I dag vil vi fundere lidt over begrebet “spor” i det lokale miljø. Nu er spor jo mange ting, og når en pige, som går på byens hovedgade,Strøget i Århus, bliver overfaldet af 3 andre piger, som sidder på en bænk, efterforskes sagen ifølge det lokale politi som “alle andre voldssager”. Andet ville vel næppe være at forvente, selv om denne sag mulighed har en “twist”
Selv om omtalte pige godt nok gik i tøj af et bestemt mærke, som i autonome kredse identificeres med højreradikale sympatier, var det vel næppe nogen fyldestgørende grund til at smadre 5 af ofrets tænder for de 3 sortklædte kæmpere for alles frihed og naturligvis især deres egen.
Denne gang vandt de altså over al anstændighed (anderledes nægter vi at omtale afstumpet vold) og derudover er det påfaldende, at ingen mænd greb ind i dette brutale overfald på befærdet gade udelukkende blandt piger. Desuden er det også meget uhyre interessant, at medierne ikke undrer sig over, at piger rent faktisk kan smadre hinandens tænder, det er nemlig næppe muligt i såkaldt normalt håndgemæng. Alle vi andre, som ellers kun er trænet i den ædle klassiske disciplin kro-boksning mere eller mindre efter Queensberry-reglerne, ( det der med ikke at slå på dem, der ligger ned), ved jo, hvor forbandet godt tænder sidder fast. Det forbliver således en påstand fra undertegnede, at læsionerne i dette overfald ikke kan være sket ved knytnæveslag, kun ved spark. Sporene i denne sikkert uhyre energiske jagt efter de 3 misdædere peger altså mod de anvendte kampstøvler med stålindlæg omkring størrelse 37, hvor der bør kunne findes de relevante DNA-spor.
Århus Politi er nemlig for nyligt som måske bekendt tidligere nået frem til et gennembrud ved hjælp af særdeles kostbare DNA-analyser på en iøvrigt sagesløs chausse-sten (ofte fejlagtigt benævnt brosten-prøv at løfte, endsige kaste med sådan en!). DNA-analyser dengang ved gentagne rudeknusninger af den skyldige sten afslørede jo den højreorienterede voldsmand, som åbenbart på grund af forseelsens politiske karakter mod det iøvrigt tomme lokale for rudeknusningen fik 14 dages fængsel. Hvis han i stedet havde smadret samtlige 1500 ruder i et drivhus havde han nok næppe heller ved gentagelse fået samme drakoniske straf. Nå nej, den sag ville aldrig nogensinde være blevet efterforsket. Det kunne være sjovt at få og vide, hvor mange drivhuse der skulle til for at opfylde dette politi-væsentlighedskriterium.
Som det lokale politi dog siger om de fortsatte sporadiske rudeknusninger: “Vi ser meget, meget alvorligt på denne sag” Hvorfor man ikke i stedet kanaliserede lidt af denne nidkære indsats over mod voldelige politiske overfald midt på strøget, hvor spark med sømbeslåede støvler vel strengt taget udover at være potentielt livsfarlige vel heller ikke er politisk ganske uproblematiske, (der var vel i kæmperses selvopfattelse tale om voldelig politisk kamp), tjah, det forstår vi ikke helt. Vi skal selvfølgelig lige understrege, at vi bestemt ikke engang ganske lidt støtter nogensomhelst politisk ekstremisme, rudeknusninger eller vold eller noget som helst andet. Ligeså lidt som vi støtter politiets prioritering af de her sager. Der er altså nogen spor, som er vigtigere end andre. For de interesserede kommer der Detektiv Monk i TV i aften. Den er godt nok ikke ret god, men dog alligevel bedre end det andet her.
Elektroniske spor er sommetider som lys fra en fremmed galakse. På grund af lysets begrænsede hastighed kan den oprindelige galakse forlængst være forsvundet, når lyset endelig kommer frem til betragteren. Således er det med Dansk Audio Teknik. Som et spøgelse og som et minde om forlængst svundne og bedre tider lever deres hjemmeside endnu sit helt eget vitale liv på nettet. Det er så, hvad der er tilbage når alt andet er væk ligesom skyggen af fordampede fodgængere på fortovet i Hiroshima.
Andre og mere problematiske spor har en af de mere uduelige lokale politikere, Ibrahim Gøkhan, efterladt. Denne politiske vendekåbe er byrådsmedlem nu i den radikale gruppe, mens han fornyligt blev valgt for Venstre. Nu er dette ikke i sig selv bemærkelsesværdigt, men det er der til gengæld noget andet, der er. Samme Gøkhan er nemlig nu blevet knaldet i at citere hele A4-sider af Venstres principprogram verbatim i både læserbreve og kronikker og anden kvalm offentlig fremfærd. Meget tyder på, at selvstændige tanker fra denne mand skal søges med nogenlunde samme betydelige politi-indsats med sporhunde som det ville være at finde nogen tilsvarende hos admiralen i “H. M. S. Pinafore”, som jo som bekendt aldrig stod til søs. Om skibet gjorde husker vi ikke, men admiralen gjorde da ikke.
I sit nye reformerede liv har samme Gøkhan så lagt stilen helt om. I stedet er han nemlig blevet afsløret i tilsvarende helt verbatimt at sakse hele sider fra en radikal ungdomspolitikers skrifter som sine egne. Når man som Gøkhan tydeligvis ikke er den skarpeste kniv i skuffen er det da godt, at han så til gengæld har den skarpeste saks fra samme skuffe til at klippe andres synspunkter ud som sine egne. Vi taler vist bare her om en lidt ynkelig mand, som så gerne vil være noget, som han helt tydeligt aldrig kan blive. Heldigvis fældede de elektroniske sporhunde ham. Spor er noget mærkeligt noget.