lørdag den 15. marts 2008

En mærkedag

Atter er det blevet den festlige dag, hvor en bemærkelseskværdigt smuk og klog kvinde for efterhånden adskillige år siden storm-charmerede undertegnede og (ikke mindst) Folmer Hund. De næste par dage vil vi drive lidt for at fejre denne højtid, og derfor vil vi først vende tilbage på dette sted tirsdag engang. Der skal jo også ind imellem være lidt tid til at holde i hånd og pote og høre lidt ordentlig musik.
A propos musik havde vi jo i går besøg af en talstærk deputation fra netmagasinet Hifi Musik med al deres akkumulerede ungdommelige ekspertise og almindelige begejstring. De var nu vældigt søde og rare og medbragte en masse og noget anderledes musik, som først blev afspillet med et noget spagfærdigt lydtryk på vores ATC. Det var vist sådan det plejede at være.
Det blev dog efterhånden helt anderledes livligt og dynamisk, og som så ofte før endte det først adskillige timer senere hen under aften. Det bliver skægt at høre fra disse glade unge mennesker Raskolnikov, Zerocool og A2Zinck,, hvordan musikken nu lyder på de hjemlige anlæg. Et gæt herfra vil nok være en helt del anderledes. Ikke nødvendigvis meget dårligere, men MEGET anderledes. For eksempel alt, alt for lavt.
Det værste for disse unge fyre bliver nok at erkende, at den typiske hifihøjttaler med overhængt svingspole og selv en fornuftig og velafbalanceret klangbalance ved lave lydtryk ikke overhovedet er nogen match for den massive ordentligt designede højttaler med kort svingspole i et langt magnetgab og enorm termisk kapacitet, når man hører den musik, som de unge fyre spillede her i går ved skal vi sige fornuftige lydtryk grænsende til det høje.
Ægte dynamik er som ægte kærlighed: Man kan godt undvære det ligeså længe det skal være, hvis man altså aldrig har oplevet det og følgelig ikke ved, hvad man er gået glip af. Det bliver desværre noget vanskeligere, når man blot én gang har oplevet den ægte vare ved realistiske lydtryk, nej vi korrigerer lige:Helt umuligt!
Som med kærligheden. Tak, fru Olsen!
Til gengæld har kærligheden noget trangere kår hos de undertrykte kristne i landområderne i Pakistan, som en dansk journalist besøgte fornyligt. Ikke nok med at de er undertrykte af de fredselskende muslimer, for det er alle de andre jo, og det kunne nok have været rigtigt slemt, hvis de havde været rigtigt kristne.
I forbindelse med Muhammed-sagen beder en af disse kristne så mindeligt om, om danskerne ikke vil lade være i fremtiden. Hvorfor fortælles ikke, men mon det kan have noget at gøre med de fantastisk oplyste pøbelagtige folkemasser med deres pyromane tendenser? Måske. Man kommer til at tænke på alle jøderne i Warszavas ghetto, som mens udryddelseslejrene kørte for fuld kapacitet bøjede hovederne i håb om, at det så nok gik over. Det gør sådan noget bare aldrig.
Det værste er så næsten, at den interviewede kristne mener, at man naturligvis bør slå en tegner ihjel, hvis han tegner Jesus !!!!) Det er tydeligvis ikke slået helt igennem derude på landet i Pakistan (hvor alle forresten kender det danske flag-er der nogen læsere der ved hvordan Pakistans ser ud?), hvad kristendommen går ud på. Blot fordi man i et par tusind år utallige gange har portrætteret Jesus er det tydeligvis ikke helt kommunikeret ud til dette båthorn, som end ikke kan de 10 bud. Hvis det her er en specifikt pakistansk form for kristendom så fri os for de kristne. Indtil videre er Jesus vistnok ikke citeret for opfordringer til at slagte alle hedningerne, ja han brugte vel i virkeligheden aldrig ordet. Hvem der så er værst, undertrykkerne eller undertrykkernes håndlangere, altså de lokale ukristelige kristne, er svært at sige. Som en af de ellers lokale NGO-er i området sagde, da hun nægtede at tage den kvindelige journalist ud på en tur: "Tænk hvis de fandt ud af, at du er dansker" Alle her er vist bare uden for enhver pædagogisk rækkevidde. Når NGO-er og GO-er er det samme er den da først rigtig gal.
Til gengæld ved de så alle, hvordan et dansk Ø-mærke for økologi ser ud. Det skal man nemlig boykotte sammen med et andet ærkedansk produkt, nemlig Kinder-æg, for det står nemlig på en offentliggjort liste fra den lokale imam. Man kan således ikke sige, at de er helt uoplyste derude på landet i Pakistan. Stupide og farlige og analfabetiske, javist, men altså alligevel temmeligt belæste på trods, faktisk en underlig kombination. Ikke underligt, at IT-industrien tog til Indien i stedet for og lod den formørkede middelalder blive tilbage her lidt længere vestpå, hvor selvforsyning åbenbart betyder, at man selv avler bomulden til alle de danske flag, man brænder af. Mon alt det her tæller med i Pakistans CO2-kvote efter Kyoto-aftalen?
Pakistan er vist bare ikke det fede og så har vi da vist ikke overdrevet. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start