torsdag den 1. maj 2008

Gøkhan bliver gokket.

Nu er formanden for Århus Radikale Vælgerforening, Sander Jensen, endelig kommet på banen ret præcist en uge efter, at sagen om den radikale byrådspolitiker Ibrahim Gøkhans omfattende afskrivningsvirksomhed kom for dagen. Man kommer forresten til at tænke på, at Gøkhan i virkeligheden nok er født i en helt forkert tid, for inden Gutenberg opfandt bogtrykkunsten var det jo faktisk en særdeles hæderværdig beskæftigelse at sidde og skrive ting af. Dengang var det vist mest bibler, men alligevel. Logikken i Gøkhans ubehjælpsomme forsvar eller manglen på samme hører under alle omstændigheder til en helt anden tid på en anden planet i en anden galakse. Så langt skal han vist bort for at overbevise nogen som helst mimrende protoplasmaklump om sin uskyld.

Nu er Sander Jensen ikke nogen amatør i det her spil, så med vanlig sparsom radikal konsekvens udtaler han de bevingede ord: "Vi bakker fortsat op om Ibrahim Gøkhan som radikalt byrådsmedlem", selv om "Vi synes, at sagen er meget uheldig" Det første er helt fantastisk åndssvagt og det sidste er helt fantastisk mildt udtrykt. I stedet opfordrer han til, at Gøkhan i fremtiden fokuserer 100% på sit byrådsarbejde, hvor det ifølge formanden er vælgerforeningens opfattelse, at "..han gør en forskel". Det sidste tror vi meget gerne på, men det var nok ikke lige præcist en sænkelse af den kollektive intelligens, Sander Jensen tænkte på. Hvad det mon så kan være har vi desværre ikke noget bud på. Det skulle da lige være et enestående spild af tid på grund af sproglig uformåenhed, men det gamle amerikanske begreb "filibuster" (som betyder bevidst politisk obstruktion ved hjælp af lange meningsløse taler) er måske kommet til Århus. De Radikale må sandelig være stolte af sådan en åbenlys foregangsmand.

Ellers er det jo i dag tid til atter en traditionel dilettant-gennemspilning af det store 1.maj-show. Vi kalder det dilettantisk, fordi det netop blandt dilettanter aldrig er tale om nogen nyskabelser, netop fordi der ikke er overskud til nogenting. Der er lidt element af danske lystspil-film over det her, hvor den eneste forskel i dag i forhold til produktet for 20 år siden er, at Svend Auken ligesom i sin tid filmhelten Poul Reichardt er blevet noget ældre. Replikkerne er de samme, Auken er atter den begejstrede unge mand, som heldigvis aldrig blev statsminister og som musikken i Morten Korch-filmene af Sven Gyldmark (som altid lød ens, mest fordi den var det og altid af Gyldmark), så er det musikalske spektrum også i dag begrænset til det, som danske amatør-ølentusiaster på den årlige udflugt intellektuelt kan rumme. Denne kapacitet er vist netop i dag begrænset til en enkelt. 

Hvor vi dog savner fortidens musikalske koryfæer som "Søren Sidevind", som altid optrådte ved alle mulige arrangementer dengang denne skribent stemte på Ebba Strange. Det er altså et stykke tid siden og pigerne havde hår under armene og ingen BH. Sikke tider, som Valdemar Atterdag nok ville have sagt og altså også sagde..Nu er omtalte Søren blevet en ældre hyggelig mand, som jeg godt nok aldrig har spurgt, hvorfor han dog valgte bogstavrimet fremfor den politiske korrekthed. De daværende alternative forlag hed jo for eksempel "Modtryk" og man siger jo også, at flaget er smukkest i modvind. I stedet blev Sørens sidevind til venstrefløjens modvind, for vind fra den retning skifter jo frygteligt let, som vi stædige cyklister ved og altid til modvind mærkeligt nok. Det var ihvertfald sådan det gik og det var i dette tilfælde heldigt.

Ellers fortsætter den spændende debat på hifi4all om de rigtige hiiforhandlere (thalidomidhånd-få) og de helt forkerte (alle de andre) Det er ihvertfald det indtryk man får, når Tordenskjolds soldater for 117. gang samles i de retfærdiges felttog for den eneste gode sag. Ikke underligt, at ingen andre forhandlere efterhånden gider være aktive der. Det er vist bare den svøbe man ser alle steder, hvor under 10 brugere kan tilte fornuften på et forum med angiveligt næsten 25000 brugere. Alle replikkerne er ved at blive lige så dilettantiske og forudsigelige som Svend Aukens mange taler i dag. Blandt de mange ting, som undertegnede ikke forstår er, hvordan man som forbruger kan begejstres helt sanseløst over forhandlere, som hele tiden sælger kunden noget nyt isenkram. I stedet burde man vel være helt sindssygt begejstret over en forhandler, som IKKE gjorde det, men i stedet solgte det rigtige fra starten. Sådan er der så mange tanker på denne dag, hvor de fleste køber de samme produkter og de samme taler i lettere ompakkede udgaver i forhold til sidste år, blot lidt mere "Made in PRC/China" eller "Made in USA" af kinesiske komponenter. At det sidste for det meste betyder "Made in Mexico" (det er nemlig en del af handelsaftalen, så det må man godt skrive) nævner man nok ikke. Når en high-end-producent begynder at sælge produkter i samme prisleje som Cayin og Vincent er der da nok en forklaring et sted heromkring. Ellers må de øvrige produkter jo da være lidt rigeligt dyre.
I stedet burde man vel nok forsøge at kolportere den rigtige overbevisning og den rigtige vare men det er vel nok ikke blandt politikere eller hifihandlere man skal søge efter det. Stupide hifientusiaster har jo det til fælles med politikere, at ligemeget hvor man er, er man altid på vej et andet sted hen. Eller også er de så seksuelt begejstrede som den oprindelige ekstatiske trådstarter Kalleklat, at man godt kan forstå, hvor han har fået sit navn fra. Husk køkkenrullen bagefter!
Det bliver vist bare aldrig anderledes. God 1. maj og hils Svend, hvis I ser ham! 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start