onsdag den 30. april 2008

Panegyrik

Nu er dagens overskrift nok ikke et aktivt ord i ret manges ordforråd, dertil er det både for gammeldags og højstemt til det måske lidt overspændt komiske. Det dækkede jo oprindeligt en så overdreven hyldest og ros til en person, ja vel nærmest en slags lovsang, at det allerede tidligt fik den bibetydning at blive synonymt med skamros. Det blev simpelthen for meget for selv de ellers feststemte romere, alt dette panegyriske pladder, og det forstår man bestemt godt. Det var hård kost dengang og det er bestemt ikke blevet bedre i dag.

Vi tager den her med i dag, fordi vi oplever en formodentligt ellers relativ fornuftig kunde hos en af vores kolleger gå fuldstændigt i selvsving og almindelig grassat, som da Hitler fejrede sejren over Frankrig med en lille dans, over, at vedkommende forhandler har fået leveret varen til ham direkte pr. bil. Helt eventyrligt! Der er åbenbart ifølge kunden tale om noget, som simpelthen indtil videre (forhåbentligt da) har været hans livs absolutte højdepunkt. Nu kunne noget jo tyde på, at han er født efter den tid, hvor udbringning var en selvfølge, for det var det altså helt tilbage dengang, hvor man også fik post 2 gange om dagen. Det er ikke ret længe siden ellers. Det er fantastisk i denne verden, at folk udviser en så himmelråbende mangel på proportionssans. Vi forhandlere er nemlig hverken særlige helte eller særligt åndssvage. Det vil sige, enkelte er måske, men det tager vi en anden gang.

Ret beset er det vel en ganske elementær logistikopgave, som vi opererer med, hvor en vare skal fragtes fra punkt A til punkt B, ca. 200 km. Det er denne heltemodige og fantastiske bedrift hele dette moderne panegyriske epos drejer sig om, næsten et tilstrækkeligt forlæg for en moderne udgave af "Odysseen" Varen kan fragtes i et køretøj, som er større end en kabinescooter, altså heller ikke ublu krav her og ganske sjældne er biler jo ikke i Danmark. Da de allerfleste tillige har et kørekort er alle forudsætninger opfyldt for starten på en eventyrlig rejse på altså godt halvanden time og et benzinforbrug på måske 20 liter. Det skal så lige med, at vi taler om et overordentligt kostbart apparat til måske 50.000,-, som udover at være for tungt til posten måske skal sendes med GLS eller fragtmanden, den ene del dyrt og begge måder besværlige for både afsender og modtager.

Rent faktisk kan det nemlig sagtens betale sig for forhandleren at bringe en vare, hvis den ellers er dyr nok og dækningsbidraget er højt nok, og det krav er da så rigeligt opfyldt her. At sammenligne det med almindelige konsumprodukter, som den oprindelige skribent gør, hvor der er absolut nul-service at hente, tyder jo heller ikke på stor omtanke hos den oprindelige trådstarter. Der er jo grænser for, hvor langt man kan køre med en DVD, som man tjener en 50-er på, men man kan altså køre ganske langt med et produkt, som man tjener 25.000,- på, også fordi skidtet skal forsikres ekstra hos fragtmanden. I vores egen verden kører vi omkring 35.000 km. om året og levering er varer er simpelthen langt hovedparten af dette. I den allernærmeste fremtid skal vi til Sjælland med en masse dyrt isenkram, altså flere hundrede km., og vi forventer naturligvis, at vores kunder opretter en højstemt tråd til vores pris a la "Fragtmanden kom IKKE igen, men det gjorde Poul M. helt personligt, og jeg fik endda en autograf!"

Selvfølgelig gør vi ikke det, ligeså lidt som vi forventer , at Klejtrup Musikefterskole, Tørring Gymnasium, Jim i Silkeborg og alle de snesevis af andre, som vi personligt har leveret varer til indenfor de seneste par dage gør det. Vi gør jo sådan set bare tingene på den måde, som giver os selv den nemmeste hverdag og kunderne den største tilfredshed, andet ville vel heller ikke være ret klogt. Det er ganske svært at sige, om man skal grine hysterisk eller græde stille over den mand, som har fået sit "kick of a lifetime" af at få en skidedyr forstærker bragt, meget kan han vel ikke have oplevet. Selv ville vi nok bare sige, at "it´s all in a day´s work" altså egentlig en selvfølge, for det er det, det er, hverken mere eller mindre.

Ellers forsætter farcen om den lokale radikale byrådspolitiker Ibrahim Gøkhan. Som nævnt i går påstod Gøkhan, at det var en medforfatter til læserbrevet, som altså var kopieret fra en anden tekst, som havde gjort det. Nu siger denne påståede medforfatter så, at han aldrig nogensinde har læst det omtalte indlæg, ja faktisk siger han også, noget bemærkelsesværdigt, at han slet ikke kommer med oplæg til Gøkhan. Gøkhans netværk hjælper nemlig tilsyneladende kun med at rette debatindlæg til sprogligt, som den angivelige kopist udtrykker det. Måske vi er ved at være ved sagens kerne efterhånden og det er måske derfor, de lokale Radikale har været tavse som friske østers. Gøkhan er ved efterhånden at arbejde sin uformåenhed helt ud i 3. potens. Ikke blot kan han ikke skrive nogetsomhelst meningsfuldt. Han kan heller ikke finde nogen, der kan. Derudover kan han ikke engang finde på en en undskyldning som holder bare det allermindste, når han tydeligvis indlysende uberettiget anklager sit netværk for at være ansvarlig for sine egne indlysende bøffer. Den her sag går fra at være jammerligt til det noget værre. Måske de politiske partier skulle bruge simple indskolingsprøver ved valg af kandidater. Disse findes jo allerede, selv om p.t. omkring 30% dumper ved prøven i børnehaveklassen. Desværre er prøven tydeligvis endnu ikke indført for politikere.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start