søndag den 27. april 2008

At "gøkhe" den af

Nu var det i min barndom altid morsomt, at den ene halvdel af komikerduoen Laurel and Hardy hed "Gokke", for enhver rask dreng vidste dog fra den allertidligste pubertet, hvad det ord betød. At "gokke" kom vistnok aldrig til at betyde at forsøge at efterligne Oliver Hardys vraltende gang a la kejserpingvin men forblev derimod en dulgt hemmelighed på drengeværelserne.

Dengang i dønningerne efter det rene kristne liv, hvor Olfert Ricard som den sande stridsmand for Kristus var gået i spidsen med de obligatoriske kolde afvaskninger mod syndige tanker, var alle drenge nemlig blevet tudet ørene fulde om, at man blev dum af at "gokke" og det endda fra fremtrædende lægehold. Om det er derfor undertegnede aldrig fik en Nobel-pris vides ikke, men det kan ikke afvises. 

Disse nok universelle betragtninger om det simple drengeliv kommer i hu i denne tid, hvor den tidligere lokale venstrepolitiker men nu radikale Ibrahim Gøkhan er blevet afsløret i at afskrive hele tekstsider ganske verbatimt og præsentere synspunkterne som sine helt egne. Nu ved vi godt nok ikke trods indgående studier hvad "gokke" hedder på tyrkisk, men der er jo mange ø-er på tyrkisk så måske en bogstavelig oversættelse faktisk er mulig?

Under alle omstændigheder burde det være tid til at prøve at lancere udtrykket at "gøkhe den af", altså rask væk planke andres meninger helt uden at ville indrømme det. Ibrahim Gøkhan har nemlig totalt afvist, at han ikke selv skulle være forfatter til alle sine tekster, selv om et totalt sammenfald af ord og småfejl over en A4-side mellem hans tekst og de forskellige oprindelige forlæg ikke ligefrem selv med den skarpsindigste statisktiske analyse på nogen måde kan betegnes som tilfældig. Tåben har simpelthen ordret skrevet side op og side ned af og vil alligevel ikke indrømme det. Det er bemærkelsesværdigt selv i politik. Andre steder ville det være kriminelt.

Når man som de lokale radikale svarer med "Ingen kommentarer!" på spørgsmål om denne nyskabelse "at gøkhe den af" ved enhver jo straks, at den er helt gal. Intet mod- eller medspin kan forplumre denne sag. Nu er Gøkhan rent faktisk uddannet tandlæge og altså principielt en halv-akademiker, men det har åbenbart ikke smittet af på hans politiske præstationer i byrådssalen, som har været præget af en betydelig sproglig og begrebsmæssig hjælpeløshed. Selv i et byråd, der som de fremmeste og bedste borgmesterkandidater blot kan mønstre Wammen og den nye allerede noget fusende komet Gert Bjerregaard fra Venstre, har han altså afgørende skilt sig ud som en af de allersløveste knive i skuffen. Måske er han faktisk endda en af de sløveste knive i den skuffe nedenunder, hvor de rigtigt sløve knive opbevares. Det er sløvt.

Indtil videre har ingen godt nok undret sig over, at denne lettere begrebsforvirrede mand har kunnet begå disse små mesterværker i stringent prosa, som han har fremført som sine egne, selv om enhver jo ved, at topkarakterer i skriftlig dansk normalt ikke ledsages af absolutte bundkarakterer i mundtlig. Det var altså heller ikke tilfældet her, ikke engang ganske lidt. Til gengæld ved vi intet om hans skriftlige evner, han har jo nemlig intet skrevet, men mon ikke de svarer fint til de mundtlige som hos alle andre?

Men igen, det allermest bemærkelsesværdige i denne sag er stadigvæk, at "gøkheren" Gøkhan overhovedet ikke vil indrømme, at han har planket alle sine indlæg fra ord til anden. Det er måske dumt at lade sig afsløre i den her slags uselvstændige skriftlige aktiviter, men det er altså en hel del dummere helt åndssvagt at fremture med, at man skam selv har fundet på hele denne her fristil, som godt nok er helt identisk med den, som ens storebror afleverede til den samme lærer sidste år. Det er ikke bare en ommer, alle andre steder ville det være borvisningsgrund.. Der er simpelthen noget, der ikke passer, og det her er vist noget af det. Andre ville måske endda bruge ordet løgn.
På den anden side er det jo også en vis storhed i, at man måske kan komme til at lægge navn til et begreb. Lord Sandwich vidste jo som bekendt ikke selv, at det var en sandwich han fik, og Lord Cardigan tog jo heller ikke fra starten sin cardigan på selv om det altså var det, som de begge to gjorde.

Nu er ingen forpligtet ud over deres evner, og måske Ibrahim Gøkhan ikke blot har "gøkhet den af"? Som sagt, dele af lægevidenskaben mente engang, at uskyldige aktiviteter på drengeværelserne var skadelige for hjernen. De kan have haft ret selv om de altså måske ikke stavede det helt rigtigt. Arme Gokke!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start