lørdag den 23. februar 2008

Lidt realisme

Som enkelte måske har bemærket, fik undertegnede lidt på hatten i går for ikke korrekt at have estimeret den samlede købekraft i Århus Hifiklub, som skulle være ganske kolossal ifølge et medlem. Som forretningsdrivende er der intet, som er mere frustrerende end at se, at andre allerede har sat isvognen op det allermest ideelle sted på badestranden, men vi kan jo ikke allesammen være lige kloge desværre. Trist for os, godt for de andre, men som gode sportsmænd kipper vi naturligvis med svabergasteren i erkendelse over andres held og dygtighed.
Nu er folketællinger udover at være et historisk temmeligt nyt begreb også de allerfleste steder i verden forenet med en betydelig usikkerhed, for eksempel påstår vist ingen, at USA`s befolkning kan bestemmes præcist, ikke engang indenfor millionen.
Anderledes er det i Danmark, hvor man har et rimeligt præcist bud på antallet af indvandrere, nemlig tæt ved 300.000 plus nogle illegalt importerede ægtefæller m/k (ikke forfærdeligt mange, man får jo så ikke sociale ydelser). Af dem er temmeligt tæt ved 200.000 muslimer. Det afholder naturligvis ikke tågehornet fra Enhedslisten Asmaa i lige bekvemt at nævne som en faktuel oplysning, at der er "200-300.000" muslimer i Danmark. Det er sandsynligvis sandt på samme måde som "200-900.000" ville have været.
Betyder det her overhovedet noget? Ja, det gør det, fordi den menneskelige opfattelsesevne som ofte belyst gennem hvor meget folk husker af TV-Avisen ( typisk næsten teoretisk tæt på ingenting) kun husker den allersidste information. Det er et durkdrevent trick kendt fra den danske venstrefløjs velmagtsdage at overdrive antal groft. For Asmaa er ærindet vel mest at se, om der kan gå lidt "Ærkebiskop af Canterbury" i den danske debat. Som bekendt udtalte denne agtværdige englænder, at der helt sikkert ville komme sharia-lovgivning i Storbritannien og mon ikke den lokale biskop Kjeld Holm snart melder klart flag og hejser "Jolly Roger" i sit fortsatte felttog fra sin beskyttede bolig og stilling mod de gamle danske frihedsbegreber? Det var da godt Villy Søvndal "sprang ud" i ugens løb når nu Enhedslisten ikke gjorde, og mon ikke det er for sent nu? Det eneste mulige spring for dem er vist langt ned under spærregrænsen.
Ugens morsommste hændelse er dog indenfor retspolitikken. En lokal guldsmed har lagt billederne af et groft røveri i sin butik, hvor både guldsmeden og en ansat blev slået og sparket, ud på nettet. Måske fordi nogen kunne genkende sparketeknikken er røveren nu fanget efter et anonymt tip.
Det er guldsmeden desværre også, da Datatilsynet nu harmdirrende er gået ind i sagen med det fundamentale dybt demokratiske spørgsmål om, om røveren på forhånd havde godkendt, at overfalds-videoen blev lagt på nettet. Da røveren så vidt vides ikke høfligt havde lagt sit visitkort på disken inden han bankede løs, er svaret nok givet på forhånd. Ret beset er det vel et af den slags offentligt formulerede spørgsmål, som giver begrebet "komplet idioti" en helt ny og grænseoverskridende betydning.
Nu er der åbenbart forskel på krænkelsen af den stakkels forfulgte (ret grove, må man sige) forbryder, for i forbindelse med eksplosionerne i et par solcentre i ugens løb viste TV da billeder af et par yngre mørkhårede mænd i fuldt firspring, selvom de sikkert ikke i meget højere grad havde givet deres skriftlige accept til offentliggørelsen end røveren i guldsmedeforretningen. Dengang var de da vist ikke blevet arresteret, men de lagde måske en fuldmagt på brandtomten, som man jo vist så ofte ser, hvem ved? Man kommer næsten også i lyset af denne smukke humanistiske danske virkelighed til at tænke på de stakkels forfulgte James-brødre og Billy the Kid og alle de andre, som i Det Vilde Vesten havde alle "Wanted!" plakaterne hængende overalt uden skriftligt at have godkendt det. Med undtagelse af Frank James var de fleste nemlig analfabeter og det er nogen af dem fra solarie-attentatet sikkert også iøvrigt. Hvem skulle nu have troet, at det var en kriminel fordel at være det?
Det var filosoffen Karl Popper, som for mange år siden skrev om "The Open Society and Its Enemies" Med venner som Kjeld Holm og Datatilsynet behøver det da vist ikke fjender, det var nok det, Popper mente. Ret meget længere væk fra Poppers banebrydende tanker kan man da vist ikke komme, men nu var det jo heller ikke akkurat frihed og fornuft, som blev prædiket på universiteterne dengang undertegnede, biskop Kjeld Holm og tydeligvis alle kontorcheferne fra Datatilsynet gik der. Desværre er så langtfra alle senere blevet klogere.
"Torden og Lynild!", som man kunne udbryde i kor med en bramfri tegneseriefigur af sømandsæt.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start