fredag den 15. februar 2008

Respekt

I dag skal der herfra lyde udtrykke vores yderste respekt for de ambulance- og brandfolk, som i går bistod i en nødsituation i Gellerup ved Århus. Nu forlød det godt nok ikke, om de arbejdede under politibeskyttelse, men det gjorde de tilsyneladende ikke ifølge billederne.
Nu skete det også midt på dagen, og der var tale om et voldsomt trafikuheld med flere hårdt kvæstede på denne brede og lige vej, som er plastret til med lyskryds. Nu cykler jeg der selv, og man kan nok mere end sandsynliggøre, at det meget voldsomme uheld nok ikke skyldes for lav fart. Fortolkningen af , hvad der er rødt lys er godt nok overalt i vores by noget elastisk, men lige omkring ulykkesstedet ses der ganske ofte biler med 150 i timen køre over for rødt. Der er mærkeligt nok aldrig politikontrol, men det betragtes nok som provokerende og ærekrænkende.
Kontrol er der til gengæld ofte henne for enden af denne vej, nemlig den ydre ringvej, og derfra eksisterer så almindelig dansk dårlig trafikmoral igen.
Det var altså på denne vej med lettere alternativ tilgang til færdselsloven, at ambulancer og brandvæsen altså i går fik helt frit lejde faktisk lige under den berygtede vejbro. Vores tanker i dag skal udtrykke den dybeste respekt for disse mennesker i redningskorpsene som jo altså er de samme som dem, der efter mørkets frembrud bombarderes med brosten under udøvelse af det samme arbejde. Ind imellem kan de vel komme i tvivl om et eller andet..
Nu er journalister jo sjove, men ligefrem respekt får man vel ikke automatisk for dem. Selv når de bliver angrebet, fysisk truet og får smadret deres sendeparaboler er de nemlig stadigvæk forstående. For eksempel var der jo i gårdsdagens TV-avis den rørende historie om en ældre mand på min egen alder, som vistnok var blevet skubbet omkuld af politiet. Han kunne endda for den forstående journalist udpege det præcise sted.
Nu var denne mand vistnok en respekteret mand blandt de urolige unge, som altså fandt det hensigtsmæssigt at hævne denne ubegribelige ydmygelse ved voldsomme optøjer. Måske ville denne respekterede herre have vundet i almindelig respekt ved måske at tage en smule afstand fra disse handlinger, ligesom TV-journalisten måske ville have vundet lidt almindelig agtelse ved ikke blot at agere katolsk skriftefader, men så simple er tingene sjældent.
Respekt er nemlig åbenbart noget man simpelthen kan kræve ligesom ungdomshuse og som er en ligeså simpel menneskeret som retten til at ånde. Det der med at skulle fortjene respekt er vist blevet umoderne. Det er forresten påfaldende hvor lidt respektindgydende det er, at folk netop kræver respekt, når der nu er så frygteligt lidt at respektere. For denne simple skribent er respekt kun noget man kan få ved netop ikke at kræve det men sådan er der så meget.
Måske det hele i virkeligheden er en sproglig misforståelse. Som en anden ung fyr fra Kalundborg sagde, så havde man masser af våben og kamphunde. En rasende savlende hund indgyder altid respekt, men hvis det nu bare er den form for for respekt de vil have, så har de det vist allerede. Tillykke med sejren!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start