mandag den 12. maj 2008

Steen og Stoffer og andre papirtigre.

Alle raske Foska-drenge (det gav jo som bekendt ifølge reklamerne masser af kræfter og vistnok også kraftigt strithår) har vel prøvet i mangel af bedre at ledsage deres lege ved at sige motorlyde med munden. Det kunne således være en næsten skræmmende oplevelse at opleve dette kakafoniske lydinferno, selv om det måske var 117. gang, hvor Battler Briton i sin Hawker Hurricane endnu engang afgjorde krigen til de Allieredes fordel. Det var dog ikke en oplevelse, som lod sig overføre til andre mennesker på nogen videre overbevisende måde. Disse så blot en lille dreng, der sad og lavede lyde med munden og spruttede løs, så spyttet fløj som Britons projektiler. Det var det forresten også.

Senere så vi i tegneserieform den forlængst afsluttede saga om drengen Steen og hans tøjtiger Stoffer. Tegneren havde som vist ellers aldrig tidligere set nemlig pli til at stoppe, mens legen var god, og god, det var den, legen, ligesom hos den lille spruttende dreng. Som bekendt var tøjtigeren Stoffer levende, når Steen var alene med den, og var dermed en ligestillet legekammerat. Det varede jo så ligesom den lille drengs leg desværre kun indtil virkeligheden i form af Steens lærerinde eller forældre gjorde Stoffer til en tøjtiger igen. Det foregik altsammen i drengens egen fantasi, og derfor var det selvfølgelig sammenhængende og fornuftigt, for man var jo kun en dreng, selv om andre altså ikke forstod alverden af fascinationen.

Desværre er det ikke hos alle voksne, at denne barnlige fantasiverden ophører i voksenlivet. Der er nemlig mindst ét område tilbage, hvor det tilsyneladende er ganske straffrit med munden at sige sjove lyde med om muligt mindre mening, end Battlers hakkende Merlin-motor fra den lille drengs spruttende mund gav for hans forældre. Som flykendere vil huske, var der jo nemlig en designfejl ved brændstoftilførslen ved høje G-påvirkninger. Hos voksne kaldes disse underlige lyde jo for det meste ord, og indenfor lokalpolitikken er der stadigvæk indrettet en enklave og et fristed for meningsløse lyde. Det hedder Rådhuset.

I dag har JP en leder om det ønskelige i at få en ny liberal borgmester i Århus, men lige her er vi lodret uenige mest fordi kandidaten er Gert Bjerregaard. Samme Bjerregaard er som socialrådmand i orkanens øje i den seneste sag om hjælpeløshed i det kommunale apparat, som vi har beskrevet det i de seneste dage. Nu er det jo i sig selv jammerligt, at familien aldrig nogensinde har haft besøg af en sagsbehandler, som jo naturligvis nødigt vil have beskidte hænder, når nu man vælge at sidde på sit kontor og ikke-løse problemer, man naturligvis ved endnu mindre om. Alligevel mener altså altså de kommunalt ansatte ifølge JP, at "de slagtes for åben skærm", og det kan der da bestemt være noget om. Det er nu ikke fordi vi af egne erfaringer har nogensomhelst sympati for disse selvbestaltede kommissærer i det kommunale sociale system, men vi har endnu mindre sympati for den politiske ledelse. Det kan jo heller ikke udelukkes, at disse kaster lange slagskygger ned igennem hele apparatet, så de allerede ikke særligt sympatiske medarbejdere bliver endnu værre.

Tilbage til drengeuniverset: Den kommende borgmesterkandidat har udtalt disse ord( som burde stå på en skamstøtte foran domkirken sammen med TV2-direktøren Peter Kramers ord citeret i går) "Når jeg udtaler mig, så reagerer jeg som politiker på, hvad jeg oplever" At tale om politisk og almindelig intellektuel fallit hos denne Venstres spidskandidat til borgmesterposten er sådan lidt mildt udtrykt. Hvis der skulle være et element af kompetence tilbage hos de kommunale medarbejdere i det sociale system er det da forsvundet efter en sådan udtalelse. 

Det Bjerregaard siger i sit banale drengeunivers er jo simpelthen, at han forbeholder sig ret til til enhver tid at udtale sig om ting, som han overhovedet ingenting aner noget om, men altså blot "oplever" For at følge denne logik må vi simpelthen tilbage til Foska-drengen igen, som derude på sandstranden på Endelave som Battler Briton havde opfundet sit helt egen krigs-univers. Nu taler vi selvfølgelig i helt anden sammenhæng om den såkaldte "oplevelsesøkonomi", men det er altså Bjerregaard, som indtil videre må krediteres som opfinder af begrebet "oplevelses-politik" Det drejer sig altså om at tiltage sig ret til uden nogensomhelst baggrundsviden at udtale sig om alverdens ting ud fra det, som man mener at have oplevet. Sikke dog en herlig chef at have!

Bjerregaards eneste kvalifikation til borgmesterposten er altså desværre en ellers raffineret østjydsk dialekt, og det er altså ikke meget at have at byde ind med for at vinde borgmesterposten. Ideer og overbevisninger skal man tydeligvis ikke forvente fra denne mand og det ville vel ellers være en nødvendig forudsætning. Det er nu ikke fordi modparten, Socialdemokratiet, har meget mere at byde på. Den lokale intellektuelle dødisklump, Ango Winther udtaler nemlig til JP i samme ulykkelige sag om denne forsinkede tvangsfjernelse, at kritik af, at det kommunale udvalg ikke har fulgt alle de lokale indstillinger om tvangsfjernelse: "Jeg mindes ikke, at vi har afvist sager i børn-og ungeudvalget (om tvangsfjerning. red.). Tværtimod" (!!!).Det er altså en flot formulering, som vi lige vil lade stå som det sidste i dag. Det vil sige, det er altså kun en flot formulering i det univers, som ellers hovedsageligt bestod af ord som "Banzai!", Achtung, Engländer" og "Tag den, Fritz!" 
I alle andre logiske sammenhænge end det barnlige og det politiske univers giver dette "Tværtimod" altså absolut ingen mening. Man kan jo ligesom ikke fjerne flere end dem allesammen. Sikke dog en klog mand. Han er dog heldigvis ikke borgmesterkandidat. Lidt darwinisme ser vi dog i det lokale politisk liv og hurra for det og "Bad Luck!", Bjerregaard!

Etiketter:

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside