lørdag den 9. februar 2008

Dagens helikopter-historie.

Nu gemmer der sig helt sikkert en klon af den kendte engelske kampflyverhelt Battler Briton i denne skribent som dog ikke rigtigt er sprunget ud endnu på grund af højdeskræk. En tur ved den sydaustralske kyst i stormvejr for et par år siden i et mikroskopisk kinesisk træningsfly har kun underbygget denne angst, og det var der da iøvrigt nogen grund til viste det sig.
Samme beklemte fornemmelse må besætningen på de nye Westland-Agusta helikoptere have med de massive tekniske problemer. I forbindelse med den seneste såkaldt "kontrollerede landing" med en knækket drivaksel fremkom der godt nok den traditionelle forklaring, at hvis det værste skulle ske, nemlig et totalt svigt af drivkraften, havde piloten 2 minutter til at lande. Det skulle altså alt i alt være fantastisk sikkert at flyve med disse fejlbehæftede maskiner.
Nu er det for undertegnede med en helikopterpilot i bekendtskabskredsen vanskeligt rent aeronautisk at forstå, hvordan en helikopter kan flyve uden rotor. Normalt siger man jo, at man blot kan sætte rotoren til kontrarotation også uden maskinkraft og dermed lande som med en faldskærm. Det må være her, de 2 minutter kommer ind hvis man altså ikke flyver for højt.
Når det nu er sådan er det jo egentligt mærkeligt, at så mange helikoptere alligevel styrter ned i fatale ulykker, ulykker som jo ikke rent teoretisk burde kunne ske. Der er faktisk kun uhyre få overlevende fra nedstyrtede helikoptere og det er jo faktisk sært.
En af dem var min bekendt, hvor helikopterens motor svigtede under 20 m oppe. Dengang hjalp propellen ikke meget, da maskinen blev totalskadet og det blev et par besætningsmedlemmer også. De 2 minutter blev altså til 2 sekunder og det hjalp ikke engang. Herfra vil vi gætte på, at den syge Westland-Agusta helikopter ved motorstop har nogenlunde samme suveræne flyveegenskaber som en Lockheed F-104 Starfighter med de bittesmå barberbladsskarpe vinger, nemlig som et legeme, hvis fart mod jorden vil være en næsten ideel tilnærmelse til tyngdeaccelerationen. Det er løjerligt, at disse myter om den sikre helikopter, som stilfærdigt blot lander efter motorstop, stadig er hos os.
Man kunne jo prøve at spørge Grønlandsfly med den kedelige ulykkesstatistik, hvad der gik galt, og de over 6000 Bell Huey-helikoptere, som USA mistede under Vietnamkrigen næsten uden overlevende tyder heller ikke på teoriens bæredygtighed. 2 minutter, bvadr!
Sagen om reservedele til disse helikoptere eller rettere manglen på samme er til gengæld interessant. Der er nemlig slet ingen at få og leveringstiden er for det meste flere år. Det er også mærkeligt, at ingen har undret sig over det, for det er altså ikke normen for fly. For kommercielle fly er det for rentabilitet afgørende, at alle reservedele altid er tilgængelige, og det er de naturligvis i samme omfang som sidespejlet til en Ford Focus og for kampfly er situationen ganske den samme. Ikke overraskende for den sandsynlige risiko for op til flere flyvninger lige efter hinanden (krige varer jo med undtagelse af invasionen af Grenada tit flere dage) har man endda ekstra motorer liggende og i Tour de France har de fleste hold jo også tænkt på lappegrejer og måske endda ekstra dæk. Det har nemlig vist at forøge vinderchancerne væsentligt.
Når man nu hos adskillige af de danske helikoptere har konstateret fejl på akslerne kræver det jo ellers ikke den store regnestok til at finde ud af, at adskillige af dem står solidt plantet på jorden de næste par år. Det er nok også det bedste for alle. Endnu bedre ville det så være at få fyret indkøberne hos forsvaret ASAP eller alternativt at se hvor mange af dem , som har øget deres private forbrug mistænkeligt. Det var jo den gamle bestikkelsessag med ingen andre end Agusta i Belgien, som detroniserede Prins Bernhard i Holland. Det har altid været lettere at bestikke folk end at lave helikoptere, som kan flyve. Det kunne Agusta-helikopterne nemlig heller ikke dengang, slet ikke endda. Det er et pudsigt tilfælde, at firmaet eksisterer endnu eller også er det ikke.
Ellers skal vi da i dag huske at nævne, at det lokale lokomotiv for hifiinteressen i Østjylland, Århus Hifiklub, indkalder til generalforsamling. Der er vist nok tale om nogenlunde samme frem- og opdrift som en styrtende helikopter, for der har i det forløbne år overhovedet ingen aktivitet været og der er forresten heller ikke planlagt nogen i det nye år. Mon ikke formanden og den allereneste aktivist Simon ind imellem har det lidt ligesom helikopterpiloten med motorstop med fuld fart mod jorden? Det kan vist ikke gå godt det her, og det gør det heller ikke.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start