onsdag den 11. juni 2008

Som svar på berettiget kritik. 

Overskriften i dag hentyder til den sovjetiske komponist Sjostakovitj og hans bemærkniger omkring sin nye 5. symfoni. Hans 4. havde nemlig voldsomme stalinistiske hug selv om den var langt bedre, det var nok i virkeligheden derfor. Det har aldrig været let at være trendsætter og heller ikke i det helt lille kritiske format, hvor denne side opererer. Selv her bliver vi udsat for epigoner og andre former for efterligning, og blandt de sidst tilkomne på denne øretævernes holdeplads er for ganske nylig selveste Saxo Bank, herom senere.

Først skal vi give en dugfrisk update på vores føljeton om den indtil videre ret ufarlige Cobra-rutschebane i Tivoli Friheden. For første gang men denne gang altså uden reklamer på bus-læskurene (de er osse skidesvære hele tiden at gå og klistre over med nye datoer) så er indvielsesdagen nu sat til den 20. juni. Dette er jo iøvrigt i god overensstemmelse med gættet herfra for 2 måneder siden. Nu ved vi selvfølgelig ikke, om JP-journalisten Kay Rasmussen læser denne side (det er der et par andre JP-journalister, der gør, så måske..), men det kan jo også være et rent tilfælde, at der er en update i dagens avis efter en måneds bombeskjul for den kroniske optimist Kay.

Nu er man så i gang med at "teste sikkerhedssystemerne" på Cobraen, som jo naturligvis skal virke "110%", hverken mere eller mindre. Nu kunne man måske tro, at det ville være barnemad for en fabrikant, som lever af at producere rutschebaner, raketteknologi er det vel næppe, men det er det åbenbart ikke. Det forklares af den medfølende journalist med, at det jo er "en unik forlystelse" og ledsages af de ildevarslende ord, nemlig "en prototype". Selv ville vi nok ikke ligefrem kaste os ombord i en prototype fra en virksomhed, der ifølge samme kilde har haft voldsomme problemer "med at bukke de store back-bone rør, der er det bærende element i hele skinnesystemet" Hvis det er svært for en metalvirksomhed er der virkeligt meget, der er virkeligt svært, også det, som burde være helt nemt. Næsten ligeså nemt som det ville være for Kay Rasmussen at slå ordet "back bone" op i ordborgen. Eller svært.

Der er også andre store ting, som har været svære i Cobra-sagen, som vores ven Kay afslører: "Lakeringen af banen og logistikken mellem Danmark og Italien (har) voldt store hovedbrud" At det skulle være en egentligt okkult videnskab at få lakeret metalrør for en metalvirksomhed og at køre en lastbil til lille Danmark helt nede fra Italien af er da også tydeligvis noget, som enhver burde kunne forstå, mener altså denne stjernejournalist. Forstå det, hvem der kan, og det kan vi altså ikke. Det eneste sikre i denne sag er vel, at hvis det her har været svært, så kan vi da nok imødese talrige tekniske problemer fremover med betydelig vished. Sikke dog nogle lallende amatører, godt det ikke er os, der skal ud og køre i sådan en maskine, hvis den er ligeså dårligt samlet som deres forklaringer er usammenhængende. Næsten ligeså dårlige som Tivoli Friheden, og så hænger det jo alligevel fint sammen i det store spil. "A sæjer welbekom!", som salig statsminister Knud Kristensen sagde om socialdemokraten Hans Hedtofts udnævnelse af hans egen tidligere udenrigsminister, Gustav Rasmussen til ny ditto. Det kunne man godt forstå, Rasmussen var indtil Simon Emil Ammitzbøll sin seksuelle variations værste repræsentant på Tinge, og det siger dog noget.

Lallende amatør kan man vel også med en vis ret benævne den flittige Sander Jensen fra Århus Radikale Vælgerforening. Ind imellem kan man godt forstå, at den indtil for ganske få år siden overordentligt smækre skude (undertegnede kommer jo fra søulke-miljøet, hvor dette udtryk var det mest vovede om den nye rund-rumpede galease) Margrethe Vestager ser lidt gammel ud. Det er faktisk lidt tragisk, da hun vel faktisk kun lige er blevet 40, hun ligner efterhånden en godt nok velholdt dame på 60. Lad os se, hvad vores ven Sander skriver om de autonome og deres "besættelse" af det tidligere Huset, så forstår man nok bedre denne alt for tidlige ældning. Tænk at skulle have sådanne medlemmer i partiet!

Overskriften er ellers lovende: "Tag ansvar eller ryk ud af Huset" siger Sander om de autonome. "De unge "udviser en mildest talt ubetænksom og selvisk adfærd", og heri er det jo vanskeligt at være uenig. Så falder hele dette radikale retsind desværre tilbage til rundbordspædagogikken igen, for "Jeg (Sander) ved også, at disse unge ofte er bekymrede for de svageste i samfundet og for miljøet, og at de samtidigt respekterer andre kulturer" Så er det jo uheldigt, at de umiddelbare naboer tydeligvis ikke tilhører nogen af de grupper, som disse mønster-unge åbenbart skulle bekymre sig så meget om eller respektere blot lidt. Eller alle de andre små kulturgrupper, som oprindeligt flokkedes på stedet, men som nu er helt væk, skræmt bort af disse sort-uniformerede unge. Tja, er det underligt, at fru Vestager med sådanne løjtnanter ser noget gammel ud? Vi retter lige: Helt urimeligt gammel, se selv efter!

Her til sidst skal vi lige citere lidt visdomsord fra samme JP: "Vi er ikke så berøringsangste, og vi tør godt give vores mening til kende, og vi tør godt tage noget risiko ved at have meninger, som ikke alle mennesker er enige i" og "Hvis vi synes det er det rigtige, så bliver vi nødt til at gøre det" og endeligt "..sammen kan vi ikke bare bestige bjerge, vi kan også flytte dem" Udover at vi har noget vanskeligt ved at se den større visdom i at flytte bjerge i det hele taget lyder det jo ellers alt andet end politisk radikalt, og det er det givetvis også. Det er nemlig sagt af ejerne af den danske Saxo Bank i forbindelse med det helt nylige sponsorat af Bjarne Riis´ cykelhold. Man må vel også sige, at det er noget kontroversielt at gøre denne ikke selv med nogen elastik i definitionen ret sympatiske mand Riis til noget, som ligefrem bør støttes. Han er simpelthen en rigtigt kedelig ka´l.

Det er da bestemt modigt at se disse retsindige mænd hævde, at der skulle være noget specielt objektivt rigtigt i at støtte dette foretagende med en mand som Riis ved roret, som jo efter mange års ananym tilværelse som hjælperytter pludseligt lammetævede cyklingens måske allerstørste naturtalent, Miguel Indurain. Riis indrømmede jo senere massiv doping, men det gjorde Indurain ikke, sandsynligvis, fordi han ikke gjorde det. Han blev bare efterhånden inderhalet af nogen, der gjorde og det skete så hurtigt, at verden aldrig har set det siden, heldigvis. Det gjorde Riis jo så uhyre nødtvungent, indrømme doping altså og vi respekterer bestemt Saxo Banks ret til at støtte dette kontroversielle projekt. På trods.

Nu har samme bank netop fyret 39 medarbejdere, fordi de ikke "performede tilfredstillende" så helt idealistisk indstillede er de naturligvis ikke. Man kunne måske i stedet sige slet ikke, så måske denne side med sin barnlige tro på oplysningen og den kritiske tænknings muligheder i mennesket alligevel ikke er blevet inderhalet af disse bjergbestigere og bjergflyttere. Vi er egentligt tilfredse, hvis vores læsere bare ind imellem flytter sig ganske lidt. Kald det idealisme, kapitalisme er det ihvertfald ikke.

Til allersidst i dag skal vi tillade os en undren over den eksplosive udbredelse af det nye modeord "tovholder" Uden nogen rimelighed eller forklaring eller anden undskyldning florerer dette meningsløse udtryk overalt. Om det så er opstået som en misforståelse omkring tovtrækning eller ham, der holder hesten, der trækker haubitseren (der hedder det vist forresten en tømme, ikke et tov) har vi ingen ide om, åndssvagt og meningsløst er det ihvertfald. Det er vistnok ment som noget positivt, men det er sgu da skideåndssvagt at stå og holde et tov. Næsten ligeså åndssvagt som det er at flytte iøvrigt sikkert smukke bjerge som Saxo Bank og Bjarne Riis.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start