lørdag den 28. juni 2008

Kommerciel og kommerciel er vel så meget sagt.

Vi har tidligere citeret de udødelige ord fra Hjørrings tidligere borgmester Poul Kjær Poulsen, som dagens overskrift er sakset fra. Dengang udtalte han jo som bekendt, da han blev spurgt om han var stolt af sine bysbørn, det overordentligt latrinære dansksprogede rockorkester "Slåbrock Band": "Stolt og stolt, det er vel så meget sagt" Det er af den slags epokegørende epigrammer, som vi herfra ville have været utroligt stolte af at have lanceret, men altså, Kjær Poulsen var der først. Æres den som æres bør, også en gammel socialdemokrat som ham. De må have været klogere dengang, socialdemokraterne eller måske var der blot endnu enkelte, der var.

Klogere eller ret meget mere kvalificerede bliver kommentarerne til gengæld ikke til vores lille fritidssyssel på denne side hos vores venner på hifi4all. Det vil sige, der er da faktisk en hel del der synes at vi er helt OK. Andre er mere tvangs-eller blot vanemæssigt disponeret til at afvise alle denne sides forsøg på at tilbyde et alternativ til den konventionelle branche og dens for os kedelige kommercialisme. Det er nok også derfor, at så mange stadigvæk har svært ved at se andre vinkler på vores skriverier, end at vi blot ønsker at sælge ATC. Selv synes vi nu nok, at det er at gøre os en smule uret. Vi bilder os da selv ind, at vi stræber en smule højere end at sælge papkasser. Med et andet citat lettere sakset fra hifi4all fra Andre Jensen, som vi også frygteligt gerne selv ville have kunnet finde på, så er det altså ikke noget succeskriterium for os at sælge ATC til en af vores traditionelle fjender, pseudonymet Hi-Sonny-Fi den dag, denne som med samme sandsynlighed som at en abe lærer at spille skak, endeligt siger noget fornuftigt. Det varer jo nok et stykke tid. Se selv originalteksten på hifi4all. 

Ellers må vi nu sige, at det kan være svært for os at tage til genmæle mod et par mere private kommentarer, som vi har fået. De er nemlig udtrykkeligt så private, at intet åbenbart må offentliggøres, ja det er måske endda så hemmeligt, at afsenderen måske slet ikke eksisterer eller at Windows 96 muligvis ikke er opfundet endnu. Eller universet, for den sags skyld. Selv i en gennem-krypteret fantasiverden uden ansigter som hifi-verdenen er vi altså noget ude på hemmelighedens overdrev. Vi kan dog nok uden øjeblikkelige sanktioner fra Fogedretten afsløre, at det ikke drejer sig om at få autografer. Alligevel må vi vel nødtvungent bekendtgøre, at det drejer sig om at vi skal dementere et eller andet. 

Hvad det lige er til gengæld noget uklart så ligesom hvorfor de intellektuelle under Pol Pots rædselsregimente i Kampuchea godt nok kom på såkaldte "genopdragelseslejere". Det hjalp dem nu ikke, de blev jo allesammen udryddet, for det viste sig jo svært at fjerne al omtanke uden at fjerne hovedet samtidigt, men det kunne jo heldigvis klares med en spade. Som salig Peter Walker, grundlæggeren af Quad, sagde "You can´t stop thinking, can you?" Han var forresten aktiv helt til sin død som 88-årig. Det er i den kategori, vi henregner os selv. Ikke formatet altså, blot genren.

Nu er det at stoppe med at tænke jo heldigvis ikke noget større problem for ganske mange, nemlig alle dem, som aldrig ligesom med rygning er begyndt på det. og dem er der heldigvis rigtigt mange af (nok flest rygere) Ellers havde vi jo ikke noget at skrive om, men til alt held ser det ikke ud til at slippe op med emner lige med det allerførste.

Nu er vores eget firma solidt rodfæstet i den professionelle lydbranche, hvor den massive fordummelse til alt held ikke er slået igennem i ganske samme omfang som i hifibranchen. Der er faktisk stadigvæk mange mennesker, som vi respekterer og som ved hvad de taler om. Det er faktisk svært at være klamphugger i pro-branchen, selv om de findes.

Det er til gengæld noget nemmere at være båtnakke i hifibranchen, ja alt for forbandet let. Næsten ligeså let, som det at være anmelder. Ifølge Jan Nielsen, (hej Jan, du ville jo så gerne med her, så dit ønske er opfyldt!), anmelder ved bladet "High Fidelity", så er problemet med os åbenbart, "at vi falder branchemedlemmer (kolleger?) i ryggen og taler nedsættende om deres produkter" Udover at vi betragter den danske hifibranche som ligeså gode og naturlige kolleger for os som dem, der sælger annoncer til fiktive ikke-eksisterende internet-telefonbøger, så siger Jan nu noget interessant. Han forekommer iøvrigt som en flink fyr.

Tilsyneladende mener han altså, at man bør opretholde et skær af kollegial loyalitet i denne tid, hvor branchens loyalitet overfor kunderne vel må siges at være temmeligt begrænset. Folk får mindre og mindre for mere og mere. Han mener altså, at man ikke som branchemedlem kan påpege, at en udflyning af hele produktionen til Kina af Quad, Cyrus, Exposure, System Audio og hundredevis af andre firmaer til Kina IKKE har sænket priserne. Tværtimod er de sat op i en grad, som forekommer fornuftsstridig og kun beretter om en gennemrådden branche men gennemført menings-og priskontrol. Kvaliteten er under pres overalt, og ingen ved trods alt det bedre end folk indenfor branchen. Som os i mangel af åbenbart bedre.

Nej, Jan, man bliver nødt til konstant at stille spørgsmålstegn ved vores egen branche og ja, vi ved godt, at det ikke længere er muligt for "High Fidelity" at sige blot lidt i retning af, hvad vi selv kan tillade os her på denne side. Enkelte af jer anmeldere derovre har da nok haft lyst til at skrige højt engang imellem og måske ikke altid af begejstring. Ingen har vel lyst til at begå kommercielt selvmord, men et presset blad som jeres i en presset branche i tilbagegang har derfor så også kun begrænsede manøvremuligheder i den redaktionelle frihed, sådan en slags "hifi-Muhammedkrise" Råb op og du død, når annoncerne blot udebliver ganske kort tid. Sådan er det vist bare, og så gælder det jo om at holde kæft. Der er jo ikke rigtigt andre muligheder.

Alligevel sker det da, at et branchemedlem siger noget, som virkeligt er epokegørende. Det er ikke kun, fordi vi er enige i det han siger (selv om det naturligvis hjælper), næh, det er mere det, at han taler ejeren af sit firma ret imod. Det drejer sig om chefen for Dali-højttalerfabrikken, Lars Worre. Til det nyeste nummer af "Hifi News" udtaler han nemlig sin udprægede skepsis overfor mulighederne for rumkorrektion af enhver art. Det er uhyre interessant, fordi ejeren af Dali, Peter Lyngdorf, jo i Lyngdorf-regi ellers promoverer rumkorrektion uhyre energisk. Hvis et rum er akustisk problematisk, så mener Worre faktisk ikke, rumkorrektion kan hjælpe, og hvis rummet er godt, så kan det heller ikke rigtigt gøre noget. Her er der altså et branchemedlem, der taler sine egne interesser ret imod. Tag den, Jan!

Worre mener iøvrigt, at rumkorrektion naturligvis har sin berettigelse i basområdet, især til integration af subwoofere, og der er vi uhyre enige. Ellers kan det nemlig overhovedet ikke lade sig gøre. Alligevel melder spørgsmålet sig her straks: Skulle Worre som branchemedlem have ladet være med at kritisere denne teknologi, som jo ellers Jan Nielsens blad har omfavnet. Kommercielle interesser? Naturligvis ikke, hvem kunne dog få den tanke! 

Sagde denne gamle sure mand og fortsatte sit uendelige, dybt kommercielle felttog for med alle midler at sælge ATC til alle og enhver, også til de allermest uvillige.
Nå nej, forresten, der er jo aldrig nogen til salg brugt. Vi har vist bare solgt dem de rigtige højttalere. Eller solgt dem til de rigtige mennesker. Det kan man selvfølgelig også kalde en kommerciel vinkel.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start