søndag den 9. marts 2008

Kvindernes internationale kampdag den 8. marts

Nu er det jo principielt lidt sent, nu når de gamle selvfede rødstrømper allerede i går har siddet i al deres overdrevne krigs-spartling og erklæret, at kvindehandel er vor tids største svøbe, men vi bliver nok nødt til lige at indskyde et par kommentarer om den alternative handel. Ellers giver det ingen mening, og det gør det muligvis ikke alligevel.
Allerførst var breaking news ellers i går i TV-Avisen jo, at australske fårefarmere ganske hårdhændet barberer huden af får for at forhindre angreb af spyfluer. Man så sågar blændede billeder med masser af blod fra voksne får, som fik fjernet hudfolder i bagpartiet, men det har nu nok været til lejligheden. Normalt foregår det jo naturligvis kort efter fødslen fordi fårene på billederne jo ellers ville have været døde af fluernes larver, men det var der nu ikke nogen, som tænkte på i TV-Avisen.
Nu er der mange ting ting her i verden, der bløder, og det er er altså langtfra det grusomste, selv om billederne er de bedste til lejligheden. Alene det, at man ikke desinficerer dem gør jo, at man vel ikke forventer, at nogen får dør af det. Det gør de altså til gengæld tit uden denne hårdhændede behandling og så er det måske ikke så åndssvagt alligevel. Man kastrerer forresten også uden bedøvelse med noget større risiko for komplikationer, men det giver ikke nær så meget blod og dermed dårligere TV. Hvorfor blænder man iøvrigt aldrig blødende mennesker af på samme måde i TV, der zoomer man altid ind i stedet for? Meget mærkeligt.
En omtale af endnu større dødelighed under et langt mere omfattende indgreb kunne måske have været mere passende på denne internationale kvindedag, nemlig den langt mere brutale omskæring af kvinder. Denne forgår jo massevis af steder i verden uden bedøvelse, og består jo som bekendt i, at man fjerner skamlæber og clitoris og derefter syer skeden sammen. Her dør pigerne som fluer og ikke på grund af fluer, som fårene ellers ville, hvis de ikke blev behandlet.
Nu er dette jo en kulturel skik, som man åbenbart respekterer fra de danske kvindeaktivister eller hvad man nu kan kalde disse gamle pampere, som sad på det lokale Kvindemuseum og drak økologisk urte-te. Samme respekt må man naturligvis også udvise overfor den heller ikke fra fåreavlen helt accepterede praksis med fætter-kusine ægteskaber.
I samme TV-Avis var der en solstrålehistorie om en vellykket familiesammenføring af en fætter og kusine, hvis søskende forresten sikkert helt tilfældigt også var gift med hinanden i dette tætte ideelle kærligheds-kompleks. Dette var sket på trods af et modvilligt dansk retssystem, som vist ikke havde ment, dette var en god ide, hvilket enhver idiot vel burde kunne indse, at det heller ikke er.
Her kan man naturligvis ikke indenfor den gode tone tale om handel med kvinder i dette tilfælde, for det er nemlig et islamisk kulturfænomen, selv om det altså mere end ligner. Det er forresten bemærkelsesværdigt, at grunden til, at man fjerner hudfolderne hos fårene skyldes tidligere indavl, som man endnu ikke har kunnet avle ud igen. I kærligheden mellem får har man forresten ingen steder, heller ikke i Mellemøsten, tradition for disse gentagne fætter-kusine ægteskaber, fordi enhver idiot jo ved, at det ikke er nogen god ide, og det kan altså som med merino-fårene gå rivende galt alligevel, og det skal det nok komme til. Hvorfor er der ikke danske undersøgelser om menneskelig indavl andet end for øen Fur, som til fulde demonstrerede disse problemer og det endda uden fætter-kusine ægteskaber i mange led, ja vistnok uden nogen overhovedet. Det ville vel også være en værdig kvindesag, men det er vist bare for farligt. Så hellere et sip urte-te mere, mens man kan forberede næste års slogan. Hvad med for stramme BH-er, det er da en værdig sag nu man selv er blevet lidt triveligere og tyngdekraften tager mere fat?
Som krølle på diskussionen om den blodige uret, som åbenbart blev begået mod fårene (men altså redder deres liv, gør omskæring af drengebørn, som osse bløder ligeså meget, det?), havde man indkaldt repræsentanter for den danske tekstilbranche.
Disse lovede højt og helligt, at de så sandeligt ikke i deres produktion ville anvende denne uld fra de i TV så spektakulært blødende, men altså dermed langtids-levende får. 
Det får de nu noget svært ved at holde. 25% af verdens uld kommer fra Australien, og en sådan mængde kan ikke boycottes. Hvad værre er: Der findes overhovedet ingen dansk produktion af uld-produkter. Al forarbejdning af råulden foregår i Kina, hvor naturligvis også den samlede produktion fra den ganske store danske tekstilbranche foregår.
Den danske ikke-producent har således ingen indflydelse på underleverandørens valg af uld, fordi al denne uld allerede er blevet blandet sammen med andre produktioner i gigantiske anlæg, som leverer til alle producenter. Der forarbejdes nemlig slet ikke uld i Australien længere, så specifikt australsk uld er ligeså ikke-eksisterende i slutproduktet som grøn økologisk strøm er det i din egen stikdåse med forsyning fra det store fælles net.
Heldigvis slap den hykleriske danske tøjbranche udenom at skulle forklare denne sammenhæng. Det ville nu også have været svært, når nu det journalistiske oplæg var så umuligt at tage alvorligt.
Ligesom der er at tage de afdankede kvinder på min alder alder seriøst på den 8. marts.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start