mandag den 7. april 2008

Når perspektiverne ændres

I dag kommer meddelelsen om, at porcelænsfabrikken Royal Copenhagen udflager 75% af produktionen til Thailand. Det sker med de bemærkelsesværdige ord:" Kundeaccepten af produktet som "Made in Denmark" er lykkedes" selv om det altså ikke passer. Udtalelser som denne er vel et af de bedste eksempler på den nye verdensøkonomi, hvor markedsføring og branding erstatter alle praktiske produktionsrealiteter ligesom vores omtale i går af Gamut i Herning.
Artiklen i High Fidelity er nu ellers et godt eksempel på den øvelse, som tusindvis af lokaljournalister i den dagspresse har gennemgået i massevis af år, nemlig at skrive en hel masse om ingenting. Der er jo nemlig ingen produktion, så hele øvelsen består ligesom tidligere for den yngste journalist på den lokale avis at få strengt taget mindre begivenheder som f. eks. årsmødet i den lokale fjerkræavlerforening eller gårdejer Hansens nye tre-pattede ko til at fremstå interessant. 
Det klarer han naturligvis som ventet ved at fremstille Gamuts eneste reelle produkt, nemlig ejeren Lars Goller, som den gennemgående helt i portrættet af denne virksomhed, som vel selv med den allerstørste gode vilje vel ikke kan siges at have haft noget videre kontinuerligt liv. Som mange andre firmaer grundlagt af Ole Lund Christensen har der for at sige det mildt hersket økonomisk turbulens i sværvægtsklassen i SLT/Sirius/Gamut. Wolfgang Petersens film om årtusindets storm kunne vist have været filmatiseret med SLT i hovedrollen i stedet for George Clooney.
Deri ligner den naturligvis Royal Copenhagen, som jo heller ikke har givet overskud i mands minde, men der har man altså lavet tingene selv. Det gør man så nu næsten ikke længere, og det bliver forretningen på kort sigt noget bedre af.
Denne livline med at udlicitere den trælsomme produktion har Gamut og mange andre jo allerede benyttet, og så kunne man jo tænke sig den nødvendige arbejdsro i Herning for en hærskare af innovative ingeniører ligesom de har det oppe hos Lyngdorf i Nordvestjylland. Deroppe er der nemlig nogen også i virkeligheden.
Om det så er fordi de allesammen er taget derop ved vi ikke, vi så som omtalt i artiklen kun billedet af en enkelt ingeniør, som altså ikke var ansat i Gamut. Men som sagt, man kan ikke have et virksomhedsportræt uden billeder, og i mangel af bedre kan man jo altid som her fotografere virksomheden ved siden af. Der var vist bare ikke ret meget at skrive hjem om..'
Ellers starter ugen glædestrålende for os. Vi er nemlig efter en længere pause igen blevet Sennheiser-forhandler efter at den oprindelige ide med kompetencecentre er kuldsejlet. Nu er kompetence jo heller ikke akkurat noget, som ret mange virksomheder ligefrem står i kø for at opnå, og det burde jo nok ikke have været nogen overraskelse.
Denne branche er som mange gange tidligere nævnt udelukkende båret af den indbyggede nysgerrighed hos dem, som allerede er i faget. Som med et andet gammelt fag, nemlig bødker-faget, som tidligere mest lavede smørdritler, er elektronikbranchen primært et håndværksfag og rekrutteringen af kompetente hands on-medarbejdere har længe været ligeså håbløs.
Bevares, der er massevis af teknologiske udfordringer, men hvis man ikke kan det oprindelige håndværk er det ikke muligt at bruge kurser og andre overbygninger til noget. Ligeså lidt som man kan fremstille elektroniske produkter i en ikke-fremstillingsvirksomhed lige meget hvor meget man prøver.
Der er ingen erstatning for ægte kompetence. Det nye er så i den nye verdensorden, at hvis man ikke allerede har den i vores branche, så får man den aldrig. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start