mandag den 30. juni 2008

Slaget ved Helgoland og andre ting.

Så er sommeren med sin mildhed over os, og så bliver der lidt ekstra tid til at dyrke en anden fritidssyssel, nemlig cykling. Lige præcis denne vores ellers for andet end dræbersnegle ret ufarlige fritidsaktivitet er iøvrigt også blevet latterliggjort ovre hos vores gode venner på hifi4all. Sommetider kryber der en lille djævel i én i dette dobbelt-krypterede elektroniske univers, for det kunne være rigtigt sjovt at finde ud af, hvem der har skrevet det. Det er nemlig ikke forkert, men det som så meget andet heller ikke helt korrekt.

Som i andre af livets forhold vælger vi i Pouls Audiobutik aldrig den letteste løsning.og da gælder da slet ikke cykling. Hvis man blot gik efter den simple løsning valgte man jo som de allerfleste andre en racercykel på 6 kg. med ultrasmalle friktionsfrie dæk. Så ville man kunne køre rigtigt hurtigt hvad det så iøvrigt skulle gøre særligt godt for. Turen starter og stopper jo alligevel altid samme sted, så hvad meningen særskilt skulle være i at kunne komme et par kilometer ekstra ud i intetheden, som man jo alligevel som sand cyklist overhovedet ikke ser bare det mindste på, ja det har vi aldrig forstået. Al cykling foregår alligevel i sjælen.

Istedet har undertegnede valgt et få lavet en 25 kg. speciel stålcykel, som efter utallige nedbrud af andre kvalitetscykler har vist sig at være den hidtil eneste, som har kunnet holde til godt 110 kg. plus mandfolk, der står op på den store klinge. Vi tror nemlig på, at en mands karakter afspejler sig i hans valg af cykel, og at gøre som Lance Armstrong og alle de andre mere eller mindre udsprungne skabsbøsser og blot hjule afsted på den lillebitte klinge afslører blot den lillebitte mand. Det er naturligvis også derfor, at Eddy Merckx og Miguel Indurain for os står som de store cykelkonger, ikke Armstrong. Bøsserøv!

Denne tunge stålcykel har med kun et par enkelte brud klaret mosten og forsynet med dæk af den tilsvarende solide og absolut ikke spor friktionsfrie slags har jeg aldrig haft lappegrejer med. Det er for undertegnede ganske ubeskriveligt umandigt og urkomisk at se voksne mænd i trikot sidde og lappe løs på deres kondom-tynde dæk og slanger. Herfra skal der da i øvrigt i dag lyde en hyldest til den gode skribent og gamle mester, Stig Olesen, som for vistnok første gang lancerede udtrykket om disse ikke særligt stolte eller mandige motionscyklister, som i deres tætsiddende trikot lignede ponyer. 

Som i andre af livets forhold drejer det sig for os kun om at afsætte effekt, ikke at komme nogen steder hen indenfor en bestemt tid. Man skal jo alligevel hjem igen bagefter. Det betyder ikke, at Århus Ringgade ikke kan forceres med allerstørste lethed. Det betyder bare, at kadencen ikke er højere end 30, hvor Armstrong nok ville vælge 60-70, men det sidste er altså mere end halvbøssoidt set herfra. Noget mere..

Som sagt, hvis man blot skal et sted hen hurtigt, vil vi da til enhver tid selv vælge en knallert. Til de andre kommentarer om at vi blot skulle lade være med at købe cykler i Føtex sige, at vi til enhver tid vil kunne garantere terminalt at smadre transmissionen på en splinterny standardcykel indenfor 2 lyskryds. Man skal ikke helt undervurdere gamle havnearbejdere, der træder igennem på den gamle ramme til 25.000,- . Folk kan iøvrigt køre på cykel fuldstændigt ligesom de har lyst til. Det betyder naturligvis ikke, at vi forstår hvorfor i alverden folk bruger massevis af penge for hurtigst muligt at komme længst muligt væk hjemmefra for så øjeblikkeligt at køre hjem igen, når dette uopnåelige mål er nået. Dumhedsmæssigt må der være et betydeligt sammenfald mellem hifientusiatster og cykelditto. Måske endda der er tale om en ægte delmængde?

Selv siger vi: "Giv os modstand!", for storheden ligger alligevel i kampen og ikke blot i sejren. Ligegyldigt hvor meget man besejrer Funder eller Jeksen bakker ligger de jo alligevel stadigvæk og venter ildevarslende. Selv har vi jo også, belært af vores ven Tadman, indstillet os på, at vi må være åbne overfor den nyeste videnskab og dens nye og derfor nødvendigvis bedre teorier. Sådan en ser vi i denne agurketid lanceret i form af en anbefaling til vordende mødre fra endnu en statslig organisation, hvis eneste eksistensberettigelse er at opfinde ny viden. Denne gang drejer det sig om alkohol. 

Nu er det jo ikke akkurat nobelprisværdig forskning længere at sige, at svær alkoholisme hos kommende mødre ikke ligefrem er et hit. Derfor går den nye anbefaling naturligvis også anderledes til værks. Det vigtigste budskab er nu nemlig blevet, at man ikke blot ikke bør drikke alkohol under graviditeten. Næh, man bør heller ikke gøre det, når man tænker på at blive det (!!) Se, det er jo en interessant vinkel i disse lune sommernætter og vi har en dulgt mistanke om, at visse amerikanskinspirerede kristne fundamentalister står bag, for hvordan i alverden skal man så blive gravid? Hvis man ikke er lidt åndeligt svækket og tilsvarende fysisk opstemt er det jo noget sværere at komme i gang med sagerne.

Alkohol er jo trods alt i de allerfleste kulturer en integreret del af parrings-forberedelserne. Selv ude på de fjerneste mongolske stepper konsumeres der ifølge pålidelige efterretninger betydelige mængder gæret hoppemælk inden parringsakten.Det har desuden den gunstige bivirkning, at det dulmer noget af den intense kropslugt derinde i urgaen derude i de vandfattige områder på stepperne. Man kan vel heller ikke regne med, at danske drenge skal kunne vinde de danske pigers gunst udelukkende ved dybden af deres konversation? Næh, vi tror, at der er mere skumle hensigter bag Udover det er det da forresten en spændende videnskabelig analyse, for hvordan i alverden kan man dog for eksempel i Danmark lave en pålidelig undersøgelse om alkohols skadevirkninger blandt unge danske piger, som vel allesammen fra en kant drikker jævnligt. Hvordan man finder en referencegruppe, som ikke gør, er noget svært at forestille sig. Mest jo fordi det næppe er muligt, ikke engang på indremissionske efterskoler. Det må vist være det, som de forstår ved "ny videnskabelig teori"

Det må være sådan nogle alternative videnskabelige vinkler, som vores ven Tadman efterlyser og som han vel korrekt vil mene, at vi ikke forstår et pip af-det gør vi iøvrigt heller ikke! Måske det hele i virkeligheden er et muslimsk plot for yderligere at mindske den oprindelige danske befolknings reproduktionsevne? Den her sidste teori er vist næsten ligeså tåbelig som den oprindelige anbefaling, og det er jo noget dumt.

Lidt dumt er det vel også at nævne, at de sabler, som den danske livgarde bærer, oprindeligt er erobret i krigen mod Prøjsen/Østrig i 1864, som det udtales fra livgarden i dagens JP. Samme sabler skulle så igen ifølge den konventionelle historie være erobret af prøjserne fra Napoleons styrker, men nu lugter sværd som bekendt ikke ret længe. Det gør historien dog muligvis.

Det er da muligt, at disse sabler ikke blev erobret i den noget mere succesrige krig i 1848-49 (der var prøjserne jo heller ikke helt rigtigt med, kun lidt pr. stedfortræder), men det var så også det eneste, man vandt. Den danske hær mistede jo som bekendt praktisk talt alle sine kanoner og alt sit træn og det meste af det andet ved sit hovedkulds tilbagetog til Als. Måske man bare har købt dem, for at bekymre sig om sabel-souvenirs i sådan en national nødsituation som den i 1864, som jo trods alt truede Danmarks eksistens helt akut, tja det er jo ikke synderligt mindeværdigt, vel egentligt nærmere en slags højforræderi.

På den anden hylder man jo stadigvæk fregatten "Jylland" og dens indsats i slaget ved Helgoland under samme krig. Det var et af alle tiders mest meningsløse søslag, næsten ligeså absurd og ikke mindst uafgjort som det mellem "Merrimac" og "Monitor" under den amerikanske borgerkrig næsten på samme tid. Det var nemlig lige præcist i det korte øjeblik i søkrigshistorien, hvor kanonerne ikke kunne skyde gennem fjendens panser. Der var altså tale om en afgjort parantes i krigshistorien.
Minder det lidt om vores egen kamp mod den kollektive hifi-dumhed? Det synes vi selv. Vi formår heller ikke meget andet end at ridse lidt i overfladen ligeså lidt som vi formår at flad-gøre Funder Bakke, men vi prøver nu alligevel. Ja, vi gør!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start