onsdag den 16. april 2008

Kombinatorik

Nu er livets gaver jo så sørgeligt ulige fordelt, og undertegnede er til fru Olsens betydelige frustration næsten så langt fra at være en gør-det-selv mand a la alle kvinders drømmefyr Erik Peitersen, som man overhovedet kan komme. Til gengæld bilder vi os så ind her i Pouls Audiobutik at være i besiddelde af en vis kombinatorisk sans, som åbenbart ellers er sjælden.
Nu er det ikke nødvendigvis fordi det altid ligefrem kræver okkulte evner at se indlysende sammenhænge der hvor andre åbenbart intet ser. Som med megen anden menneskelig aktivitet kræver det tværtimod en målrettet indsats at avle denne oprindelige evne til at se indlysende sammenhænge ud af populationen, alternativt kan læsning af Politiken ofte gøre det. Ellers ville mange ting jo også være alt for simple.
Lad os for eksempel tage et af morgendagens fødselsdagsbørn, den århusianske arkitekt Anders Nørgaard. I sidste års bundskraber af en Århus Festuge var han nemlig bagmanden bag den noget utraditionelle "udsmykning" af pladsen foran den lokale domkirke. Den bestod af en 52.4 m lang rød sofa. Om man kan kalde sådan en "udsmykning" ligemeget eller fuldstændigt ligemeget er udenfor dagens emne, men herfra ser vi ikke rigtigt andre muligheder. 
Der er dog pudsige sammenfald, som det ikke kræver stor kombinatorisk sans at se. Som fødselaren udtrykker det:"Sofaen ejes af sponsoren og én af mine gode kunder.." Det er da ærlig snak, man kombinerer vel indenfor sit netværk. Det er nok lidt på samme måde som det er tilfældigt, at manden bag den røde sofa er samboende med kommunikationschefen for Århus Festuge. Man må vel forestille sig, hvordan de formelle ansøgninger inden Festugen er blevet postet anbefalet mellem de forskellige interessenter i denne sag for at sikre sig mod Brixtofte-lignende antydninger om aftalt spil. Vi skal lige understrege, at der sikkert er tale om rene tilfældigheder her i disse alvorlige kunstneriske sager, hvor det bedste projekt naturligvis vinder efter grundig granskning. Det er da så godt vi ikke har set de dårlige hvis det her er det gode...
Naturligvis er også teknikken et spændende område for anvendelse af selv simpel kombinatorik. Lad os tage den for tiden kørende diskussion om Lowther-hornhøjttalere og de begavede kommentarer, der er fremkommet i denne forbindelse. Vi skal nok lige starte med at forklare for ikke-fagkyndige, at ethvert horn er en helt passiv akustisk impedansomsætter, som absolut ikke er specifik i forhold til lydkilden. ALLE højttalerenheder kan forstærkes med et horn ligesom alle stemmer fra fistel til kælderbas kan forstærkes ved at forme en tragt foran munden med hænderne. Så langt så godt.
Det betyder som altid ikke bare det allermindste i diskussionen, hvor det fyger rundt med ændringer af resonansfrekvensen pga afskæring af "whizzer"-cone og andre ting som problemer samtidigt med, at at begreberne transmission-line og horn helt komisk blandes sammen som om det var 2 sider af samme virkelighed-det er det ikke! 
Den simpleste kombinatorik vil afsløre, at alle kompakte foldede horn med enheder med for kraftige magneter vil resultere i det, en af debatdeltagerne vistnok ufrivilligt komisk betegner som "relativt lidt bas i en Lowther" Han har nu heller ikke selv forstået nogetsomhelst på trods af denne ellers indlysende sandhed, for han fortsætter med at sige, at det kun ændrer virkningsgraden i systemer ved at anvende andre og dyrere Lowther-enheder med endnu mere enormt kraftige magneter. 
Nej, det gør det ikke. Det fjerner simpelthen helt den allersidste lille smule antydning af dybere frekvenser i et kompakt horn, punktum. Lowther-højttalerenheder som PM 2, 3 og 4 kan KUN anvendes i enorme særdeles moderat foldede horn. Det er simpelthen patetisk latterligt at se folk fjumre rundt med spånplader med forskellig vinkling samtidigt med at de ævler løs om noget, som de overhovedet intet aner om. Måske er de bare ligeså dumme som de lyder, og så er der jo i stedet tale om, at følk gør deres bedste. I det her tilfælde er det altså bare ikke ret godt. Vi taler nemlig om veldokumenteret matematisk teori, som enhver kan finde på nettet ved at google "Paul Voight" ak ja.
At den kombinatoriske evne i det store og hele er avlet ud af den danske befolkning ses vel også af et fortvivlet spørgsmål på nettet fra en fyr, som ville vide, hvor man kunne købe det engelske højttalermærke ProAc. Da han godt kunne stave det skulle man jo så tro, at han måske havde prøvet at google "ProAc". Det afslører nemlig øjeblikkeligt, at firmaet Audio Art er dansk forhandler.
Denne ellers indlysende sammenhæng gik naturligvis ikke op for denne mand ligeså lidt som alle de andre indlysende sammenhænge nogensinde gør for ret mange. Det kan jo så være heldigt eller uheldigt alt efter om man laver sofaer eller ej.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start