søndag den 2. marts 2008

Gode og dårlige nyheder

Vi skal atter i dag bede venner af huset melde tilbage om de kommer den 1. april. Ellers må vi også i dag skuffe visse hardcore-fans, da der heller ikke i dag er et nyt ugeemne. Vi forsøger stadigvæk at systematisere de gamle, så folk kan finde rundt i alle de mange guldkorn (og de mindre kiksere)
A propos kiksere er det interessant at studere en økonomisk nyskabelse på det danske finansmarked, nemlig såkaldte sharia-lån til rettroende muslimer. Nu er det for de involverede nørrejyske sparekasser bag måske ikke tale om den allerheldigste timing i disse Villy-tider at gøre noget, der ligner knæfald for religiøse grupper, men sådan er det sommetider. Muslimer må nemlig ikke betale renter (men heldigvis siger Koranen så ikke noget om bistandshjælp, men der drejer det sig jo også om at modtage fra de vantro, ikke at betale, og så det er vist fint nok) Lad os se lidt på sagerne.
Nu har det jo også i kristen tid for 1000 år siden været forbudt at opkræve renter for kristne, så vi var måske ikke selv bedre. Jo, det var vi faktisk, for allerede for 1000 år siden kunne enhver kristen forstå, at der for økonomisk fremgang var behov for risikovillig kapital. Det klarede jøderne jo så som bekendt, da de gerne måtte opkræve renter fra de kristne, som gerne måtte BETALE dem, blot ikke OPKRÆVE dem.
Nu er det måske lidt meget at sige, at et samfund ikke kan udvikles uden renter, men hvis der ikke er adgang til kapital er der nu visse problemer, som vi ser i en del lande syd for os, hvor kun hjemmeindustri med hovedvægten på fremstilling af brændbare Dannebrogs-flag rigtigt florerer. Det er åbenbart ikke særligt kapitalkrævende, men der dyrkes jo også en del lokal bomuld.
Som sagt tilbyder dette danske finansieringsselskab nu lån til rettroende muslimer uden renter, og det turde jo være en oplagt sag for Morten Kjærum og de andre i Det Danske Institut for Menneskerettigheder, da det jo faktisk er ret krænkende for ganske mange danske husejere. Sagen har dog underligt nok ikke været fremme endnu, men det kommer vel.
Det skal det nemlig nok gøre, fordi disse långivere naturligvis erstatter alle de normale renter med massevis af indviklede gebyrer, som man åbenbart ikke har forudset eksistensen af i den store bog fra den allersidste profet, hvor ellers al visdom kan hentes.
Det er uheldigt og dybt krænkende og helt givet diskriminerende for disse låntagere, at de således ender med at komme til at betale MERE end normale sekulære rettroende danskere.
Det kan åbenbart godt betale sig at betale renter og hvem skulle nu have troet det? Men bare vent, Morten Kjærum skal nok komme eftertrykkeligt efter jer!
Rent matematisk menes nullet (som ikke kendtes i romerriget) jo at være opfundet i Arabien, nok for præcist at beskrive den muligt opnåelige rentesats for kapitalen. At det så har sat visse grænser for udviklingen i islamiske samfund er helt givet, men nu er islam jo også en helt forudsigelig og fatalistisk religion. Som det står i det propagandamateriale fra en lokal koranskole, som dens elever har haft med til lærerne på den kommuneskole, hvor de går: "i det hinsides vil Han (den vantro kristne red.) være en af taberne"
Det må da være rart at vide for de rettroende i denne verden, at der er lys forude, for her forekommer det altså som lidt af en taber-adfærd at entrere med dette sharia-finansieringsinstitut, fordi det er så meget dyrere end for de almindelige vantro.
For undertegnede ligner det lidt at købe en helt almindelig bur-papkylling ompakket som en økologisk kvalitets-ditto. Der er kun prisen til forskel. Heldigvis er nutidens vindere morgendagens tabere, som det står i Den Store Bog. Det forklarer jo så samtidigt nutidens tabere eller hvad? Renter og afkast er vist bare en nødvendig del af et samfund i udvikling og hvis man fornægter det fornægter man samtidigt muligheden for udvikling. Til gengæld skaber man så morgendagens vindere, hu hej hvor det går.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start