lørdag den 22. marts 2008

Professionalisme

Andetsteds på dette site foregår forberedelsen, godt nok temmeligt ensidigt, til det ultimative hifi-showdown, vistnok sådan lidt a la filmen "Alien vs. Predator", hvor monstrene fra Podium altså skulle tage kampen op mod dem fra ATC.
Nu var filmen vistnok ikke voldsomt vellykket, hvis man skal tro anmelderne. Det skal man godt nok ikke altid, men et flertal af dommene på mellem 0 og 1 stjerne indikerer dog normalt ekstrem forsigtighed. Helt god er den så kun uhyre sjældent om nogensinde. Man kan normalt heller ikke argumentere særligt længe for kvaliteten af en af denne skribents absolutte yndlingsfilm, nemlig den tyske kultinstruktør Just Jaeckins mesterværk "Gwendoline and the Lost City" efter at have overværet flertallet af det allerede uhyre sparsomme premierepublikum udvandre fra biografen.
På trods af anmeldernes nedsabling er det nu ellers en ganske spændende film med flotte lokale og særdeles eksotiske filmoptagelser af talrige særdeles nødtørftigt påklædte yngre kvinder iført dekorative kostumer langt hinsides Jean-Paul Gaultiers fatteevne. Handlingen er der ikke så frygteligt meget ved, men de eksotiske indslag er alt rigeligt for denne skribent-desværre altså ikke for ret mange andre. Når vi låner den ud kommer den altid frygteligt hurtigt tilbage igen, men måske bare konen har kikket på omslaget-kvaliteten burde jo ellers tale for sig selv og det gør den også, nok mest i undertegnedes fantasi desværre.
Det burde den måske også i sagen om Podium Sound om den canadiske pianist, som vist helt tilfældigt emigrerede til netop det sted i hele verden, hvor alle patenterne til NXT-højttalerprincippet var ved at blive samlet, nemlig Huntingdon, England. Det var jo så der åbenbart, at han efter vel efterhånden 15 års research opfandt den revolutionerende højttaler. Pudsigt at det altså var ham der skulle gøre det lige der, men det var det altså...Tilfældighed på tilfældigheder.
I modsætning til det arbejdede Bill Woodman fra ATC adskillige år hos Goodmans Loudspeakers og det var der, han udviklede de designs, der er gængse stadigvæk hos ATC. Goodmans valgte nemlig, at de ikke ville producere dem, fordi de var for dyre, og resten er historie. Woodman er ret beset blot en ekstremt stædig og dygtig ingeniør, som evolutionært har udviklet videre på allerede fremragende designs fra Goodmans. Denne historie er der godt nok ikke så mange sensationelle opdagelser og charisma i, men den er til gengæld sand. 
Banen burde således være kridtet op til giganternes møde og det var da også lige ved at blive en realitet, da Schmidt Audio på vores forum offentligt lovede at indkøbe et sæt ATC som negativ reference. Desværre skrinlagde han helt uden nogen forklaring næsten øjeblikkeligt ideen igen uvist hvorfor, det kunne ellers have været rigtigt sjovt. ATC har ellers traditionelt en god brugtværdi men det varer jo nok desværre kun indtil Podium nedsabler dem..
Det er vel også det for lægmænd mest interessante i den her historie, som måske på handelsskoler kan fungere som atter et eksempel på, hvordan man IKKE skal sælge varer. For eventuelle tungnemme læsere her skal det med, at vi naturligvis mener Schmidt Audio, ikke os selv (naturligvis ikke, kan man forestille sig os som andet end fejlfrie?-hm., måske..)
Nu har vi nu aldrig nogensinde udfordret JBL eller Martin-Logan til det uofficielle verdensmesterskab i hifi og de har vistnok heller ikke udfordret hinanden og det er der muligvis en grund til. Man kan nemlig ikke sælge varer til andet end nære venner og særlige bekendte måske fra miljøer af alternativ seksuel observans ved blot at stille sig op som forsvarer alle de fornuftsstridige fortræffeligheder stående på en omvendt balje og råbe helt vildt højt om Doc Doxeys nye mirakelmedicin, som læsere af "Lucky Luke" måske vil kunne erindre inde under den vigende hårgrænse. 
Som med Mike Oldfields "Tubular Bells", som ikke blev kommercielt promoveret overhovedet, er det blot at vente, indtil kvaliteten (forudsat der er nogen) af produktet genererer en større og større niche i markedet. Hvis et produkt som "Tubular Bells" har en distinkt kvalitet er meget muligt, men pladen fil altså succes uden at Mike Oldfiels stillede sig op og råbte sig helt pæonrød i hovedet om alt den herskende værdiløse musik og andres dårlige smag eller måske netop derfor. 
Et produkt og kundens opfattelse af dets kvalitet hænger jo i lille Danmark i betydeligt omfang sammen med samme kundes opfattelse af sælgeren, mest fordi der er så få. Hvis man anskuer professionalisme som andet end evnen til at leve af en ting som også blot en smule accept af, at de fleste (langtfra alle desværre) kunder har en intelligens og en kritisk sans på niveau på eller højere end en regnorm, ja så må man altså lære at forstå visse tekniske indvendinger uden konstant at ryge i det røde felt. Det er ikke krig, det her, det er bare hifi.
Det er heller ikke særligt professionelt for så vidt at professionelle lever af deres troværdighed, ikke andet. Hvis den personlige troværdighed hos forhandleren så krakelerer lidt har man jo altid sine løjtnanter, der kan komme til undsætning. Det bliver det nu ikke bedre af, selv om det måske på kort sigt kan se sådan ud.
Måske det her bare er en branche langt udenfor enhver professionalisme og pædagogisk rækkevidde med alt for mange fritidsfiskere? 
Måske, der findes da ihvertfald på mange lystfiskerhistorier. En af de historier, som er sand heldigvis, er, at vi af en gammel kollega har fået fingrene i næsten 4 Altec-Lansing 904 duplex-højttalere. Der er desværre ikke nogen følgehistorier om store musikeres tilbeden af disse højttalere, som blot er fremragende og sober ingeniørkunst. Det er nok derfor Altec-Lansing ikke lever mere, og det er måske desværre derfor, så mange andre new science-firmaer gør. Det første var nemlig uvægerligt vældigt dyrt, det sidste er ikke. At fremstille, altså, salgsprisen er jo noget helt andet. Desværre! Det var vist det der med den gamle verden mod den nye. Et oplæg til en thrillerfilm "Science vs. Scientology" måske? Mærkeligt, for man kan vel ikke være scientolog og jøde samtidig, og en mand ved navn Katz er næppe muslim, men sådan er der så mange løse ender, når troen erstatter kendsgerninger. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start