torsdag den 13. marts 2008

Dagen før dagen

I morgen er det så den store dag, hvor vores lille ydmyge virksomhed får besøg af de kritiske drenge fra Hifi Musik og det bliver spændende, om det bliver muligt at imponere dem. De er jo frygteligt godt vant med DLS-højttalere og alting, så det er nok desværre langt fra givet, men vi skal loyalt forsøge at videregive informationer i det omfang, at disse er positive for vores virksomhed. Alle andre kommentarer vil selvfølgelig blive behørigt censureret og undertrykt, for i et demokratisk samfund må man tage særligt hensyn til de udstødte og særligt truede, og der er vel næppe meget i vores verden, som er mere truet end kvalitetsprodukter, måske lige med undtagelse af demokratiet.
Nu er det slet ikke givet, at den overlegne dynamiske kapacitet og superkontrollerede bas fra vores ATC med deres korte svingspoler overhovedet vil imponere disse unge mennesker. Der er jo i virkeligheden noget pudsigt i, at mange unge mennesker kan bruge ganske meget tid i forskellige forretninger med en seriøs lytning på mange forskellige højttalere uden nogensinde at komme til at lytte til en, som indeholder højttalerenheder for mere end 100 kr. for et sæt. 
Uanset hvordan man vender og drejer det, sætter det altså selv med Kina-produktion visse begrænsninger for den opnåelige kvalitet. Man må jo huske på, at der indtil for ganske nyligt var en betydelig produktion af højttalerenheder i Danmark, fordi arbejdskraftindholdet i disse er uhyre ringe, så for en merpris får man altså rigtigt meget bedre enheder, så det gør ingen naturligvis.
Derfor lyder de allerfleste kommercielle højttalere komprimeret, buldrende og udynamisk. De er ganske vist forskellige, men alligevel ens, tilsyneladende mangfoldighed uden reel forskellighed. Alle Arlas mange ens oste springer jo i øjnene her.
Der er gået lidt omvendt lørdagskylling i det. I modsætning til, hvad mange måtte mene at kunne huske, var begrebet "lørdagskylling" jo for ikke så mange år siden betegnelsen for et festlig spise til særlige lejligheder, mest fordi kylling dengang var vældig dyr. Det har de forresten altid været, dyre altså, helt ligesom højttalere var engang. Til gengæld var de altså osse rigtigt gode.
I dag 20 år senere er både Olivers brasilianske kyllinge-bryster i Føtex (som mest ligner vakuumpakkede vandmænd) og den typiske højttaler til 5000,- stk. blevet et helt selvstændigt produkt, som ingenting har med kyllinger eller højttalere at gøre længere. For den kommende generation vil det føles helt fremmedartet og forkert at et stykke kylling kan være fast og hvidt med muskelfibre, som kan trækkes ud enkeltvis-hvornår har du forresten prøvet det sidst?. Vores spådom herfra er, at selv om det er længe siden, kommer det til at vare endnu længere, inden du kommer til det igen. Som med kvalitetslyd.
Ligeledes vil vi uden tvivl komme til at opleve det triste, at yngre kunder vil komme til at opfatte ATC-højttalere som meget bas-lette, fordi de helt mangler den kendte og buldrende kunstige fylde fra superbillige dårligt designede 5-kroners højttalerenheder. Da meget få har nogen naturlig reference for neutral lyd, bliver det kendte og fremherskende naturligvis den nye målestok. At det så ikke har noget med virkeligheden at gøre er helt ligegyldigt. Virkeligheden har jo ikke været virkelig virkeligt længe alligevel.
Det her er naturligvis ikke begrænset til vores egen branche. De allerfleste tror vel også, at en cykel skal svaje og gynge ligeså meget som deres egen ultra-lavpris Mustang-cykel fra Brugsen (som her i dette pæne kvarter er langt den mest udbredte). Efter at have vænnet sig til denne bølgegang a la gammel amerikansk flyder føles en ordentlig cykel som helt fremmedartet og lettere defekt og meget ukomfortabel.
Vi vil naturligvis fortsætte med at kæmpe for kvaliteten, men vi må nok desværre som alle andre indstille os på, at folks referencer er anderledes end vores egne. Vi siger her desværre, fordi disse nye referencer hos den yngre generation desværre heller ikke nødvendigvis har noget at gøre med den akustiske virkelighed, og det bliver hele tiden værre. 
Man bliver ikke en bedre eller mere kritisk forbruger ved at tage på indkøb i alle landets byggemarkeder for blot at finde ud af, at alle de skævbidere man kan købe (udover at de allesammen ligner hinanden, ser vældigt dyre ud og alligevel ingenting koster), ikke kan klippe et netkabel over uden at efterlade masser af tråde tilbage. Den allerbedste af skævbiderne er stadigvæk fuldstændigt ubrugelig, men det er altså alligevel den, som folk køber, da det jo er den allerbedste.
Den allerbedste af en bunke ligegyldige højttalere med små spoler, plasticchassiser og anden dårligdom bliver så også efterhånden god nok på samme måde som den menneskelige fødesøgning efterhånden begrænser sig til at købe vakuumpakket kød fra gamle udslidte malkekøer i enten Brugsen eller Føtex.
Der er ikke tale om et reelt valg, og det er der faktisk heller ikke i højttalerbranchen længere. Det er de gamle malkekøer overalt og det skrækkeligste er jo så, at folk efterhånden tror, at kød altid smager sådan og at fritter smager af gammel friture som Flensteds i frostposerne. Vi kan afsløre, at det gør de ikke nødvendigvis (prøv at tage til Belgien), ligesom bas ikke buldrer og er "musikalsk", "afrundet" og fyldig. Aldrig! At alle kan blive enige om det gør det desværre ikke mere sandt.
Ellers skal vi atter minde om vores 25-årsjubilæumsreception i Studenterbaren under Stakladen den 1. april fra kl. 12. 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start