søndag den 11. maj 2008

Politisk ledelse

Nu har englænderne desværre sproglig patent på moder-udtrykket til alle selvmodsigelser, nemlig det mindeværdige "military intelligence". Det er rigtigt svært at slå, fordi militær og intelligens igennem verdenshistorien har været nogenlunde ligeså vanskeligt at blande sammen som olie og vand. Man behøver vel ikke søge særligt længe for at finde et af de bedre eksempler som den aldeles overflødige mand, som langt op i 2. verdenskrig var tilknyttet engelske felt-batterier. Han var mest overflødig, fordi det var ham, der skulle holde hesten, som havde trukket kanonen frem, når man fyrede løs og den måske blev bange. Der havde bare ikke siden 1. verdenskrig været nogen hest...Det er iøvrigt ikke en vits.

Til gengæld må man vel sige, at det aktuelle udtryk for "politisk ledelse" kommer temmelig tæt på for tiden. Nu definerer man vel normalt ledelse som en overordnet ide om, hvor virksomheden eller organisationen er på vej hen og i heldige tilfælde med god ledelse kan man endda undertiden fra lederen få visse ideer om, hvordan man kommer derhen eller på anden måde når de opstillede mål. Det vil sige, helt sådan fungerer tingene ikke altid i politisk ledede organisationer og for tiden da slet ikke i Århus Kommune. Det er dog måske værd lige i dag at tage den mere principielle diskussion, mest fordi den politiske udførelse p.t. er så principløs, at hvis det ikke var fordi den var dybt tragisk, ville den være umuligt at tage alvorligt. Vores helt i dag er atter Venstres kandidat til borgmesterposten, Gert Bjerregaard, mest fordi man ikke uden injuriesager kan sige tingene, som de reelt er. Helt er måske sådan så meget sagt.

Hele ideen med den politiske ledelse af alle de kommunale funktioner er jo netop, at embedsapparatet ikke får lov at sande til i selvtilstrækkelighed og almindelig parkinsonisme (den politisk/økoomiske teori, ikke sygdommen!) Derfor kan man aldrig nogensinde forvente nogen detaljeret indsigt i enkeltsager fra den overordnede politiske ledelse, som udelukkende skal beskæftige sig med ganske tilsvarende overordnede sammenhænge. Hvis man vil vide noget om kommunens prioritering af rhododendron i offentlige parker og vedligeholdelse af disses surbunds-bede kan man altså med stor fordel spørge gartneren inden rådmanden for teknik og miljø. Den første har da ihvertfald set en engang-måske!. Kompetencen i enhver detaljeret enkeltsag vil naturligvis være stærkt faldende op igennem det administrative system kulminerende i den skiftende overordnede politiske ledelse, som absolut ingenting ved om nogetsomhelst. Ideelt set behøver de det heller ikke, realiteterne er som altid noget anderledes.

Det er nemlig blevet en politisk uskik aldeles omgående som trold af en æske at fare ud i alle mulige tænkelige og utænkelige enkeltsager. Uskikken består mest i, at ledelse altså aldrig nogensinde kan bestå i, som vor tilbagevendende helt Gert Bjerregaard for et par dage siden udtrykte det, simpelthen at give sine kommentarer til det, som han blev spurgt om. Det kan aldrig være en ledelsesopgave at gå forrest med øjeblikkelige usammenhængende kommentarer til hvadsomhelst.

At så den seneste kunstigt skabte TV2 Østjylland-affære allerede fra starten var problematisk til det kriminelle og siden er gået yderligere i selvfedt selvsving er vist omtalt nok. Ved prompte at udtale sig om enkeltsager, som han naturnødvendigt ingenting ved om, laver Bjerregaard nemlig den helt klassiske fejl fra militære kampagner gennem tusindvis af år. Han desavouerer nemlig sine underordnede fuldstændigt og helt tilfældigt alt efter, hvad spørgsmålet fra en lettere luddoven åndspygmæagtig journalist nu lige var i dag. Desværre er der gået lidt agurkesæson i ambitionsniveauet hos de lokale journalister. Det gode lige her er så, og det heldigvis ikke kan blive meget værre i den rigtige agurkesæson.

I embedsapparatet kommer det herefter udelukkende til at dreje sig om at undgå at blive syndebuk, og som vores favorit-søhelt, admiralen fra "H. M. S. Pinafore" så rigtigt bemærkede, foregår det naturligvis bedst ved aldrig at udøve selvstændigt initiativ. Militær til alle tider har på denne måde været gode eksempler på, hvordan ledelse IKKE skal foregå. Vilkårlighed fra den politiske ledelses side giver simpelthen ren lemming-effekt ned igennem systemet, hvor alle søger væk fra selvstændige løsninger og tilbage til det dokumenterede og sikre. Det bliver således ikke et mål at sikre barnets tarv i en sag om tvangsfjernelse så meget som det bliver en sag om fra medarbejderens side at gøre opmærksom på, at man skam selv var opmærksom på sagen. Alibiet overfor den politiske vilkårlighed bliver alt og det praktiske arbejde bliver ligegyldigt.

Nu tyder intet på, at Gert Bjerregaard selv er klar over, hvor stor skade han påfører kommunen ved sine helt vilkårlige og tvangsmæssige kommentarer til hvadsomhelst. Det ville klæde denne mand bare engang imellem at sige, at han faktisk ikke rigtigt kender til den aktuelle sag, for det gør han jo aldrig, han er jo politiker, ikke sagsbehandler. Det er underligt, at dette nye "stjerne for en kommentar"-gen er blevet så udbredt i stedet for det tidligere ret ofte sete, at den udspurgte faktisk ikke havde nogen kommentar. Det har Bjerregaard altså altid, og den er altid forkert, det han siger. det er nemlig ikke en politisk sag, som han udtaler sig om. Denne kan nemlig ikke være forkert ligeså lidt som Bjerregaards kommentarer om tilfældige enkeltsager kan være rigtige.

Vi må jo også sige, at de lokale journalister med deres åndelige dovenskab bærer et betydeligt medansvar. Det er jo altid nemmere at spørge de faste bidragydere til at komme med en kommentar end det er selv at finde ud af sammenhængene. Det er jo også på landsplan en del nemmere at spørge en af Danmarks vistnok mest magtfulde mænd, nemlig samfundsforskeren Johs. Andersen fra Ålborg Universitet. Han har nemlig altid en kommentar til hvadsomhelst, og det er naturligvis det, som gør ham magtfuld, ikke det, som han har forsket sig frem til. Det er der nemlig ikke nogen, der ved noget om, sikkert allermindst journalisterne og det er også ligemeget. Magt har han alligevel ligesom altså Gert Bjerregaard har det fordi journalisterne bevidstløst spørger dem om alt mellem himmel og jord. Svarene giver ganske vist sjældent nogen mening, men mindre kan tydeligvis også gøre det. Det var så den politiske ledelse for i dag. Det var vist ikke noget at skrive hjem om. Politisk er det, men ledelse er det nu ikke. Hvad er det lige det modsatte af ledelse er? Følgagtighed, måske? Ja, det er vist det, det hedder. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start