søndag den 22. oktober 2006

Renæssance eller hvad ?

I denne uge vil vi berøre en af de mere hårdnakkede myter i hifibranchen, nemlig den, at salget af pladespillere og vinyl er i voldsom vækst. Vi vil med sædvanlig grundighed undersøge vilkårene for producenterne, for der er jo undertiden visse åbenlyse økonomiske sammenhænge, der bestemmer udviklingen. Selv ikke nok så velmente tweaks med at polere sikringer kan hjælpe her.
 
Alle mennesker lader sig påvirke i deres dømmekraft af, hvordan de synes, tingene bør være. Denne skribent så gerne, at den gamle kvalitet i mekaniske aftastere af vinylplader blev bibeholdt og forbedret. Der er heller ingen tvivl om, at de gamle østlande og Kina kan levere mekaniske underleverandørløsninger i god kvalitet, og f.eks. den tyske pladespillerproducent Clearaudio med sin lille arbejdsstyrke benytter givetvis i meget vid udstrækning færdigt indkøbte mekaniske løsninger af sikkert ganske god kvalitet. Den mekaniske baggrund for at producere pladespillere er således helt givet bedre end i mange år.
 
Desværre er der et par uoverstigelige hurdler. En jernhård økonomisk lov siger, at der kun investeres penge i potentielle vækstområder. Der er således ikke åbnet nogen pickupproducenter udover køkkenbordsstørrelse i de seneste årtier, mens  giganter som både Shure og Audio Technica nærmest har lukket og slukket. Ortofon er vel den største nuværende producent med en bruttoomsætning ikke vældig meget over 100 mill., langt hovedparten diskoteksmodeller.
Et forsigtigt gæt vil lyde på et samlet udbud af egentlige hifipickuper på måske 100 mill. kr. på verdensplan. Det ville jo ikke rigtig have rakt til at forsyne blot en af de store producenter i vinylens rigtige storhedstid, Garrard, der med over 4000 medarbejdere producerede over 4 mill. pladespillere om året.
 
Vores pladespillerrenæssance støder på endnu et problem. Vinylplader er besværlige at fremstille og ikke mindst kapitalintensive i produktionsanlægget. Da der ikke vil være kapital tilgængelig til andet end en nødtørftig vedligeholdelse af eksisterende vinylpresningsanlæg, jfr den økonomiske lov ovenfor, ja så er den generelle presningskvalitet bestemt ikke stigende. I Vesteuropa er der vel i virkeligheden kun en enkelt lille rest af et tidligere imperium, der presser vinyl i Storbritannien.
 
Samtidigt er salget af vinyl for at føje spot til skade ifølge engelske statistikker faldet konstant i de seneste 5 år, endda fra et absolut lavpunkt. Det skyldes vel i høj grad, at det i disse downloading tider er forbandet vanskeligt at transportere vinylplader sikkert.
 
De tilbageværende hovedsageligt østeuropæiske presninger af ikke ubetinget fremragende kvalitet giver jo ikke ligefrem de allerbedste udsigter for, at din nye eller gamle yndlingsplade er kommercielt tilgængelig. En hurtig scanning af den engelske producent og distributør Vivantes katalog afslører da også et udvalg, der mest af alt ligner udvalget af moderne klassisk musik i en ellers velassorteret døgnkiosk i Hvide Sande udenfor sæsonen. Drømmen er altså forblevet en drøm.
 
Lige som Ortofon har gyldne kommercielle tider trives de, der tidligere var små fisk som Rega eller endnu ikke- eksisterende fisk som Project fra Tjekkiet i dette vakuum. Der er ingen kinesiske producenter af hverken pladespillere, pick-uper eller tonearme, måske ikke engang plader. Det er en ideel situation, faktisk ikke ulig Pouls Audiobutik, der også hovedsageligt lever vældig godt på baggrund af, at vores kolleger helt har trukket sig fra gamle kernekompetencer som  simpel almindelig viden og service.
 
Ortofons overskudsgrad er efter tidligere svære år og næsten konkurs oppe i højder, der i et normalt økonomisk konkurrencepræget system ville være ukendt. Her i hifiens lille hyttefad er alt muligt, fordi ingen finder det økonomisk interessant at investere og Rega er blevet et højteknologisk vidunder på en baggrund, der vel kun kan kaldes billig.
Der findes enkelte mikroskopiske producenter som SME, Simon Yorke Designs, Lumley m. fl., der laver kvalitet til det samme segment af kunder, der er købere til en ny replica Norton Commando motorcykel. De gør det vel efterhånden mest af trods og al respekt for det.
 
 Ellers er det udelukkende diskotekspladespillere med den tidligere så ringeagtede Technics SL 1200 og diverse derivater heraf, der er salg i. Om en Technics spiller rigtig hifi er da muligt, omend opdagelsen heraf i så fald for undertegnede og mange andre er relativt ny. Ialtfald er dens arms lejer af en kvalitet, hvor selv tyngdekraften kan give slid og slør i urimelig grad. Til gengæld er den billig som reservedel, men hifi, overhovedet ikke.
 
Denne skribent er vel ikke uden en vis ret blevet kritiseret for at have et anstrengt forhold til Rega. Nu er det jo ikke deres fejl, at så mange andre såkaldte pladespillerproducenter køber deres produkter som OEM, vel mere en slags tidens tegn. De fleste kan vel blive enige om, at man kunne forbedre en Rega-arm uden den store anstrengelse, og masser har jo gjort det som en køkkenbordshobby. Det er desværre bare en konsekvens af den manglende investeringslyst i stagnationsmarkeder, der bevirker, at dette aldrig vil ske i industriel målestok.
 
Det er heller ikke ligefrem blevet lettere eller mere økonomisk lukrativt at sælge brugte plader. Her i vores hjemby Århus er det da ialtfald blevet noget sølle. Det vinylkøbende hifientusiastiske publikum lytter vel også, som de altid har gjort, mest til den samme plade, mens de tester de sidste nye moderne nypolerede sikringer, og det er der jo ikke meget salg af plader i.
 
Konklusionen må vel desværre være, at rygterne om en forestående guldalder i det analoge paradis med den sorte vinyl som konge er noget overdrevne. Man kan vel allerhøjst sige, at dødskampen for dette tidligere så stolte flagskib for musikudbredelsen er trukket noget ud, og tak for det skal det da lyde fra denne forfatter. At der så er nogen, der tjener bunker af penge på noget, der tidligere kun ville være karakteriseret som underlødige produkter, ja det kan ikke forarge mig. Der er vel heller ikke det helt store råvareindhold i en Coca-Cola.
 
Så lang tid den gamle Ortofon-konstruktør Per Windfeld sidder hjemme i sin kælder og fusker med SPU-er og H.H. Mørch producerer sine små mirakler er verden ikke helt af lave. Det er jo nok desværre spånplademodellerne, der skal beherske den analoge verden, den smule, der er tilbage, forstås. Dinosaurerne i den analoge verden har vel nogenlunde samme lysende fremtid som de ægte af slagsen.
 
Så meget for pladespillernes renæssance, men der bliver vel plads til en Rolls Royce og en lystbåd til dem, der havde stamina til at fortsætte med at producere det, der engang var bras, men nu er guld. Det er da egentligt også ganske modigt og godt gået. Tillykke, Roy Gandy!
 
PS
Vores korstog for bedre ingeniørkunst stødte på en alvorlig hurdle i sidste uge. Nu er det ikke denne skribents opgave at prædike, selv om en del så vældig rødt, da vi omtalte Kibri-højttaleren.
 
Det var nu allermest komisk at se de entusiastiske drenge diskutere deres yndlingsfarve på Kibri Naima-højttalere på Hifi og Musik,sikkert på samme måde som de tidligere i 8. klasse har diskuteret kvindelige filmstjerners åbenlyse fortrin med samme store sagkundskab og entusiasme og sikkert endda med de samme feberskinnende øjne.
 
 Metroseksualiteten er åbenbart krøbet ind i hifi-verdenen, og det giver oplagte nye markedsføringsmuligheder, så det skal nu nok gå, Kibri. Der er simpelthen ingenting, der er så outreret og åndssvagt, at en vis minoritet ikke vil finde livets sande mening i det. Vi er jo i hifibranchen, hvor desværre langt de færreste finder en mening udover at remse deres anlæg op. Måske tror de, det giver øget autoritet i diskussionerne på nettet. Det gør det måske også.
 
Nu er det ikke og har aldrig været velset, at branchemedlemmer optræder uden for den fastlagte rygklapperkodeks, så også flere af vores såkaldte kolleger var ude med riven. Det er de da velkomne til, endda også på vores egen side, hvis de ellers gider læse vores klumme. Det er der åbenbart en del også modvillige og fjendtlige personer, der gør. På trods af, at han helt explicit nægtede at læse vores klumme, holdt det nu ikke en professionel debattør tilbage fra at kloge sig, lidt komisk, måske.
 
Nu opfordrer vi ikke ligefrem nogen til at lade sig tage som gidsel ved at skrive på vores side. Derfor tager vi også Mr. Antisilvers trussel om måske ikke at deltage med al mulig ro. Måske han skifter mening...
 
PPS
Århus Hifi Klub sejler videre mod de forræderiske skær. I netdebatten om mødetidspunkt m. m. er der en ting, der er ekstremt påfaldende: Er der virkelig ingen af de lokale entusiaster, der kender hinanden på forhånd?.Ud fra korrespondancen tilsyneladende ikke. Der er et stykke vej at gå endnu i den almindelige socialisering.
 
Hvem skulle nu have troet, at vores venner Tarup 13 og King skulle komme til at stå som idealer på succesfuld integration af interesser og socialt samvær, men sådan blev det altså.
 
PPPS
Til vores held demonstrerede KT-messen i Odense, hvad vi havde spået. System Audio Ranger leverede en lydkvalitet, der stod i helt perfekt forhold til prisen af de investerede råvarer. Alt andet ville vel også have været ekstremt overraskende. Man kan altså godt opnå en lyd helt uden diskant uden at lade højttaleren pege op i luften, bestemt en indretningsmæssig fordel.
 
Til gengæld var bassen som modvægt ujævn, dominerende og uden egentlig dybde overhovedet, ikke overraskende ud fra bestykningen. Det var lidt af en gyser, der forhåbentlig først overgås til næste år ved samme tid i Mark 2-udgaven, hvis man til den tid har kunnet finde endnu billigere alternativer til de nuværende leverandører af lavprisenheder.Det har man nu desværre nok.
 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start