søndag den 17. september 2006

Fra audioens rædselskabinet.

I denne uge vil vi berøre nogen af de mere kuriøse vildveje i audiodesign. Som det vil fremgå med al ønskelig tydelighed, betyder det ikke noget i hifibranchen, om en teknologi allerede mange årtier før den aktuelle anvendelse burde have været forvist til allernederst i elektronikskrotbunken. Der er altid nogen, der vil identificere et anderledes design med en ganske særskilt kvalitet. En ekstremt kort nålearm i en Dynavector-pickup appellerer til visse svage sjæle som et unikt gennembrud, selv om den har været på markedet i 25 år og aldrig er blevet efterlignet. Hvorfor mon?. Kunne det være en massiv mur af patenter? NEJ!
Den hornladede højttaler var allerede fra sidste århundredes begyndelse en simpel nødvendighed. Effekten af datidens elektriske apparater var ganske ringe, først fra 1930-erne over et par watt. Store matematikere som Voight og Blumlein m. fl. havde klarlagt de geometriske forhold omkring hornladning ved forskellige udformninger og kombinationer af tragte. Det ultimative lige horn til 78-ere var blevet konstrueret. Det dækkede bare kun knap 5 oktaver, og det havde vist sig teoretisk umuligt at udstrække dette omfang. Det var heldigvis ligemeget med en frekvensgang til 3-4 kHz på materialet.
Hornhøjttalere har med vekslende held været anvendt lige siden i PA-branchen af simpel nødvendighed for at opnå tilstrækkeligt lydtryk. Allerede under 2. verdenskrig var det blevet problematisk med fuldtonehornladning, fordi frekvensområdet på de nye medier steg. Alle producenter så, at fuldtonehornet var ved vejs ende, kun ikke Lowther. Alle, der nogensinde har hørt en af de klassisk inspirerede Lowthere, f.eks. PM 3, vil huske det. Her må vi lige minde om, at forskelligheden i diverse moderne plastichøjttalere med eller uden pianofinish er forsvindende. Selv om de endda skulle være købt af en ikke-godkendt ikke-fynsk hifihandler og derfor naturligvis ikke dur, rækker det ikke.
Et Lowther-horn med de kraftigste magneter i et ægte Voight-horn er en så overvældende oplevelse, at reproduceret musik aldrig bliver det samme igen. Dette er ikke ensbetydende med, at det er godt, overhovedet ikke. En trompet kan lyde så trompetagtigt, som ingen trompet nogensinde har lydt og den menneskelige stemme..fy for Fanden dog! .Farvningerne i hornladningen og opbruddene i den foldede forkølede papirmembran er så massive, at det intet har med begrebet hifi at gøre, absolut intet. Vi har et højttalersystem, der vel typisk har en frekvensgang på 100 Hz til 10000 plus minus 50 dB. Selv Vienna med de målte plus minus 10 er et dydsmønster her. Forresten,Vienna, hvorfor dog egentlig det, de er jo tyske?. Betyder Vienna ikke Wien?
Al matematikken er klar. Det kan ikke lade sig gøre at lave et fuldtonehorn med en dynamisk højttalerenhed. Punktum. Ligegyldigt om det bliver konisk, hyperbolsk, dobbeltelliptisk eller hvor langt ens matematiske evner fører en, støder man på umulige kompromisser i forstærkning, linearitet og forvrængning. Hvis man udstrækker frekvensområdet opefter får man så den lyd af et skingert kompressorhorn direkte i en nyrenset øregang.
Som alt andet i denne branche betyder det ikke noget, hvordan det lyder, kun at historien er rigtig. Selv om autenticiteten af den originale hornladning ville være perfekt, hvis en producent efterlignede et par hornladende hænder, kan mindre gøre det. Et besøg på specialmesser for megastore og sindssygt dyre horn påspændt brummende og snerrende triodeforstærkere er en både rædselsfuld og spændende oplevelse, lidt ligesom at besøge et spankingrum. Primært korpulente mænd sidder andagtsfuldt og hører rædsom musik som Diana Krall gengivet i en kvalitet, der får vokalen til at minde om Andersine And. Lugten af uvaskede mænd er intens, for man sidder vel hele natten og justerer sin nyindkøbte pickup og står alligevel op for at chatte videre om samme emne.
Dette er primært et europæisk fænomen. Japanerne ved godt, at horn skal være flervejs som Altec, Klipsch, JBL eller Tannoy. Dog kunne selv et da hæderkronet firma som JBL medvirke til endnu en rædsel. I 1970-erne og 25 år frem var JBL referencen i de fleste europæiske studier. Deres højttalere benyttede en temmelig usofistikeret delefiltertopologi, der umuliggjorde nogen genkendelse af perspektiv, men ellers lød de da fint. Det var godt nok vanskeligt at se en entydig linie i deres lyd, men de bedste som f.eks. JBL 4343 var ganske fremragende.
 Det amerikanske firma UREI skabte ved hjælp af en JBL-bas og en ditto diskant en rædsel, der i 80-erne blev den ubestridte reference i studier for pop og rock. Man tog en konventionel bas, klappede en diskant bag på, tilsatte 20 cm vandrør igennem det udborede polstykke og satte en fint farvet tragt foran. Så havde man opfundet den faselineære højttaler ( igen) mente man. Lyden var ikke helt i samme rædselsklasse som en Lowther TP 1, men slem var den. En skrigende diskant uden luft har præget utallige indspilninger, så studieteknikere var alligevel ikke meget klogere end hifientusiaster, da det kom til stykket. Heldigvis forsvandt disse højttalere så eftertrykkeligt, at der kun er få spor af dem på brugtmarkedet. Man skammede sig vel nok, og har formodentlig kørt dem direkte på lossepladsen i nattens mulm og mørke.
I de senere år har endnu en betydelig ånd rodet med Lowther-højttalerenheder med samme succes som forgængerne. Hørning har produceret en vifte af store mystisk navngivne skrummelhøjttalere og har med stor omhu fået Andersine-vokalen til at blive lidt bedre, måske til Bedstemor And-niveau, altså stadigvæk helt sygt. Kompressorhorneffekten er undertrykt lidt, men man får stadigvæk vældig lyst til at forsøge at slå 100 meter- rekorden for at komme væk fra det her.
Et andet mere nyligt system, der er knap så øretrættende, fordi det kun omfatter basområdet , er de forskellige compound og coupled-cavity systemer. De første kom i 40-erne, og var tilsyneladende svaret på masser af bas i små boxe. Linn Isobarik blev en milepæl her. At nogen har kunnet forveksle den bas, der kom ud af disse store højttalere ( der forresten hurtigt fik øgenavnet Isobollocks) med rigtig transient bas er uforståeligt. Selv bas fra en transmissionline var at sammenligne med en klaphammer i forhold til det her. KEF og endda JBL i mange af deres professionelle systemer fulgte trop. Mange har antagelig bandet over lyden på Grøn Koncert. De kan sagtens have været blindtestere af det hidtil mest ubrugelige PA- system denne forfatter har hørt, og det er faktisk en del. Dette ingeniørernes favoritsystem med små højt pruttende åbninger viste sig ude af stand til at koble til luften på nogen meningsfuld måde. For folk, der tidligere havde arbejdet med horn, var det vel en overraskelse af de mindre. Horn har jo unikke fordele over en begrænset båndbredde som akustiske impedanstransformatorer, men altså kun over få oktaver. Coupled cavity var en fis i en hornlygte, der heldigvis blev overhalet indenom af vor tids små finerboxe. Dårlig udstrakt bas blev til ingen bas overhovedet, måske i virkeligheden en tvivlsom forbedring. Kravet fra moderne forbrugere var tydeligvis, at man kunne se de vidunderlige 7-tommers basser til 40 kr. stykket, og så var compound dømt ude.
Nu kan man jo ret beset være ligeglad med, hvad folk udholder i hifiens navn, så lang tid det er frivilligt. Det var straks værre, at folk fra den professionelle verden faldt for det samme pladder. De burde da vide bedre. På den anden side, alle radiofonier har jo på et eller andet tidspunkt arbejdet med højttalere baserede på designs fra BBC med diverse højteknologiske plastmaterialer. Hvad disse havde og især ikke havde at byde på tager vi en anden gang. Nu har både BBC og DR alligevel Dynaudio Acoustics, og dem er der altså heller ikke meget ved. Et langt stykke af vejen er de efterfølgere til den nyklassiske BBC-tradition grundlagt fra Spendor BC 1 i 1960-erne, så de måler fint og lyder noget anderledes. Helt i Hørning/ Lowther eller UREI-land er vi dog ikke og Gud ske tak og lov for det.
 
PS
Vores ven Mogens Antisilver står atter for de store intellektuelle højdepunkter i forløbne uge. Nu kan man vel diskutere dybsindigheden af samtlige indlæg for så vidt de overhovedet har nogen mening, men det er nu påfaldende, hvor meget tid der bruges på diskussioner om ingenting overhovedet, som dog føres med en indædt vildskab, der er decideret skræmmende. Indtil fornylig har det været vores opfattelse, at hifi er en kær hobby, ikke et spørgsmål om liv og død, men der må være noget, vi har misforstået. Trusler og almindelige anvisninger fra en kendt forhandler på, hvordan han løser problemerne med lidt tæsk minder om min fortid som havnearbejder og fisker. Måske skulle vi gå ind i hifibranchen, vi har da visse forudsætninger tydeligvis.
. Indlægget med lyden af diverse strømkilder er da også lige til den lukkede afdeling. Det er nu godt klaret, at man i testøjemed har kunnet formå alle kraftselskaberne til at koble nettene fra hinanden. Som man måske husker fra sidste strømafbrydelse er det jo typisk forbundet med regninger i 100 mill.-klassen at starte op igen...Og linolie, som alle vi af fiskerslægt ved harsker og stivner efter kort tid. Bare fyld apparaterne helt op, skidegodt tweak. Ikke underligt, at der har været visse kontroverser med Sillesen. Held og lykke hifi4all med den nye stjerneskribent, det skal nok blive godt. Og forresten Bjarke Redaktør, husk at vende højttalerkablerne nedad, så lyden kan løbe ud med 330 m/s og husk, lyd pletter ikke. Fysik var åbenbart valgfrit i din skoletid. Du bad jo selv om at komme med i vores klumme så...
Hvis man ikke meget snart ophæver anonymiteten på begge fora er det tydeligvis slut med enhver troværdighed og anstændighed, og det er det måske allerede. Det her er simpelthen for sygt.
 
PPS
Vores emne om profitter er blevet uddybet på Hifi Musik af Nilau, der har hørt, at en DVD til Føtex i Frihavnen koster en 20-er. Sådanne videnskabelige undersøgelser er svære at eftergøre, for hans svoger eller hvem der nu har sagt det er givetvis blevet fyret for for stort svind derude. Han må have nævnt prisen ud af bagdøren. Tro os, det er ikke sådan det er. Avancerne i dagligvarehandelen og i det billigere segment af radio/TV er ekstremt små for producent, importør og detailhandel. Vi snakker om ganske få procent her. Dansk Supermarked kikker alle sine store leverandører efter i sømmene for at checke for for store avancer. Hvis nogen keder sig, kan de nærlæse regnskabet for Dantax, der står det sort på hvidt. Hvad et eller andet paphoved mener at have hørt bør ikke afspore debatten, som faktisk er reel nok.
Det er nu osse ganske sjovt at se vor ven i samme tråd 3DX med sine platprodukter optræde som minirocker. Hvis man ikke kan sælge kvalitet, kan man vel altid intimidere kunden, rigtig fed salgsstrategi. Et har denne velskrivende forhandler dog ret i : Hvis man ikke vil købe hans lort, kan man jo lade være. At få et gavekort til hans forretning ville for denne skribent være som at få et til Søstrene Grene. Selv om det var gratis, ville det stadigvæk være for dyrt. Ens selvrespekt ville ryge ud i lokummet.
 
PPPS
Vi må jo ikke skuffe vores venner fra hifi4all Tarup 13 og King, der så gerne vil med i denne klumme, ikke for noget godt, forstås. Hvis man syntes, at tråden om de nye fine blanke højttalere ikke lige talte til de allerskarpeste hjerneceller, så er vi da kommet noget længere ned i denne uge. De har minsandten begge fået en ny pickup,whoa, og det er jo stort. Vi kan vel forvente 48 sider i diverse chat-tråde om nye skruer, kryogen behandling af samme, måske endda nyt finere gevind ( man er vel blikkenslager) og så er der da endelig The Cartridge Man og hans superfede opfindelse af det sammenpresselige skumgummi. Hvordan er det forresten lige sådan noget skumpis holder?
Vi fik heller aldrig afslutningen på den hjerteskærende historie om den pludselige ridsede fedtplet på Kings nye fine blanke højttaler. Vi kan da afsløre, at det kunne have været undgået med pulverlak. Det er som alle ved bare lidt dyrere. Derfor har det heller ikke bredere anvendelse i hifi-branchen. Man kan jo altid som med andre platløsninger forsvare det med, at der er lydmæssige begrundelser, og det tror nogen folk så på, og det er der så ikke så meget at gøre ved. Det er jo kun hifi og relativt uskadeligt for andre. Til gengæld er det altså ikke rigtig social vinder-adfærd, men hvor der er vindere, er der tydeligvis også tabere ligesom i Champions League.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start