, at den ikke var rund eller slangede sig af sted, man opererer vist mest med symboler fremfor realiteter i de kredse. Det ville vel også måske have bragt folk indenfor samtale-rækkevidde, hvis den havde snoet sig rigtigt.. Næh, den var såmænd blot vældigt lang, det har helt givet været det billigste at fremstille og så er der jo altid lidt ekstra til "kunstneren" selv. Når man sparer på kreativiteten i den grad som her er der jo heller ikke nogen grung til ikke at spare på produktionsomkostningerne, har man vel fornuftigt nok ræsonneret.

Ikke desto mindre er kong Folmer tilsyneladende ganske stolt af placeringen sidste år af dette centralt placerede "statement" over den dårlige smag eller hvad nu den eventuelle tanke har været. Man oplevede nemlig ikke noget større hærværk på monstersofaen, den blev vist kun lidt nusset. Det tilskriver kong Folmer formodentligt med en vis ret, at det største tilløbsstykke i de senere mange års festuger, nemlig den store musikscene "Univers" jo var blevet afskaffet sidste år. Som Folmer sikkert rigtigt anfører, så var sofaen "..måske blevet verdens længste tissekumme", hvis der havde været "Univers"-musikscene i nærheden. Der er her tale om en helt uventet realisme fra en konge overfor berettigede folkelige protester, derfor fik folket naturligvis heller ikke valget. Sådan noget skal man nemlig ikke spøge med fra herskerne.

Det blev den altså ikke, et pissoir altså, og man skal vist være festugedirektør for at se det positive i denne sag (men det er han jo også til alt held) Manglen på hærværk er nemlig aldeles sammenfaldende med en total folkelig ikke-deltagelse i sidste års festuge, som indtil den næste er den foreløbige bundskraber. Der var simpelthen nul mennesker med en helt tilsvarence urinerings-kapacitet. 

For eksempel var der blot et par snese publikummere, sikkert tvangsudskreven familie eller andre moderat begavede, til det store hovednummer på lørdag aftens program på byens største centrale torv, Bispe Torv. Det var iøvrigt det lokale band "PS 12", som vel også har nogenlunde samme folkelige appel som festgenerator som Folmer selv i sin tidligere egenskab af konferencier ved Musikhusets friluftskoncerter. At kalde ham tåkrummende pinlig dengang var sådan et sørgeligt fattigt udtryk, men udenom injurielovgivningen er det vanskeligt at udtrykke det meget anderledes.

Det er dog en noget radikal omfortolkning af begreberne sort og hvid at gøre folks totale ligegyldighed med sidste års festuge til en "sejr" for en fuldstændig ligegyldig sofas velbefindende, "opfundet", som den var af vennerne og produceret af vennernes venner. Det er vel også ret beset det, som man har et netværk til og så måske alligevel ikke. Iøvrigt siger samme Folmer til dagens JP de ildevarslende ord om, at han ikke bryder sig om tendensen til kontrol. Man kan jo prøve at slå et smut til Mackie og spørge, hvad denne ikke-kontrol lige betyder i praksis, for når konger udtaler sig på denne måde, varsler det ilde for undersåtterne. Næsten som når førende muslimske teologer udtaler sig for den store kosmiske tolerance, mens de henretter frafaldne. Som med sofaen kan man jo nemlig som protestantisk konge forholde sig temmeligt græsk-katolsk til kendsgerningerne og så bliver sort alligevel hvidt. Sidste års festuge var altså en kæmpesucces netop på grund af, at ingen gad pisse på sofaen eller noget som helst andet for den sags skyld. Sådanne sejre er det da til at opnå skulle man synes.

Til slut i dag skal vi lige nuancere det sort/hvide til det sort/røde. I regnskabernes verden betyder en farvestrålende rød skrift jo problemer på samme måde som at ingen gider gå til festuge. Det vil sige, man kan altid i lighed med kong Folmer på sand pyrrhisk vis (kong Pyrrhus var nu ellers selv realistisk som vi husker historien og han tabte da også, helt forudsigeligt for ham selv-fornuften og realismen tabte også der), at når faldet i egenkapitalen flader lidt ud, så går det mægtigt godt. Det vil sige, den negative egenkapital er godt nok blevet numerisk større, men det er åbenbart blot tal. Det vil sige, man har godt nok færre penge end sidste år, men har har til gengæld langt flere end til næste år ved samme tid. Optimisme er en dejlig ting. Det er måske ikke så underligt, at vi for tiden lokalt ser en betydelig turbulens på det professionelle marked, hvor hårdnakkede rygter peger på, at mange producenter er ved at skifte distributør. Det gør man jo ellers ikke, hvis det går godt, men mon ikke der kan findes en positiv forklaring på denne misere. Sådan lidt i retning af "mindre gener for naboerne fordi vi ikke kører nær så meget med palleløftere". I det mindste er denne positive udlægning ikke dummere end kong Folmers successhistorie om den røde sofa.

I øvrigt har nylig forskning udført af undertegnede vist, at kong Folmer ikke er blevet traditionelt "kåret", som det ellers engang hed i de kredse. Det ville jo også rent bogstaveligt kræve, at man kunne finde nok ligemænd til det, og det ville jo nok være svært eller ret beset umuligt. Nej, han er såmænd blot blevet valgt og det er jo en del lettere.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start