mandag den 24. marts 2008

Glæde og tristesse 

Så er vi ved at gå ind i den allersidste uge inden vores 25-års jubilæumsreception den 1. april fra kl. 12. Den foregår som bekendt i Universitetsbaren under Stakladen, Nordre Ringgade, og vi glæder os til at massevis af gamle kunder og venner. Det er altid forunderligt, når kunder uden tøven som Thomas G. i lørdags tydeligt kan huske den allerførste handel med en Ortofon-pickup i Radiohuset Expert for 18 år siden og dem er der heldigvis masser af. De gode tanker er nu til enhver tid det, som varmer allermest.
Gode tanker og ønsker skal der også herfra i dag lyde til Det Radikale Venstre, det får de vist brug for. Det må nu ikke opfattes som utidig sympati, mest som et ønske om, at de fortsat vil som hidtil vil kunne illustrere, hvordan politikerlede opstår og trives i allerbedste velgående.
Nu er det ikke den særdeles slidte partileder Margrethe Vestager, som fortjener særlig opmuntring, og det ville nok heller ikke hjælpe. Den givetvis nødvendige taktiske afstandtagen fra den regerende kommunikationsmester Villy Søvndal og SF sker nemlig på et punkt, som de radikale aldrig ville have bemærket, hvis det altså ikke var fordi Villy og hans kohorter allerede havde besat punktet.
Det skærer næsten i hjertet at høre det gamle humanistiske frontløberparti at tale om manglende økonomisk ansvarlighed på helt traditionel borgerlig vis og det virker nok allermest rørende, fordi det for blot et par uger siden i den sædvanlige oppositionelle overbudspolitik i den offentlige finansiering heller ikke hos de radikale ville have afstedkommet blot den allermindste omtanke. 
Det virker således noget påtaget, at præstedatteren Vestager nu springer ud udenfor sit sædvanlige fokusområde værdipolitikken, men det fortæller vel også om et parti, som i sin vidfavnethed er sprækket på kryds og tværs. SF har endelig taget den tiltrængte værdipolitiske tete i oppositionen og det nok for den forudsigelige fremtid, og det efterlader Vestager med de sørgelige resterende muligheder.
Den radikale sårbarhed ses vel ikke mindst af, at en af alle tiders mest utæmmede vilde politiske dyr, nemlig den radikale ordfører Simon Emil Ammitzbøll er sprunget ud med et af alle tiders mest absurde forslag. Nu behøver samme Ammitzbøll jo på ingen måde springe ud kønspolitisk i sin uhæmmede og utæmmelige og helt ulidelige (selv med politisk målestok) selvpromovering. 
Hans forslag går jo ellers ud på, at de radikale vil kunne løse alle deres problemer ved at udskifte de ældre og erfarne folketingsmedlemmer med nye yngre som surprise-surprise Simon Ammitzbøll selv. At en partileder ikke formår at banke sådan en hjernelam idiot på plads siger vel allermest om den radikale krise. Udover at denne aldersdiskriminerende udtalelse burde efterprøves hos Det Danske Institut for Menneskerettigheder (det bliver den givetvis ikke-det er jo vennerne der taler), fortæller det vel om et parti, som er blevet ædt op indefra i sin åh så forstående holdning til alt, bare det er antizionistisk, antiamerikansk og anti-Fogh. Nu rækker forståelsen så ikke uventet helt til at nedlægge partiet og de fleste partimedlemmer.
Det giver jo noget af en stor favnfuld til sidst at skulle omfatte så megen forståelse, og så springer den altså allerede forlængst udsprungne Simon Emil Ammitzbøll ud som en trold af en æske med sit forslag om ungdommens særlige kvaliteter fremfor viden og erfaring. Der står den ikke særligt gamle, men helt udslidte Vestager helt uden autoritet og ideer i en verden, som med eksprestogsfart er kørt forbi de radikale.
Heldigvis for Danmark forventer vi ikke exorbitante Ammitzbøll med sit ekstremt overdrevent åbne kropssprog helt a la de fra TV så kendte indretningfolk til liebhaverhjem (fy for Helvede! Undskyld! red.) få nogen særlig magt. Det er forhåbentligt ikke noget, der virker bredt i et samfund med en almindelig udbredt form for seksualitet, som medfører avl af børn. Det håber vi da ikke.
Farvel, Margrethe, du skulle nok ikke have været formand hvis du ikke kan smide Ammitzbøll ad Helvede til, og nu er det alligevel nok for sent. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start