søndag den 28. januar 2007

Hvad er bedst?

Vi vil i denne uge bevæge os bag facaden på en af de allersidste bastioner for ren mandlig aktivitet, nemlig hifien og vi vil prøve at undersøge, om folks adfærd her kan sammenlignes med stenaldermenneskets. Det er ialtfald påfaldende, så megen aggressivitet, der lægges for dagen, når man diskuterer elektronik, så måske er der her tale om det sidste led i den mandlige primaladfærd.
 Her går vi ud fra, at der selv i det moderne menneske er et adfærdsmønster, der ikke lader den granvoksne gorillahan meget efter i brystkasse-boksning og almindelig selvhævdelse. At dette ikke i hverdagen iøvrigt er en holdbar strategi (ihvertfald kun overfor visse importerede ægtefæller) kan enhver vel overbevise sig om ud fra elementære praktiske erfaringer. Jeg selv kan ialtfald.
Nu må det jo først erindres, at kvinderne forlængst har okkuperet traditionelt mandlige områder som golf, storvildtjagt, indkøb af ny bil, køb af hus m. m., så mulighederne for den rene mandlige udfoldelse og styrkedemonstration sublimeres så, som nogen psykologer siger, over i en ritualiseret kappestrid på stereoanlæg. Tidligere spillede folk vistnok bare fodbold og drak bajere bagefter, men dengang bestemte de jo også selv, hvilken bil familien skulle købe. Nu vælger de end ikke farven på bilen længere.
Et sandsynlighedsbevis for, at interessen for hifi i højere og højere grad er blevet rent mandsdomineret, er naturligvis alle de absurde historier, tweaks og i bedste fald pseudovidenskabelige salgsskrøner, der hersker i branchen.  Som vi har undersøgt tidligere, har dette marginaliseret de få resterende rent mandlige entusiaster ikke blot blandt kvinder, men såmænd også blandt de andre lidt blødere mænd. Man behøver jo ikke at have mere end den 2-årige Social-og sundhedshjælpereksamen for at se, at den typiske nutidige hifientusiast er helt i irrationelle drifters vold. Interesse for musik kan enhver tåbe da se, at det ikke er.
Til gengæld er de resterende entusiasters adfærd blevet skærpet i aggressivitet og dette naturligvis ganske særligt på nettet. Hvis der i rockerkrigens storhedstid havde eksisteret et "Rockerbladet", ville læserbrevene formodentligt have ligget vældigt tæt op af de nutidige "diskussioner" om hifikomponenternes kvalitet med hensyn til udtalt fjendlighed. Lad os undersøge hvorfor.
Sammenlignet med diskussioner om hifi er diskussioner om biler blevet en ganske fredelig sag, selv om sagerne tidligere kunne være anderledes. Man oplever vel kun uhyre sjældent, at en bilist påstår, at hans bil er den bedste i verden, vel endda næppe engang, at den er den, han helst vil have. I min egen ungdom kunne det godt nok komme til åben slagudveksling i diskussioner om Kreidler Florett eller Honda CD 50 var den allerfedeste, men det var også en anden tid.
Ligeledes vil den samme mand sikkert heller ikke hævde, at hans egen kone på nogen måde er den smukkeste eller klogeste, og gifte mænds nutidige datingadfærd tyder jo heller ikke på, at hun behøver at være den eneste ene. Det er helt anderledes med hifi. Det ganske paradoksale er, at entusiasten med samme hårdnakkethed forsvarer ethvert vilkårligt skridt på sin vej mod et bedre anlæg med samme vildskab, som om det var det allervigtigste i livet og det allerbedste i hele verden. Det kan det vel i sagens natur ikke være, da han jo inderst inde godt ved, at han vel nok ikke har det samme anlæg om 10 år.
Her er det reglen praktisk talt uden undtagelse, at det anlæg, man på et givet tidspunkt besidder, tilfældigvis lige præcis har alle de kvaliteter, som man efterstræber. Det er faktisk det bedste i verden set fra ens eget synspunkt, og man er villig til at kæmpe med sit hjerteblod for, at man får ret i diskussioner om lyd og anlæg på nettet og desværre i en del tilfælde også også i den praktiske virkelighed.
Jo flere penge man har brugt på tweaks og tilbehør, jo mere skråsikker bliver man med hensyn til sin egen suveræne dømmekraft. Man har jo købt alle de nye interessante Nordost-kabler, og derfor er man naturligvis den allerbedste og mest upartiske dommer i en heftig diskussion om den procentvise forbedring fra det ene absurd prissatte Nordost-kabel til det næste. Det er jo heldigvis helt utænkeligt, at man er blevet taget ved næsen på samme måde som konen, der køber diverse ubrugelige antirynkecremer.
Man kan vel også sagtens hårdnakket argumentere for det helt nødvendige og rigtige i, at ens højttalere måske har en hængekøje-frekvensgang, hvis nu andre skulle påberåbe sig målinger. Man har jo købt dem på grund af den "musikalske" klang, og så er de jo bedst alligevel.
Disse målinger har sjældent nogen relevans, for så kunne man måske blive enige om, hvad der var bedst, og det er jo pr. definition ens eget. Det gælder selvfølgelig også denne skribent. Det er jo derfor, jeg har købt det i dyre domme. At vi så har 3 helt forskellige anlæg opstillet gør desværre, at det er lidt svært at fastholde illusionen om, at vores eget er bedst, for hvilket af systemerne er det så egentligt? Måske det ville have været endnu bedre med et sæt Altec 604 eller JBL 4350. I nogen henseender ville det sikkert.
Hele konfrontationskulturen i netadfærden på diverse hifi-fora er således begrundet i denne kun meget lidt latente oprindelige urgamle aggressive mandlige adfærd, der her har sin allersidste lille friplads. Alle andre steder ville den blive stemplet som totalt socialt uacceptabel adfærd og sanktionerne ville være øjeblikkelige som mobning i skolegården.
Nu er der vel ikke tvivl om, at mange af de allerværste og allermest aggressive netskribenter har visse sociale eller medicinske problemer, men selv velfungerende mandlige overhoveder for forholdsvis velfungerende familier lige udenfor det sociale systems rækkevidde kan være med her.
Når man ved familiesammenkomster spiller Matador, kan man jo for en kort bemærkning opleve denne uhæmmede mandlige aggressivitet for at få fat i Rådhuspladsen. Heldigvis ophører den aggressive adfærd for de fleste her, mens den sande hifientusiast blot skifter adfærden over på nettet. Her er den godt nok ikke meget mere hensigtsmæssig, hvis det som tit hævdet drejer sig om at få en forbedret musikoplevelse, men her er den en del af det accepterede univers.
Nu kan man let få det indtryk, at denne rethaveriske adfærd kun drejer sig om at råbe sit primalskrig ud med flest mulige skældsord, men den urmandlige adfærd her har mange fremtrædelsesformer. Mere højtuddannede debattører som vor helt Kurt von Komik benytter sig af en anden, men ligeledes ganske simpel fremgangsmåde i sin ellers for det meste pæne debatform. Det betyder ikke, at han er det mindste mere tolerant overfor anderledes tænkende, og det behøves heldigvis som nævnt heller ikke i dette univers.
Kurts helt er Hother Bak, der oprindeligt introducerede van den Hul i Danmark, så derfor kan det vist godt bruges nu her mange år efter. Der hænger åbenbart stadigvæk noget af Hothers ånd ved.  Da Hother ganske længe har været tilknyttet Hifi Klubben, er der ingen slinger i valsen med at følge helten i tykt og tyndt, så når Hother ikke bruger transformatorer eller rør, er der naturligvis heller ikke i det komiske univers nogen begrundelse for det. Den bedste CD kan naturligvis ikke være en TEAC, for den har Klubben vist aldrig haft osv.
Denne lille sløjfe er ikke et personligt angreb, slet ikke. Det tjener blot til at vise, at den accepterede adfærd med at hævde, at ens eget hifisystem bare er det bedste, ikke kun er begrænset til de lettere psykotiske tosser, der driver eller måske rettere har drevet Hifi Musik indtil for helt nyligt. Det er altså en helt indgroet del af debatkulturen.
Sådan har det som nævnt ikke altid været. En gennemgang af læserbrevene i gamle numre af dansk High Fidelity afslører med al ønskelig tydelighed, at debatformen var helt fredsommelig til det næsten søvngængeragtige og ganske faktuel til det lettere kedsommelige.
Det er altså ikke hifiinteressen som sådan, der naturnødvendigt avler aggressivitet. Hifientusiaster er ikke pr. definition dummere end andre mennesker. Faktisk tyder en del på, at de måske en gang for ikke alt for længe siden måske endda var en lille smule klogere.
Det er nok tvivlsomt nu, men til gengæld bestemmer manden jo heller ikke engang over, hvornår han selv vil gå på værtshus og drikke sig dum. Som her i huset og i talløse andre hjem er han under streng og vilkårlig jurisdiktion af husfruen, hvis domme ikke kan appelleres og lommepenge eller køb af nyt hifi er noget, han først skal fortjene i det kvindelige univers.
Ikke underligt, at adfærden på vores hififora i lyset af alt dette får et skær af krig uden kærlighed. Alle vil jo tilsyneladende kæmpe til sidste blodsdråbe for at få ret i enhver diskussion om, hvad der er bedst, selv om bedst vel i heldigste fald er en fjern abstraktion.
Det ændrer naturligvis ikke på heftigheden i debatterne om, hvilken operationsforstærker eller konverter, der bare er den allerbedste. Heldigvis besidder rigtigt mange af de flittigste hifidebattører hverken ret megen humoristisk sans eller selvironi.
Ellers ville de formentlig have kunnet more sig over, hvis vinentusiaster med trusler om fysisk vold udøvet med stumpe instrumenter havde diskuteret, hvorfor ens egen yndlingsvin nu lige præcis var verdens bedste. Det gør de heldigvis bare ikke.
Afsluttende må vi sige, at kampen om det bedste hifisystem vil fortsætte med uformindsket styrke, fordi det ligger dybt i de oprindelige mandlige adfærdsmønstre lige indtil man finder et mere fornuftigt område at ritualisere denne urgamle aggressive adfærd på. På den anden side har vi jo ikke set dødsofre i hifikampen endnu, men tag ikke fejl: Det er altså alvor alligevel!
I lighed med nikotinplastre til muligt kommende ikke-rygere er der vel kun en enkelt anden mulighed for at manifestere sin urmandighed udenfor hifiverdenen: Man kan tage på et kursus hos Carl Mar-Møller og rende rundt i bar røv og skrige helt åndssvagt. Som vi har været inde på ovenfor, skal man bestemt ikke underkende den kortsigtede terapeutiske virkning ved et sådant kursus for hifientusiasterne, fordi de samtidigt med, at de uhæmmet kan optræde som rigtige mænd også får lidt frisk luft.
Vi spår dog, at debatformen på diverse netfora i de kommende år uden censur eller hård moderation kun kan blive barskere. Alle andre steder trues den traditionelle manderolle nemlig, så måske er køllerne det næste middel til at få ret.
For man er vel en rigtig mand. Lidt sølle, men rigtig.
 
PS
Så skete det helt nødvendige gennembrud på Hifi Musik i retning af mere effektivt at forhindre, at samtlige tråde bliver forurenet af en god håndfuld sabotører. Nu kan ordet sabotør måske have visse positive betydninger, men det er ikke tilsigtet her. Der er absolut intet forsonende ved de evindelige alenlange bidrag fra Arsenix, Debilix, Idiotix og alle de andre Delfin-lookalikes og mere almindlige Misfix-er.
Mht Arsenix kan man jo med navnet og dets giftighed ikke sige, at man ikke er advaret. Denne skribent er en ren amatør i Arsenix' hofdisciplin at spytte edder og forgift. Det gør bare ikke hans ytringer mindre idiotiske, især da de ikke er ledsaget af indhold overhovedet. Det er faktisk underligt, at der ikke bare engang imellem sniger sig et lille element af positiv kommunikation ind, men nej. Det er vist bare gift for giftens skyld.
Nu burde det ikke komme som nogen overraskelse for folk med erfaring fra frivillige forsamlinger, at der kun skal en enkelt person til for at ødelægge al fornuftig kommunikation, så man må bestemt sige, at Hifi Musik har været ganske velforsynet med tumber i den absolutte sværvægtsklasse. Selv i Dansk Kaninavlerforening har man helt givet mere effektive sanktioner mod den lokale landsbytosse.
Det er ganske tankevækkende, at i den globale landsby, som nogen siger, at nettet muliggør, er mange interessegrupper og forsamlinger så uforberedte på, at disse fortabte eksistenser popper op som trolde af æsker.
Landsbytosserne har simpelthen fået helt nye og optimale udfoldelsesmuligheder. Alle de normale sociale barrierer er afskaffet og alle normale menneskelige konventioner, der fungerer ved personlig kontakt, er aldeles borte. Alle former for misfits kan trives og i vores branche har en del af dem hidtil fundet et glimrende fristed på Hifi Musik. Det tyder på, at dette reservat for disse (få) sociale pygmæer er under opdyrkning, og det er bestemt på høje tid.
Der må i fremtidens globale interessefora være indbyggede redskaber til at blokere disse globale landsbytosser. Læg mærke til, at vi siger blokere, ikke censurere, advare eller moderere. Disse nutidige globale tosser slår langt kraftigere igennem i de løsere strukturer på nettet.
I den virkelige verden ved landsbyens gadekær ville situationen for dem have været en noget anden. Der ville der være iværksat en øjeblikkelig social sanktion overfor disse sølle mennesker, i heldigste fald en blodtud, og så ville det være ovre.
Må vores hobby vide at forsvare sig mod fjendlige overtagelsesforsøg af diverse fora fra disse monumentale fjolser med ubegrænset god tid og gigantiske egoer. Alene deres tidsforbrug på nettet afslører vel, at de i den virkelige verden allerede er marginaliseret.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start