fredag den 20. juni 2008

Mest for fans

Vi skal gøre opmærksom på, at fra i dag kan alle teksterne fra i år downloades under dagens tekst. Alle teksterne fra sidste år er forlængst fløjet væk, men på opfordring har vi altså valgt at publicere vores logbog. Enkelte af teksterne er jo egentligt også ganske gode hvis vi selv skal sige det men selvfølgelig ikke helt i klasse med de ugentlige bulletiner om den indtil videre heldigvis ganske ufarlige rutschebane "Cobraen" i Tivoli Friheden. Nu har man atter på indvielsesdagen, som jo ellers skulle være i dag, lige udsat starten en uge mere, ak ja. Det lyder som om, at Århus Oliefabrik kan gå hen og få konkurrence som byens farligste opholdsplads, for det er så vidt vides det endelige sikkerhedscheck, der trækker ud. Noget ildevarslende ser det da ud. Ildevarslende er det vel også, at med sidste års overskudsgrad i Tivoli Friheden på omkring 2 mill. vil det tage over 30 år at betale de næsten 50 mill., som dette bøjede blikmonster har kostet. DR-skandale, here we come, Århus kan osse være med her! Den alternative økonomiske tænkning længe leve. Vi har vist ikke set alle de virksomheder, som egentligt fortjener at dø, gøre det endnu.

Anderledes positivt er det, at mange indvandrerpiger jo faktisk klarer sig glimrende i det danske samfund og så er der måske alligevel en "twist". I en solstrålehistorie i JP beskrives en ung kvindelig muslimsk læge som det gode eksempel. Nu har man måttet lidt ud i krogene for at finde dette gode eksempel (hvilket naturligvis ikke nævnes), for hun er datter af marokkanske forældre. Marokkanske indvandrere i Danmark er nogenlunde ligeså udbredte som vildtlevende panda-bjørne i Århus midtby, så det kan da ikke have været helt let at opsnuse dette sjældne dyr.

Nu er der mere end blot én grund til at bringe dette inderligt sympatiske (omend voldsomt pruttende) bebrillede dyr ind i dagens tekst. Historien om den kvindelige og vel-assimilerede unge læge er nemlig, at hun selvfølgelig bærer slør på jobbet, fordi "hun ikke vil udstille sig selv" og "ikke vil opfattes som kun et seksuelt objekt". Nu er det er såre chikt tørklæde, som hun har valgt, men det er helt tydeligt ikke hele sandheden. Nu har vi en teenagedatter i huset, hvis massive misbrug af makeup-artikler ganske ofte resulterer i marchordre tilbage til spejlet med en køkkenrulle for at fjerne de værste excesser (ofte bliver der brug for rulle nr. 2), men alligevel er billederne af denne afseksualiserede unge kvinde på jobbet noget af en øjenåbner, helt bogstaveligt endda. Med en makeup-maskering, som i omhu ikke lader mesteren, David Holden alias X-13, den berømte helt fra utallige spionblade, det allermindste efter, er hun selv i teenagepige-kontext enestående. 

Hun har simpelthen smurt mascara og øjenskygge på i et omfang, som vil få enhver håbefuld og avlslysten hun-pandabjørn til at forføje sig til det allerfjerneste hjørne af bambusskoven i skam, så store er øjnene og øjenomgivelserne blevet malet op. Måske der alligevel ikke er total overensstemmelse mellem tro og håb og andre syndige tanker hos denne mønsterkvinde. Hvis hun ikke ønskede at blive bemærket burde hun jo nok have orienteret sig i forhold til de iøvrigt kun uhyre få panda-bjørne, som færdes frit i det danske samfund, så det har ikke været hensigten. De gamle danske revyviser omkring, hvad henholdsvis øjne og mund siger, er da vist blevet aktuelle igen.

Gode hensigter kan man altid have og nu er vi tilbage i Høje Tåstrup, hvor forsyningen af eksemplariske døtre fra Nordafrika er anderledes sparsom. Her har Danmarks Idrætsforbund nemlig et projekt for unge indvandrere for at få dem i gang med sport, naturligvis fængende navngivet til Get2Sport, man er vel kosmopolitisk 3-sproget. Dertil har man naturligvis knyttet en professionel indvandrerkonsulent. Dette er nu ganske tydeligt ikke sket for at opnå success, snarere for at forklare den ganske forudsigelige fiasko for projektet for som konsulenten siger: "Kulturen er bare mere kollektiv end individualistisk (hos indvandrerne)" Da fodbold jo basalt er et kollektivt spil skulle man jo tro, at alt var "pingeling", som Storm P. så passende formulerede det. Sådan hænger det selvfølgelig ikke sammen, samfundsvidenskab er tydeligvis ikke nogen videre eksakt videnskab, eller også er denne konsolent et fjog. Vi hælder til begge forklaringer.

Desværre har indvandrerkonsulenten helt åbenlyst valgt en forkert abstraktions-model i lærebogen, for problemet i praksis med de unge indvandrere i forhold til fodbold er nemlig derude i Tåstrup, at hvis de ikke allesammen straks kommer på førsteholdet, så gider de simpelthen ikke komme mere. Forældrene støtter naturligvis denne åbenlyst urimelige foreningsmæssige og dybt racistiske off-side kendelse mod deres små guldklumper, der jo naturligvis er født som fuldt færdige fodboldspillere. Det er nok derfor, det er praktisk talt umuligt at få dem til at betale kontingent. Ungdomsformanden i den mere realistiske del af sportens verden (hvor absurde samfundsmodeller erstattes af virkelighedens rå realiteter), den ulønnede formand for Høje Tåstrup IF siger, at problemerne er massive. Prohobitivt massive, måske.

Forældrene mener nemlig til en start, at det at betale kontingent naturligvis er dybt latterligt. I stedet burde klubberne nemlig betale for at "bruge" disse deres ganske vist helt utrænede guldklumper på en fodboldbane, så det siger sig selv, at kontingentbetalingerne er noget sporadiske. Det er desværre ikke hele problemet. Når forældrene i disse fattige klubber så tilbyder at køre ungerne til en udekamp, så sker det uhyre tit, at formanden fra forældrene til disse a priori gudbenådede unge idrætsudøvere blot får at vide, at "bilen var gået i stykker eller at de ikke havde tid alligevel", som fodbold-formanden udtrykker det. Man behøver vel ikke den store fantasi for at forestille sig, at sådan en adfærd er øjeblikkeligt dræbende for det ulønnede foreningsliv, som er baseret på almindelig adfærd og aftaler. Inger aftaler, ingen idrætsforening, så simpelt er det.

Det betyder naturligvis ikke, at et etnologisk studium om "Foreningslivet og det frivillige foreningsliv" ikke straks gør det åbenbart særdeles vanskeligt forståelige danske foreningsliv til den egentlige skurk i denne sag. Der er ifølge denne "forsker" "mange indforståede ting og vaner i foreningslivet" og det skulle åbenbart være den egentlige hindring for integration. Hvis den egentlige hindring skulle bestå i overhovedet at møde op eller betale kontingent må vil vel forsigtigt antyde, at vi har temmeligt langt igen. Vi har vel faktisk så langt, at vi nok lige i samme ombæring bliver nødt til at afskaffe alt dansk foreningsliv som jo er rent aftalebaseret. Hvordan i alverden man skal kunne aftale nogetsomhelst med nogen, som ikke har nogensomhelst hensigt om at overholde aftalerne, tjah, det siger denne lærde kvindelige etnologiske fantast ingenting om og det er nok meget klogt. Det er vist bare den sædvanlige akademiske tomgangssnak eller rettere, det er det.

Til gengæld fortsætter hun ufortrødent med, at "Hvis tilliden først bliver skabt, så breder den sig meget hurtigt i indvandrermiljøet" (hvordan i alverden det så skulle ske på denne side af Allahs nedstigen på Jorden) og "det kan komme foreningen til gode i den sidste ende" Ja, måske, om ikke andet vil alle de ulønnede aktivister da forlængst være væk, og klubbens førstehold vil være med i fodboldens serie 6. Derfra kan man ikke rykke ned, så derfor er der plads til alle på førsteholdet og ellers kan man bare oprette et serie 6-hold mere. Risikoen for at rykke op for disse ikke-trænende vidunderbørn er vel ikke-eksisterende, og det begrænser også rejseudgifterne til udekampene (hvis man da ellers overhovedet møder op) til et enkelt klip i bybusbilletten. Serie 6 er nemlig altid ganske lokal.

Det der med træning og andet talent er i det hele taget noget trælst noget. Selv om det igangværende EM i fodbold jo afslører en vis nationalisering af talentfulde udlændinge også i Europa, kan man prøve at kikke på alle atleterne fra Saudi-Arabien. Det er nemlig allesammen mørke afrikanere med nyligt erhvervede arabiske navne, som er blevet saudiske statsborgere på ingen tid (sådan er det iøvrigt ikke i Marokko, der må man gerne træne og det gør man og vinder!) Der er ellers ingen sorte i gadebilledet i Riyadh, men disse saudiske atleter blev sikkert ikke født fuldt udviklede. De har nok bare trænet, og det behøver man jo ikke, når man er født til noget bedre. Førsteholdet, for eksempel, altså det i serie 6. Det, som aldrig rykker op.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start