fredag den 29. februar 2008

At tage stilling eller ikke at tage stilling

Så kom Århus atter på landkortet, selv om magistraten nok gerne ville have været det foruden. Det drejer sig naturligvis om dønningerne efter bortvisningen af tegneren Kurt Westergaards kone fra en kommunal børneinstitution, som rigtigt tog fart efter at vi omtalte den i går morges.
Vi bilder os nu ikke ind, at det var derfor selv om sagen dengang blot var en lillebitte parantes i Jyllands-Posten. Sagen er nemlig i sig selv så himmelråbende, at enhver burde kunne se det, og det kunne man altså også, ihvertfald mange, men ikke alle. Kommunen kan for eksempel ikke, og det er da et problem.
Nu har både rådmand Louise Gade (som bevisligt IKKE var orienteret) og borgmester Wammel godt nok sendt blomster til fr. Westergaard efter at beslutningen om den indlysende ulovlige bortvisning (ja, vi gættede naturligvis rigtigt i går, det var heller ikke svært) var blevet omgjort.
Den ansvarlige kommunale topchef, altså en ikke-politiker, Ole Kiil Jakobsen, udtalte således de særdeles ildevarslende ord:"Det er ikke normalt, at man diskuterer personalesager i en større kreds..Og det har været vores opfattelse, at dette er en helt almindelig personalesag" Nu er det vel også uden for det fagretslige system klart, at en personalesag udelukkende kan dreje sig om, hvordan medarbejderen gebærder sig på sit arbejde, ikke om vedkommendes familieforhold eller eventuelle bøjler på tænderne og andre mere personlige forhold. Denne mand, den øverste administrative chef i kommunen, har stadigvæk ikke forstået, hvad det hele drejer sig om.
For det første har han deltaget i et møde med lederen af institutionen og en repræsentant for forældrene og som den gode chef han var/ikke var/er for fr. Westergaard var hun naturligvis ikke inviteret. Ret meget mere offentligt kan det vel ikke rigtigt blive eller nedrigt for den sags skyld. Der er tale om et skoleeksempel på noget, som i private virksomheder burde være bortvisningsgrund, men for chefen altså. Her blev man så enige om at blæse højt og flot på hele det fagretslige system (man undlod dog at skride til offentlig stening, men det kunne man med samme ret have besluttet) For at det ikke skal være løgn, afholdt samme magistrat i aftes, altså længe efter, at bortvisningen var blevet annulleret af politikerne, et orienteringsmøde med forældrene i børnehaven.
Nu kan man vel i sig selv undre sig over, hvad der kan være at orientere om, når nu ledelsesretten ikke ligefrem er et forældreanliggende. Hvis forældrene hellere vil passe deres børn selv i denne eksklusive institution med 20 (!) børn, så står det dem vel frit for. Vi mener ikke at være vidende om nogen institutionel pasningspligt for forældrene. I det her særdeles eksklusive men altså også ganske hysteriske og udemokratiske kvarter har alle involverede givetvis fint råd til det.
Til gengæld er det ganske bemærkelsesværdigt, at ingen af de angiveligt bekymrede forældre offentligt har givet deres bekymring til kende, og det er vel sådan lidt dobbelt-ynkeligt. Man er ikke modig nok til at sige til fr. Westergaard, at man er bekymret, og man er heller ikke modig nok til at sige, at man efter bortvisningen ikke er bekymret mere og man er da slet ikke modig nok til nu at sige, at man nok er bekymret igen. Det er ret beset det allermest bekymrende.
Det må være foruroligende denne morgen for alle ansatte i Børn-og Unge-sektoren i Århus Kommune at vågne op og vide, at Ole Kiil Jacobsen stadigvæk er deres øverste chef. De har jo ikke noget valg, selv om man vel nok i efterspillet til denne Århus-Gate vil opleve et længere sygefravær for samme Jakobsen. Det har vi andre heldigvis, et valg altså. Vi skal jo for eksempel huske IKKE at overnatte på noget SAS-Radisson hotel, hvor det lokale af slagsen jo fornyligt også smed familien Westergaard ud af sikkerhedshensyn. Det publicerede de underligt nok heller ikke og det var nok klogt dengang. Det er det blot ikke længere, for alle nødtørftigt begravede løgne blæser altid tilbage i hovedet på folk igen. De blot endnu værre når de kommer tilbage.
Det er heldigvis ganske let at finde dette hotel, som står som en skamstøtte lige ved siden af det lokale musikhus. At tænke sig, at vi selv fornyligt overvejede et Radisson-hotel i Dublin, fy for Helvede da! Det skal ikke ske igen.
Til gengæld kunne det være interessant at undersøge, hvordan i alverden sådan en sag som den med fr. Westergaard er kommet direkte på den allerøverste kommunale chefs bord når nu sagen fornyligt med den nu dømte pædofile medarbejder trods gentagne alarmer og klare beviser ikke gjorde. Nu kan vi ikke google Ole Kiil Jacobsen på TDC Oplysningen (sådan en eksisterer åbenbart ikke og bare det var sandt!), men mon han privat bor mere end et par hundrede meter fra institutionen? Ellers spiller han givetvis golf med en, der gør nu da tennis er udenfor sæsonen. Velkommen til bananrepublikken Århus!
Vi under bestemt Ole Kiil Jacobsen samme behandling, som han helt bevidst gav fr. Westergaard, men det er nok lidt for meget at håbe på i et demokratisk samfund. Heldigvis da.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start