torsdag den 15. maj 2008

Biobrændsel og andre nyheder. 

Man bebrejder os sommetider og muligvis med en vis ret, at denne forside kun sjældent har noget med elektronik at gøre. Vores eneste forsvar er, at den verden for det meste er lettere søvngængeragtigt kedsommelig grænsende til den egentlige livstruende sovesyge. De allerfleste spørgsmål drejer sig alligevel om, hvilken af 3 ligegyldige højttalere med kinesiske plastic-enheder, der nu er det helt rigtige. Når man spørger på den måde, er svaret jo helt ligegyldigt alligevel, og det får naturligvis en hel masse ligegyldige mennesker til at svare på disse helt ligegyldige spørgsmål. Man kan ikke forvente hverken sprængfarlige synspunkter eller egentlig udveksling af viden på denne måde, og det får man sandelig heller ikke! Skal man da slet ikke hjælpe disse måske senere store hifientusiaster? Svaret er vel i sin enkelthed NEJ!. 

Hvis oplægget er tilstrækkeligt ubehjælpsomt som for eksempel "Hvad musik er godt?" eller "Hvilket bagdæk får min Nissan 323 til at køre som en Ferrari?" eller "Hvilket radiorør er bedst?", tjah så burde det være legitimt som undertegnede i selv nyere dansk retspraksis med eller uden tørklæder at plædere inkompetent, så det gør vi. Der er bare den forskel på os og så mange andre, at vi godt ved , for det meste, ihvertfald, når vi er ude på den helt tynde is. Det er der til gengæld ganske mange, som ikke gør, og det mest overraskende er, at der heller ikke er nogen, der fortæller dem det. Der burde ellers være nok, men det er der altså ikke. Lad os som så ofte før bevæge os ind i TV-journalistikkens verden.

I går havde DR TV i Pengemagasinet et stort opsat indslag, som skulle demonstrere mulighederne for fremstilling af dieselbrændstof af dyrekadavere i en jubelreportage om disse strålende muligheder, som ikke lod tidligere intellektuelle bundskrabere som tilsvarende portrætter fra tilblivelsen af Storebæltsbroen det mindste efter. Man gik naturligvis ud fra, at danskerne gerne ville støtte op om disse sikkert udmærkede initiativer, selv om dette brændstof altså kostede lidt mere end det fossile. Derfor tog man naturligvis heller ikke det mindste anstød af, hvad den eneste adspurgte rent faktisk svarede, man havde jo allerede fra starten lavet sin konklusion. Han svarede nemlig, ikke voldsomt entusiastisk eller ivrigt iøvrigt, at hvis det var en fordel for ham, ville han da godt købe det. Det var da fornuftigt nok, men altså ikke det tilrettelæggeren fik ud af det, slet ikke.
Man behøver vist ikke studere sammenlignende tekstanalyse for at se det problematiske i denne konklusion. Hvis det var standarden, og det var det jo, kunne vi ligeså finde på vores egne historier, så vi slukkede naturligvis.

Det kan man sommetider også have lyst til i vores egen branche, men i dag vil vi for illustrationens skyld som nævnt i indledningen gøre en undtagelse. Der er nemlig kommet en nyhedsinfo om en ny Dynaudio-højttaler, som hedder det ellers lovende "Excite" Hvis man denne mangler lidt morskab kan man evt. læse om denne spændende højttaler. Den fås nemlig i "forskellige træfiner sorter" og det er jo allerede ret interessant og hvis det ikke skulle være spændende nok, så har man indbygget en lille gættekonkurrence i det noget sparsomme nyhedsmateriale. "Prisen er ikke fastsat", så enhver kan jo prøve at gætte med og det er vel ganske sjovt ude ved de små kakkelborde, sådan lidt "Hammerslag"-agtigt. Derudover meddeles det, er den "ikke at finde i vores butikker endnu" der hos Tape Connection og så kan man jo måske finde lidt spænding i at gætte hvordan denne store begivenhed dog kommer til at finde sted. 

Desværre giver Tape Connection selv det sidste svar, da Excite forventes i butikkerne i maj. Måske man bare skulle have ventet lidt med denne i særklasse indholdsløse nyhedsmeddelelse til man vidste bare en smule. Iøvrigt lyder det helt sort for undertegnede at lancere en ny højttaler i forsommeren lige inden industriferien. Næsten ligeså sort som nyhedsmaterialet. Uspændende er vel sådan et mildt udtryk her. Sikkert ganske ligesom højttaleren. Snork!

Til allersidst i dag skal der lyde en servicemeddelelse til vores venner på det ganske underholdende vintage-forum på hifi4all. I et af alle tiders mest regelmæssigt tilbagevendende spørgsmål skal vi i dag give det rigtige svar med samme alarmerende regularitet, vi har nemlig gjort det før. Det drejer sig om den korrekte antiskating, som sædvanligt fremstilles som noget, som kræver en blank uden riller for at udføre korrekt. Nu har alle LP-er som bekendt et område forinden, hvor man sagtens kunne udføre dette eksperiment, men det har de færreste tydeligvis bemærket. De sidder nok og tweaker og ser og hører ingenting. I stedet fremkommer der kække forslag om kogning eller bagning eller stegning af pladen for at fjerne rillerne og gøre den glat som en barnenumse. Så megen fantasi og så for slet ingenting!

Enkelte hard-core fanatikere, som har læst undertegnedes uhyre velskrevne og næsten Nobelpris-kandiderende artikler om pladespillere vil jo vide, at da antiskating er en funktion af friktionen mellem nålen og pladerillen, kan den naturligvis ikke indstilles korrekt på en blank plade, hvor friktionen er helt minimal. Der skal den ryge udad med vældig fart for at være blot nogenlunde korrekt under afspilning. En blank plade er ikke blot ikke anvendelig, den er direkte skadelig. Derudover er der så iøvrigt heller ikke nogen antiskating-kompensation, der er korrekt, ikke engang optimal. Friktionen afhænger jo af nåletryk, nålens slibning, off-set fejlen kombineret med denne specifikke slibning, armens længde, pladens ujævnheder, den specifikke plades skæringsdybde og amplitude på det aktuelle punkt på pladen osv. Altså, et ikke særligt heldigt kompromis er det bedste, som man kan opnå, men altså ikke med en såkaldt "antiskatingplade" Smid den væk og hellere før end siden.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start