tirsdag den 3. juni 2008

Dagens statistik

I dagens statistik i JP´s udenrigstillæg tages der atter fat på en ting, som er ganske interessant. Som altid er det egentligt ikke emnet eller resultatet, som er underholdende eller bare en smule relevant eller for den sags skyld korrekt, mere metoden og konklusionen. Eller i allerhøjeste grad manglen på samme. Vi taler jo om selveste den moderne grundlægger af den meningsløse statistik, Christian Nørgaard Larsen, og det er vel på tide, at denne skribent springer ud som fan af denne mand. Ja, der er faktisk lige før man glæder sig til næste kortfattede epos hver tirsdag. Det giver absolut minus-mening, det der står, men sikke dog en måde det står på!

Emnet er denne gang det lidet præcise "Så mange mener, at landenes børn har mulighed for at lære og udvikle sig" Det fremgår ikke, hvem der har bestilt en undersøgelse med en så hårrejsende tåbelig og fjumret formulering, men et sikkert gæt er vel en verdensomspændende humanitær organisation, antageligt et FN-agentur, ihvertfald en, som ikke selv skal betale. Som altid er dagens statistik med søjlerne ikke det mest interessante, mest fordi der ikke rigtigt kommer noget "schwung" over de konstaterede forskelle. 

Måske lidt overraskende kommer Latinamerika helt i bunden med "kun" 56% optimister på børnenes vegne lige foran Afrika med 60%. Jamen hov, er det ikke meget for 2 verdensdele, som i adskillige årtier er blevet mere og mere marginaliseret i verdensøkonomien, styret som de af af diktatorer og andre regimer med tvivlsom demokratisk legitimitet med følgende mangel på investeringer i nogetsomhelst? Jo, det vil vi bestemt mene, men måske mennesket bare er et optimistisk dyr. Det tyder det nu ikke nødvendigvis på, for topscoreren Asien byder trods alt kun på 75% optimisme for deres børns positive muligheder. Det mest statistisk signifikante i disse tal er vist, at der er så lidt forskel, når enhver idiot jo nu kan konstatere, at forskellen burde være enorm. Et eller andet er helt galt her.


Enkelte har måske bemærket, at Europa mangler. De kommer ellers ind som nr. 2 med blot 74%, altså trods alt lidt foran Afrika, men egentligt ikke meget. Nordamerika mangler til gengæld fuldstændigt i denne statistik, men det betyder nu ikke alverden, for de rigtige solstrålehistorier ligger nemlig ganske tæt på. I den mere detaljerede afdeling i denne statistik tegnes der nemlig et billede så smukt og optimistisk-rosenrødt, at man næsten bliver helt rørt. I Belize, Costa Rica og Cuba kan man nemlig i denne forrygende statistiske "tour de force" konstatere, at helt op til 96% af befolkningen kan svare "ja!" på det stillede spørgsmål om de gode muligheder for deres børn.

Inden vi nu faktisk lige for afdøde arveprins Knud og hans vistnok stadigvæk levende efterkommer prins Ingolf og andre geografiske analfabeter må bemærke, at alle 3 lande jo faktisk ligger i Latinamerika (som jo ellers var bundskraber), så er det vel ikke forkert at sige, at 96% er et noget højt tal. Det er jo især højt i betragning af, at ingen andre og ellers noget mere lovende og velstillede dele af verden bare kommer i nærheden. Derfor er det jo muligt, at det ikke passer, blot en tanke naturligvis. Den her statistik er ligeså fremragende god som alle de tilsvarende, hvor danskerne udnævnes til Jordens lykkeligste mennesker. Den statistik kan jo ifølge Karl Popper falsificeres ved blot en enkelt strøgtur og endnu mindre kan vist gøre det for denne tirsdags statistik. På den anden side er optimisme jo altid godt hvis det ikke havde været fordi den mest var begrundet i en idiotisk problemformulering og spørgeteknik. Eller måske der bare er en strøm af Nobel-priser på vej til Cuba, Belize og Costa Rica. Sidstnævnte har vist engang fået en men han var vist rejst væk, og mon ikke det varer et stykke tid inden den næste. På trods af de gode udsigter..

Meget bedre udsigter for nogen synderlig oplysning i den fortsatte deabat om den korrekte indstilling af antiskating af pickuparme forudser vi heller ikke. Nu er vi efter flere døgns omtanke nået frem til den konklusion, at vores ven Alterego på hifi4all faktisk må udnævnes til vinder i alle tiders konkurrence over hifi-tåbeligheder. Vi har flere gange forsøgt at forstå meningen i at benytte en gammel testplade til denne justering, men det har været svært at forstå den dybere mening og nu giver vi helt op.

Den angivelige justering skulle være angiveligt være, at man først justerer efter en pladerille skåret i ét plan og derefter justerer efter en rille skåret i et andet plan. Selv efter nøje granskning kan vi altså ikke forstå, hvordan i himlens navn man kan justere den ene korrekt først og derfter justere den om og alligevel være korrekt stadigvæk. Intet tyder dog heller, at manden har forstået nogetsomhelst, eller rettere, det har han ikke. Efter disse "justeringer" står pickuparmen nemlig stadigvæk stille på en blank plade, mens accepteret fysik dikterer, at den skulle ryge udad med fuld fart. Den kostelige forklaring fra Alterego er, at "her på matriklen" hjemme hos ham er naturlovene sådan. Vi tør slet ikke spørge om tyngdeloven gælder..

Nu er ingen jo forpligtede ud over deres evner, så derfor behøver vi vel ikke nævne en fyr, som spørger om råd om køb af en pickup til sin gamle SME 3009 Improved-arm op til 7000,-. Nu er denne arm allerbedst og optimeret til pickupper som Stanton 681 EEE og Shure V15 Type 3 og temmeligt uegnet til MC-pickupper i det hele taget. Man kan jo prøve at montere en Ortofon SPU og så prøve at mærke, hvor meget liftarmen vibrerer. Herfra er vores råd at købe en ny og mere velegnet pickuparm inden et kostbart fejlkøb.

Jamen hov, vil nogen nok sige, man spillede dog på SME-arme dengang med SPU-pickupper. Ja, det gjorde man, det var bare ligeså uheldigt dengang, som det er i dag. Alle de strukturelle resonanser i den spinkle aluminiumsarm med eller uden balsatræ-foring er bare en uundgåelig ting ved denne uhellige kombination. Det duer simpelthen ikke, ikke engang ganske lidt. Næsten ligeså lidt, som vor gamle ven David oplevede med sin helt stadigvæk plastic-omsvøbte nyindkøbte Crown-forstærker, som nu er til salg. Den "passede ikke i hans opstilling" Så er det jo lige her man ikke skal spørge, hvorfor han så i alverden købte den, men det gør vi naturligvis ikke. Det er en sjov verden med masser af sjov statistik og sjove mennesker. Til tider kan verden altså være lidt komisk. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start