onsdag den 21. maj 2008

Trafiksikkerhed og taxikørsel

Så er det atter tid til endnu et jamrende partsindlæg i den århusianske taxidebat, og denne gang har det en betydelig almen interesse. Det drejer sig denne gang om næstformanden i det største århusianske taxiselskab Århus Taxa, Morten Elgård, og det er artige sager, han har at berette.

Hele taxi-institutionen med dens koncessionssystem er jo bygget op omkring, at enhver kunde skal kunne tage taxien et vilkårligt sted hen, men så simpel er situationen tydeligvis ikke. Nylige takstændringer har nemlig ifølge Elgård betydet, at "Enkelte chauffører kan finde på at køre 60 km. i timen på motorvej for ikke at miste indtjening.." 

Nu husker de fleste vel arketypen på søndagsbilisten, nemlig den ældre mand med den flade hat med sådan nærmest en lille "orm" ovenpå som et skrækbillede på trafikal inkompetence, men han er tydeligvis blevet inderhalet af obstruerende taxichauffører. Rent faktisk er det,de gør jo skrigende ulovligt og burde vel i et reguleret samfund som det taxiske resultere i øjeblikkelig fyring især når man altså er opmærksomme på det allerede. Det er osse noget optimistisk at tro, at kunder fragtet på denne trafikfarlige måde ligefrem aktivt vil udbrede sig om hyrevognssystemets fortræffeligheder eller for dens sags skyld vove sig ind i en hyrevogn en anden gang. Sjov form for kundepleje, egentlig. 

Derudover erkender Århus Taxa-næstformanden osse, at det kan knibe med at finde en taxa, som er villig til at fragte én hen, hvor man ønsker, paradoksalt nok både hvis dette er for langt og for kort. Det må være et dejligt koncessioneret erhverv blot at køre de ture, som lige passer. Det er det givetvis også siden man kæmper så meget for privilegierne.

Måske antallet af pirattaxier blot afspejler befolkningens lede ved at skulle køre med en sur og service-uminded autoriseret trafikalt farlig taxichauffør, som man allerede inden turen skal diskutere med, om han vil køre turen overhovedet. Som tidligere omtalt er det nok heldigt, at alle taxichauffører har gennemført kurser i konfliktløsning og førstehjælp men måske knapt så heldigt, at resultaterne af disse kurser helt åbenlyst ikke er spor bedre end at lære en spoleorm højere atomfysik. De glemmer det sgu hele tiden, de skide orm!

Ellers er der jo atter en gang masser af ballade i de sydafrikanske slum-forstæder, hvor flygtninge fra Mugabes Zimbabwe tæves og brændes ihjel af sydafrikanske slumbeboere. I stedet for at slå hårdt ned på dette vanvid har den sydafrikanske præsident, Mugabes bedste ven efter selveste Amdi Petersen, Mbeki, foreslået at nedsætte et ekspertpanel for at undersøge baggrunden for volden. 

Denne ellers uhyre radikale løsning i betydningen "partimæssig" (det er jo ikke akkurat løsning selv i den videste fortolkning af ordet) er dog tilsyneladende slet ikke nødvendig. Løsningen ligger nemlig tilsyneladende lige for. Forskningslederen fra det såkaldt uafhængige Institut for Demokrati i Sydafrika, Vincent Williams, citeres i dag i JP for at sige, at forklaringen er, at "fortidens institutionaliserede racisme har gjort selv sorte sydafrikanere mistænksomme overfor sorte udlændinge" Se, det er jo så vældig en forklaring især fordi der har været massevis af helt tilsvarende vold mellem de rivalisende stammegrupper tidligere. Her man altså bare ikke kunnet gøre de tidligere hvide herskere ansvarlige for volden mellem etniske sydafrikanere, men det kan man så heldigvis denne gang. Symptomerne er godt nok de samme og alt tyder på, at det er den samme sygdom og det er det forresten også men forskerne siger altså noget andet. Det ændrer jo desværre bare ikke det allermindste.

Man kommer i denne sag til at tænke på James Bond, agent med ret til at dræbe. Denne ret var nu ikke arvelig så vidt tilgængelige ikke-hemmeligstemplede informationer viser. Det er denne ret til at fyre fattige sorte af i benzinbål med bildæk om halsen altså til gengæld og det er altså Verwoerd og de andre hvides skyld til evig tid.

Om det var det, som Kipling mente med "White Man´s Burden" ved vi ikke, men at læse samfundsanalyse på dette niveau for retarderede spoleorm er da temmeligt hårdt. Næsten ligeså hårdt som det er at have ondt af den århusianske taxibranche.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start