søndag den 30. marts 2008

Når man sover i timen.

Nu er politi og politik jo altid lidt af det samme og ikke mindst, når man som politimand nærmer sig topstillingerne. Hvis man blot var den ihærdige og pålidelige politimester Striks, kendt fra Mickey Mouse, ville man jo sikkert også som topchef fortsat være politimand.
Derfor kan man selvfølgelig være ganske sikker på, at alle de rigtigt politifolk forlængst er blevet sorteret fra i ansøgningsbunkerne allerede længe inden man når toppen indenfor politiet. Man kunne jo også alt for nemt risikere, at politichefen måske på utidig vis ville fungere som pression for et bedre og mere effektivt politi ja eller blot støtte sit personale bare en gang imellem. Det er naturligvis aldeles uønsket og det sker da naturligvis heller ikke. Den risiko er altså ganske minimal, og med den kendte mediedarling, politidirektør Per Larsen, har man vist fået den helt ideelle kransekagefigur. Hans profil ligner nu godt nok mest en af de rotteagtige eksistenser, som befolker Mickey Mouse-universet indenfor skurkefaget når vi lige ser bort fra Pegleg Pete, alias Sorteper. Sådan en mand ville qua sin fremtræden næppe finde et lignende job indenfor det private, og det er nok ganske heldigt.
Når antallet af røverier som i Danmark stiger fra godt 500 til knapt 700 på et år og forretningerne efterspørger mere politi på gaden, kunne man måske som lægsperson tro, at samme Larsen ville bifalde denne ide, men det er naturligvis overhovedet ikke tilfældet. Han er jo netop ikke repræsentant for politiets interesser, han er blot chef, egentlig en underlig konstruktion, hvis den altså havde været tilfældig.
Dette trænede politiske dyr slipper nemlig foran et rullende kamera på DR 1 i går af sted med at sige, at "butikkerne har da vist sovet i timen" uden at det på nogen måde gøres den mindste smule klart, hvordan man kan forhindre et røveri i sin forretning på anden måde end ved ikke at være der, altså at lukke. Så er det jo nemlig rent teknisk set ikke røveri, kun tyveri, det må være det han mener. Til gengæld har hans politi jo vist sig ganske effektivt til at fange butiksejere, som enten forsvarede sig mod det 7. uopklarede væbnede røveri eller lagde billeder fra overvågningskameraet i butikken af røverne ud på nettet. Om så en opklaringsprocent på tæt ved 100 i tilfældene af selvtægt/nødværge hos butiksejerne helt opvejer opklaringsprocenten på nærmere 0 for forbryderne synes vi måske ikke helt herfra.
Derudover begås der jo ifølge samme Larsen "kun mellem 1 og 2 røverier om dagen" i hele det store Danmark, så derfor kan politiet vist alligevel ikke gøre noget mener han helt alvorligt. Alene denne formulering er noget symptomatisk. 1.98 er vel mellem 1 og 2, men vist kun for en politisk udviklet person som Per Larsen, andre ville nok bare kalde det 2.
Det er en pudsig ting at se en politidirektør nedgøre et stejlt stigende problem og fastholde forbudet mod overvågningskameraer lige udenfor butikken, selv om mange butikker jo betaler husleje også for fortovet og tankstationer jo gerne må filme løs overalt. Når man ingenting gør selv er det altså patetisk for en politidirektør ikke at indse, at der må andre midler til, men almindelige regler for anvendt fornuft bider naturligvis ikke på politiske dyr.
Almindelig fornuft bider nu heller ikke på vores venner journalisterne, selv ikke de mest prestigeagtige af slagsen ved TV-Avisen. I går var den glædestrålende nyhed nemlig, at man fra samtlige danske muslimske organisationers side nemlig åbenbart helt demokratisk (eller hvordan den slags nu foregår, demokratiet fungerer indenfor islam nu med en næsten udemokratisk forrygende hastighed, således at utallige mennesker uhyre hurtigt åbenbart helt ensstemmigt kan beslutte sig til at blive uhyre vrede, ganske beundringsværdigt) at udpege et nyt centralt organ. Det må være det bedste eksempel på det eksempelløst effektive demokrati, hvor ellers netop beslutninghastigheden jo ikke plejer at være superhurtig. Dette er vel i virkeligheden selve demokratiets væsen..
Dette nye centrale organ skulle være en service til medierne, som ifølge den veltalende og uhyre velvillige talsmand skulle sikre, at medierne kun behøvede ringe et sted hen, så ville de få den helt rigtige og autoriserede sandhed.
Ikke overraskende for undertegnede labbede den blot mikrofonholdende journalist dette i sig som manna fra himlen, selv om ret beset alle alarmklokker burde være begyndt at ringe hos selv en skolepraktikant ved Fjerritslev Ugeavis på allerførste arbejdsdag. Det er simpelthen sådanne idioter, som burde bortvises omgående (ikke praktikanten altså). 
Det bliver han jo nok ikke, for det er er jo præcist denne åndelige dovenskab, som er helt kendetegnende for den ganske ensrettede danske journaliststand ved de elektroniske medier. For den er der jo alligevel kun 1 retspolitisk ekspert (Eva Smith), 1 samfundsekspert, (Johs. Andersen), 1 ekspert på USA (Carl Petersen), den helt neutrale og aldeles uvildige Islam-ekspert den nu udsprungne muhammedaner Jørgen Bæk Simonsen etc., så det er jo selvfølgelig et fremskridt kun at have endnu kun et sted at ringe hen for at sikre den mest alsidige og kritiske nyhedsdækning.. Det sikrer jo også det allerbredeste demokrati at have den eneste og dermed bedste kilde eller også gør det ikke. Det rigtige svar her er vist "ikke" Politisk bekvem åndelig dvale er vist en rigtigere betegnelse for disse journalisters indsats ligesom ham der Larsen. Selv ikke i den kolde krigs tid kom man helt derud, hvor østtyske og russiske officielle talsmænds udtalelser stod som den eneste sandhed, selv om Lasse Budtz kom landsforræderisk tæt på. Hvad mon det her så er?
Det var så historien om en mand, der hed Larsen, som rigtigt blev til noget ligesom admiralen i operetten "H. M. S. Pinafore" De gjorde lige meget nytte, nemlig absolut ingen, men admiralen kom heldigvis for England og flåden vistnok aldrig ud og sejle. Desværre er Per Larsen og de andre larsener blandt journalisterne daglige politiske realiteter for os. Dem, der burde være endt som ham Larsen fra sangen om Larsen men til gengæld mod alle odds endte med bånd og stjerner på, ak ja.
Og så er det jo stadigvæk at minde om vores 25-års jubilæum i Universitetsbaren under Stakladen fra kl. 12-vi ses! 

Etiketter:

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Startside