Kablers direktionalitet

Ind imellem kommer man ud for det, der i gamle dage hed hæmningsløs luderjournalistik forklædt som redaktionel omtale. I denne uge vil vi behandle et tilfælde, der får hifi4all til at ligne et mislykket skoleblad. Samtidigt er det særdeles interessant at underkaste nogle af de fremsatte påstande en analyse, fordi der rejses en hel del principielle spørgsmål. Vi vil se, at de fremsatte påstande måske får en del af Mr. Antisilvers vidtløftige teorier til at forekomme helt rimelige og fornuftige, og det skal der altså et mere end almindeligt forskruet sind til.
Forfatteren til en klumme i det seneste nummer af Hifi News er ingen ringere end Russ Andrews, en pioner i guldgruben, der hedder kabler og tilbehør. Nu er det i sig selv yderst betændt at lade en firmaejer give såkaldt “gode” råd om hvadsomhelst, som det sker her. At man så samtidigt ikke fra redaktionel side forholder sig til de fremsatte påstande er aldeles skandaløst.Heldigvis har alle verdens gode kræfter jo Pouls Audiobutik, og vi vil altid stille de spørgsmål, de andre meget bekvemt må have glemt.
Russ Andrews`første påstand er, at alle kan høre forskel på lyden i ethvert signal-eller højttalerkabel på 10 sekunder ved at vende det om. Den ene retning er både niveaumæssigt højere, har bedre bas, er mere dynamisk og har lavere forvrængning etc. Som udgangspunkt er det jo heldigt, at der slet ikke er nogle dårligdomme forbundet med at finde den rigtige kabelretning. Vi opererer ellers med en del kompromisser, men altså ikke her.
Desværre fører denne utvetydige lydforskel jo aldeles omgående, som også Russ Andrews anerkender, til, at man jo også sagtens kan høre retningen af enhver nok så lille kabelstump i apparaterne. Det er altså bare med at komme i gang med loddekolben og prøve at bytte om på alle kablerne. Hvordan man så lige tackler genstridige fastsiddende printbaner, melder historien desværre ikke noget om.
Nu har jeg godt nok også i virkeligheden mødt en mand, der hævdede, at han kunne høre substitutionen af enhver komponent, passiv eller aktiv, i ethvert apparat. Han lugtede nu heller ikke særligt godt, så han var vistnok en rigtig musikentusiast.
 Han var dog kun i stand til at høre de tweaks, han selv havde foretaget, for, som han sagde, ellers var lodningerne ikke lavet ordentligt, og så var det jo så som så med blindtests. Nu var han jo heller ikke blind, som han ganske morsomt bemærkede, og det var jo faktisk sandt.. Desværre var han klog nok til aldrig at lade andre prøve at vende kablerne, så helt åndssvag eller sikker var han altså heller ikke.
Nu hører det jo med til et kabels tilblivelseshistorie, at der kun er et par enkelte primærproducenter i hele verden. Normalt produceres kabler i batches af mange kilometer, der så klippes af til ruller på typisk 100 til 500 m. Nu skulle man jo ikke tro, at det ville være nogen større sag for en producent lige at sætte en højttaler til i begge ender på disse kilometerlange ruller for lige at konstatere, hvilken retning der nu gav det højeste lydtryk.
Dette testede retningsorienterede kabel måtte da for pokker kunne sælges dyrere, da man jo så hos tilbehørsproducenterne ville kunne spare alle de talløse og tidkrævende lyttetests, som jo må gå til enhver produktion.
Desværre tilbyder producenterne tilsyneladende ikke denne ellers selvfølgelige service, antageligt fordi de ikke kan måle den tydelige niveauforskel, som Russ Andrews hører. Når vi nu ved, at der findes mange audiophiler blandt ingeniører, er det også lidt sølle, at åbenbart ingen af dem arbejder hos megaproducenterne Kabelmetall og Belden m.m.
Når nu kabelproducenterne ikke kan mærke kablet op, hvordan kan man så forresten være sikker på, at den krystallinske eller molekylære struktur i kablet, som vel må forårsage de af Andrews konstaterede forskelle, nu er de samme igennem hele kablet? Man kan vel forestille sig, at man måske midtvejs i processen har anvendt kobber fra Australien og blandet det sammen med det sædvanlige fra Sydafrika. De uvidende kabelproducenter er givetvis ligeglade, men er kablerne blevet anderledes? Man må vel regne med, at en del af disse kabler bliver sorteret fra i Russ Andrews`virksomhed, hvor der jo helt tydelig må lyttes en del mere, end der arbejdes.  Eller måske kan visse udvalgte kabelstykker sælges som specielt bi-direktionale. Dem har denne skribent nu ikke set endnu.
Nu er der altid grund til at være skeptisk overfor ytringer, der som udgangspunkt er meningsløse og ved nærmere granskning endnu dummere. Desuden kan det være så som så med konsekvensen i producenternes egne rækker. For eksempel har denne skribent aldrig nogensinde set en lyttetestopstilling ved en loddestation hos nogen producent af færdige kabler, heller aldrig hos Russ Andrews.
 Forresten, hvad med phonostikkene, er de også retningsbestemte?  Hvis ethvert nok så lille kabelstykke er det, som Russ Andrews siger, så må et pronostik, der jo elektrisk bare er et ganske kort et af slagsen, vel også være det. Hvorfor i alverden er der så ikke pile på alle phonostik, ikke engang fra hans egen virksomhed?
Nu er der ifølge Russ Andrews ikke grund til fortvivlelse, hvis man ikke kan finde den rigtige retning på alle kabler i apparaterne. Det kunne der nu ellers nok være, for tænk blot, hvis man kunne addere alle de hundrede- eller tusindvis af niveauforøgelser, som han siger er ganske tydelige, hver gang man finder den rigtige retning på blot et mikrokort kabel.
Nu er der ikke enighed i hifikredse (naturligvis ikke, Ohms lov er jo ikke gyldig her), men for at registrere entydige lydtryksforskelle skal man normalt op på en forskel på godt 1 dB.
Hvis man så ganger det op med f.eks. blot 100 så har vi uden overhovedet nogen elektrisk forstærkning men rent passivt fået forærende 100 dB blot ved at vende kabler på under en centimeters. længde i apparatet, og det er vel noget i selv de bedste familier.
Samtidigt skal vi lige for Prins Knud gentage, at i den professionelle verden ville man for tydelig hørbarhed på 10 sekunder nok kræve en niveauforskel på 2 eller måske endda 3 dB. Måske er 300 dB ekstra lidt rigeligt, men man kan vel aldrig få for stort dynamikområde. Ialtfald er 300 dB det vi  i Jylland kalder noget højt.
Samtidigt hævder Russ Andrews, at en stor del af lydændringen ofte til det værre, som han mener folk oplever ved at skifte til (hans egne) netkabler skyldes, at man så meget tydeligere kan høre den manglende perfektion andre steder i apparatet, typisk forkert vendte kabler(!). Så kan man da ikke sige, at han ikke behørigt har advaret potentielle kunder.
Nu er der jo i mange hifientusiasters tilgang til deres hobby  et element af evig selvpineri, men ligefrem at opsøge den ubehagelige lydoplevelse, det er da alternativt.
Nu er der næppe mange af læserne af denne klumme, der helt ærligt vil kunne sige, at de ganske selvstændigt har dannet sig deres egen mening om virkningen eller mangelen på samme af forskellige kabler. Som katolikkerne i middelalderen og deres afladshandel kan man jo med fordel give en krones penge eller måske et par tusinde, selv om man måske ikke tror rigtig på helvede. Måske hjælper det. Det siger alle jo.
Det er jo god latin at bruge mindst 10% af den samlede investering i anlægget på kabler, og det vil ingen antageligt anfægte. Udover altså lige denne skribent. For os er den rigtige investering nok nærmere  1% og brug så det sparede til højttalere eller blomster til konen. Det sidste er altid den bedste investering.
Regnestykket for Russ Andrews og alle de andre er simpelt. Der kan sagtens være næsten samme dækningsbidrag i at sælge kabler som i at sælge hele elektronikpakken til kunden. Det er naturligvis derfor, at vigtigheden af kabler (og tillægsforsikringer) understreges så meget hos forhandlerne. For de ikke-handelsuddannede er dækningsbidraget det, der netto ryger ned i kasseapparatet.
Der er mange andre kabeldogmer, som vi ikke tager op i denne omgang, som f.eks at kablerne altid skal være lige lange. Det er efterhånden så gammel latin, at det ikke nytter at sætte spørgsmål ved det, fordi radiohandlerne har gentaget det så ofte, at alle tror på det. Også radiohandlerne selv, fordi de, der vidste bedre, har trukket sig tilbage med alle pengene.
Det kunne forresten være sjovt at vide, om man også hos Russ Andrews lyttetester netkabler, som jo også er AC ligesom audiosignaler, inden man sætter stik på. For denne skribent er der ialtfald ikke nogen principiel forskel på den teoretiske opbygning af kablet. Men selvfølgelig kan det da være fuldstændigt ligegyldigt at føre kritisk videnskab ind i en branche, der ikke anerkender andet end selvopfunden pseudovidenskab, der lige tilfældigvis er tilpasset egen økonomisk vinding.
Heldigvis for Russ Andrews og hans firma er det ganske ligemeget, hvad skeptikere som denne skribent måtte skrive. Hans arrogante påstande om selvfølgelige forskelle på alverdens ting vil nemlig aldrig nogensinde blive anfægtet ligeså lidt som den mirakuløse virkning af diverse rynkecremer vil blive det.
Grundene er de samme. Begge henvender sig til de usikre, der ikke evner at danne sig nogen mening selv, og begge bruger plantet ” information” i annoncer, der forklædes som redaktionel omtale. Heldigvis ser vi udenfor annonceaviserne endnu sjældent en klumme som den i Hifi News.
Kunderne er naturligvis ligeglade, for de kan sagtens høre forskel lige præcis, som Russ Andrews sagde. Ellers havde de vel ikke betalt i dyre domme for hans kabler og tilbehør. Og hvis de ikke kan det, så holder de i det mindste deres kæft. Det er jo i visse kredse givetvis ikke forbudt ikke at kunne høre de påståede forbedringer. Til gengæld er det helt uhørt at indrømme det. Som med Jehovahs vidner er det at blive udstødt af det gode  hifisamfund et eksistentielt problem.
De ved jo godt, at så må det være dem selv, det er galt med. Ingen ville vel finde på at anklage den bredt smilende Russ Andrews for simpel humbug og plattenslageri.
De skulle bare vide, hvad det er, han smiler af. Eller griner.
.
PS
Tidligere i disse spalter har vi behandlet dynamik og konstateret, at den elektrostatiske højttaler er den dynamiske ditto langt overlegen med hensyn til dynamisk formåen. Her er dynamik forstået som evnen til at starte og stoppe momentant med fuld amplitudelinearitet.
Nu er modeordet dynamik altid udsat for diverse forplumringer. Man ser i en nylig debattråd, at man forveksler dynamik med lydtryksformåen, altså det såkaldte dynamiske omfang for et system, der jo er det maksimale lydtryk, ganske simpelt.
Samtidigt vurderer forskellige ellers raske personer, at det åbenbart har noget med plastic og luft eller hvad det nu er at gøre, at en elektrostat ikke LYDER dynamisk.
De samme mennesker kunne måske med nogen ret spørge sig selv, om Århus Pigegarde lyder særligt dynamisk, selv om man i spidserne snildt logger 130 dB. Nej vel?
F.eks en Quad elektrostat kan i 2 meters afstand lige akkurat levere 100 dB, og det er på en Cerwin-Vega med masser af forvrængning ret højt. Med et gennemsnitligt dynamisk område på de fleste nyere udgivelser på mellem 10 og måske allerhøjest 30 dB er der, hvis vi beregner baggrundsstøjen i lyttelokalet til 40 dB, stadigt masser af fuld lineær dynamisk kapacitet i en ESL 63.
Hvis det ikke lyder sådan, er det fordi det ikke er der, og så er det ligemeget, hvad folk mener om plastics kobling til luft. Der er næsten dynamisk perfektion, når der lige ses bort fra det ikke- uendelige frekvensområde,, punktum.
Hvis en højttaler lyder overdrevent dynamisk, er det simpelthen fordi, den ikke gengiver korrekt. Det gør en Quad elektrostat indenfor sin lydtryksformåen.
Hvis man så gerne vil forvirre folk, kan man jo så også kalde det for dynamik. Det er det bare ikke. Det er simpelthen den dynamiske kapacitet, altså evnen til at generere lydtryk.
Det har bare ikke noget med denne sag at gøre. Hvis noget ikke lyder dynamisk, kan det meget vel være fordi det er det.
Ligesom Århus Pigegarde. Eller en Quad ESL 63.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *