mandag den 21. april 2008

En hædersmand og en haleneger

Vi bliver jo sommetider anklaget for at være for negative, og det vil vi i dag råde bod på, ihvertfald delvist. Vi vil nemlig starte med en af menneskehedens allerstørste svøber, nemlig Robert Mugabe i Zimbabwe, historiens største massemorder. Her i landet med den tidligere omtalte Tvind-aktivitet "Total Control og the Epidemic" og deres næststørste ejendomskompleks er resultatet af valget for et par uger siden nemlig som bekendt endnu ikke offentliggjort. 
De, der måtte have set denne forfølgelsesvanvittige senile psykopat på TV i weekenden forsøge at skabe ydre fjender (i det her tilfælde Storbritannien), som skulle konspirere med Mugabes egne politiske modstandere er da nok ikke ligefrem blevet overvevist om, at Zimbabwe er det nye oplagte investeringsmål i Afrika. Enkelte har vel set de fornyligt offentliggjorte billeder af den i sit sidste leveår aldeles vanvittige Lenin, men her har vi altså en sort udgave af samme. Nu er det vel ikke helt politisk korrekt at citere kaptajn Haddock fra Tintin længere, men sikke dog en haleneger!
Heldigvis for ham er han han ikke alene, slet ikke endda. Det er nemlig uhyre vanskeligt at fornemme nogetsomhelst pres fra nabostaterne, her især Sydafrika, om at offentliggøre valgresultaterne. I mellemtiden kan han fortsætte med at torturere og tæve politiske modstandere og trykke nye stemmesedler og lægge i de uoptalte stemmeurner, som hans apparat har helt kontrol over, og det gør han naturligvis. Han ved godt, at den bedste måde at skabe frygt på er at sende de ydmygede og kvæstede ofre tilbage i det totalt ødelagte samfund til skræk og advarsel for ligesindede, og det gør han så. Det slipper han af sted med, fordi alle de andre afrikanske nabostater gør fuldstændigt ligesådan, de fleste ganske vist p.t. på et lidt lavere brutaliserings-niveau. Hvis Mugabes og Mbekis mål er for al forudsigelig fremtid er at fjerne al investering i de uhyre store dele af Afrika, som ikke er af større betydning som råvareproducent (og dermed af mulig interesse for Kina), ja så er det vel en ubetinget succes. At Mugabe måtte udrydde halvdelen af sin egen befolkning i processen har ikke medført nogen rynkede øjenbryn men nu er han jo heller ikke amrikaner. Han er vist alligevel ikke den eneste haleneger dernede eller andre steder for den sags skyld.
En noget større hædersmand er vor egen Steen Thorhauge, den danske konstruktør af fine rørforstærkere. Mens andre danske forhandlere høster helt uvisnelig hæder for at bytte højttalerenheder til en 20-er hos fjolser, får samme Thorhauge kun kritik, når kunder ved en lige dele tåbelig og vedholdende indsats formår at brænde både rør og udgangstransformatorer af. For de ikke-teknisk interesserede sker sådan noget kun, hvis man selv (kunden) er tilstrækkelig åndssvag og fremturer med at belaste forstærkeren helt sindssygt forkert i længere tid. 
Det er så sket for en ef de epigrammatisk kortfattede mestre i hifi-kommentarernes allermest ligegyldige kunst, nemlig Novisad. Han er nok eks-eksil-jugoslav eller hvad-hm., han har ellers et ganske dansk navn. Efter gentagne gange helt åbenlyst at have brændt sine forstærkere fra Thorhauge af ved vedholdende forkert brug (hvor Thorhauge uden at kny reparerede, det ville vi næppe selv have gjort) lykkedes det dog til sidst for Novisad at ryge Thorhauge ud som en ræv fra en rævegrav. Han ævlede nemlig løs om, hvor besværligt det var at have rørforstærkere, som hele tiden gik i smadder nu han havde set lyset fra vores venner ovre i Viborg, Podium Sound. Sikke dog et fjols at fremture med tåbelighederne. Thorhauge kom altså endelig frem og forelagde det, som vist bare er sandheden omkring de afbrændte rørforstærkere. Han han givetvis gjort sit allerbedste, men det har bare overhovedet ikke været nok. Ingen kunne have gjort det bedre og færre (altså ABSOLUT ingen!) kunne have gjort det godt nok til, at kunden åbenbart havde forstået nogetsomhelst. Det har så stadigvæk ikke.
Overfor sådanne monumentale fjolser som Novisad, som endda er utaknemmelig over fremragende service fra producenten og så blotfremturer i sin stupiditet, tja, der er der vist heller ingen redning. Vi under Thorhauge nogen bedre kunder fremover, det bliver nok heller ikke svært. Til gengæld under vi Podium Sound alle de kunder af denne kaliber, som de kan få.
Ellers fortsætter den spændende debat om digital konvertering fra AES/EBU til SP/DIF. Der er jo tale om to ret forskellige digitale standarder, som dog er vældigt lette at konvertere. Det vil sige, det er de kun, hvis man er opmærksom på hele 3 ting, som man vist sagde med Kinder-æggene. Der er nemlig problemer både med impedansen, balanceringen og signalniveauet. Impedans og balancering/debalancering er ikke noget problem, og kan naturligvis realiseres passivt med et simpelt modstandsnetværk.
Det kan forskellen i signalstyrke også, men desværre altså kun den ene vej. Forskellen i impedans er nemlig ubetydelig, og derfor kan det desværre ikke lade sig gøre at anvende ellers fine diagrammer til at øge signal-niveauet med et modstandsnetværk. Der SKAL altså en rigtig transformator til og der er forresten ingen vej uden om. At den så også løser balancerings-og impedanstilpasningen perfekt er da kun heldigt.
Hvorfor i alverden forsøge at undgå den uundgåelige og korrekte løsning på et problem, når den nu er den eneste mulige? Fordi vi er i hifi-branchen naturligvis. Eller i Afrika. Under alle omstændigheder er forsyningen af halenegre og åndspygmæer tilsyneladende nærmest ubegrænset. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start