onsdag den 16. august 2006

Myter i Hifi part 1

Efter sidste uges oplevelser med de finske råbekor på diverse netfora er det denne uge tid til fordybelse. Vi vil forsøge at behandle diverse mere alternative tiltag til lydforbedring, der har det tilfælles, at de endda er særdeles billige i fremstilling. Dette afspejler sig naturligvis ikke i salgsprisen, vi er jo i hifibranchen.
1. Tape og dupper.
Engang var der en mand, der hed Peter Belt. Han var efter vores bedste overbevisning den første i denne pudsige branche, der påstod afgørende at kunne fintune rumakustikken med små sorte stykker isoleringsbånd og små selvklæbende dupper. I en iscenesættelse, der ikke lod diverse åndemanerudsendelser på TV det mindste efter, kravlede denne lidt korpulente mand rundt på en trappestige og ændrede totalt folks liv med sine besværgelser. Som en ekstra bonus havde disse revolutionerende rumakustiske modifikationer en ekstremt høj WAF-faktor, fordi ingen kunne se de små mikrodutter og endnu færre udover den glade køber vel kunne høre det.
Efterhånden som tiden gik og den almindelige folkeoplysning skred frem, blev det tydeligt for de fleste, at denne tilgang til lydforbedring måske var tilsat mere end en mikrodosis af mellemfolkelig humbug. Nu kunne enhver efterhånden indse, at disse tarvelige stykker tape, der kom i en genluk plasticpose, naturligvis var det rene fup og fiduser. Verden var på vej til at blive et bedre sted at leve.
Tilbehørsbranchen evaluerede de indhøstede erfaringer og kom op med en løsning: Pænere indpakning og mere eksotiske materialer. I stedet for at tilbyde selvklæbende pakketape i små stykker tilbød man så i stedet små stykker Banzai-træ eller hvad det nu hed drejet af en meget gammel håndværker, lidt i stil med mange dyre japanske pick-uper. Når så manden døde, og det gør 90-årige plus jo sommetider, havde man sit scoop. Ved hjælp af en emballage angiveligt lavet af helligt tempeltræ fra den yderste rand af Fusijamas krater havde man nu et helt anderledes effektivt salgsargument. Virkningen var godt nok stadigvæk den samme, men den opfattede værdi hos kunden var mangedoblet. Nu kunne man da under heldige lysindfald se, hvad man havde brugt sine mange sorte overarbejdstimer på at betale. At man stadig ikke kunne høre det betød mindre. Ens eneste ægte ven hifihandleren uden bagtanker havde jo sagt god for sagen. Diverse cones og andre halvengelske ord  ( scones ? ) er trængt ind i hifidagligdagssproget i takt med, at den almindelige sunde fornuft er forduftet og kendskabet til Ohms lov er blevet henvist til sin rette plads, nemlig historiens skraldespand. Alt blev fortolket af din ven hififorhandleren, der vel gjorde ved dig, som diverse halvfede yogier gjorde ved deres unge storbarmede, godtroende og kærlighedshungrende disciple. Undertiden undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke var med, angst for potensproblemer vel nok.
På dagens markedsplads findes der masser af disse mirakuløse hjælpemidler, der må få mangen en seriøs hardwareproducent til at slå opgivende ud med hænderne og overveje at melde hele befolkningsgrupper til politiet for udvist lemmingeagtig stupiditet. Hvorfor egentlig bøvle med at lave mere vellydende produkter til døve mennesker?. Måske fik Tannoy ideen her til sine nyere produkter...
Da man allerede havde fået sit MIT-kabel med drejeknap til lyshastighedsregulering var verden vel fuldendt, men nej...enter
2. Den magiske CD!
Det menes, at Gryphon var blandt de første til at lancere et produkt, der efter sigende skulle kunne tilspille samtlige led i hifi-kæden og samtidigt afmagnetisere hele skidtet. Nu har det altid været en kilde til denne forfatters undren, at man skulle kunne afmagnetisere umagnetiske og ikke mindst ikke-magnetiserbare materialer og hvordan man undgik, at højttalerne røg med i købet. Åbenbart har de elementære naturlove alligevel ydet en mere værdig modstand mod dette volapyk, for jeg har ikke hørt om nogen global afmagnetisering.  Ikke desto mindre kunne alle, der havde betalt for CD-en og mødt den karismatiske Flemming Rasmussen straks høre forbedringen. Vi andre, der havde fået den gratis, var tydeligvis ude af stand til at værdsætte et sådant produkt. Her gik man jo og troede, at den eneste måde at afmagnetisere på var den samme som at magnetisere, nemlig at bruge en fuckin stor elektromagnet, tydeligvis en håbløs videnskabelig blindgyde, som designet af kæmpedovendyret var i dyreverdenen.
I nyere tid er der kommet lignende produkter på markeder, f.eks. det forrygende Densen-produkt. Nu skulle man måske tro, at et så banebrydende produkt kunne patenteres, men hemmelighedskræmmeriet omkring den præcise formulering af det mystiske magiske støjsignal står vel i vejen. Man må forestille sig head honcho Thomas Sillesen stå og råbe `Gud er stor!` ind i en mikrofon, vel lidt i lighed med mullahen og de halalslagtede kyllinger ved samlebåndet. Derefter processeres sproget igennem en oversættelsesmaskine a la den fra Mars Attacks! så velkendte til lokale sprog og dialekter for at give den optimale virkning på lokale elnet. Som det er de fleste bekendt, er der jo forskel på lokale elektroner, manner, jeg tror vi skal ind i tilbehørsbranchen.
Jeg har aldrig testet dette vidunderlige produkt og har heller ikke snarlige planer om at gøre det. Meningsløst tidsspilde er ikke en favoritbeskæftigelse for denne skribent.
 Psykoakustik er en vidunderlig ting, og gør det til et veritabelt tag-selv bord for foretagsomme forretningsmænd. Det er jo ikke dem, der sælger magisk antirynkecreme, der er åndssvage, det er kvinderne. Heldigvis har vi mænd tydeligvis ikke meget at lade dem høre, som ovenstående vel illustrerer med al ønskelig tydelighed.
Moralen må være, at hvis man skal blive rig i denne verden, skal man sælge noget, der er pissebilligt at lave, let at sende med posten og ikke alt for dyrt. Så er der også mulighed for at undgå, at de få, der rent faktisk lytter og ingen forskel kan høre, brokker sig alt for højt. At produktet så sagtens kan være varm luft på dåse gør jo kun råvarerne billigere, lidt a la Rega, kan man vel sige. Hvis man så yderligere kan presse mirakelmidlet ned i CD- format er lykken gjort alene i portobesparelser, fordi man så kan sætte prisen yderligere op. Næste mirakelmiddel er vel kun et download-klik borte...
 
PS
Vi er blevet bebrejdet og tydeligvis med en vis ret for at skrive lidt for akademisk. Det er desværrre en konsekvens af for mange år på diverse højere uddannelsesinstitutioner. Der arbejdes på sagen. Dog vil det være lidt optimistisk at forvente, at vi nogensinde helt kommer til at matche stilen  på vores yndlingsfora.
 
PPS Ugens griner er som så ofte før sakset på de ufrivillige vittigheders holdeplads, nettet. Her er der ytret vældig stor bekymring om, at forhandlerne, disse kære og uegennyttige mennesker og hififolkets bedste venner og velgørere, skulle nægte at stille testemner til rådighed, hvis de ikke var sikret en rimelig, positiv eller forudsigelig test af sympatiserende testere. Det er da ligegodt for åndsvagt at forvente, at der kommer nogetsomhelst neutralt eller læseværdigt ud af dette spytslikkeri. Hvor spændende er det lige det er at læse en test plantet af importøren ? Antageligt ligeså interessant som at læse en Rega Apollon - tråd masterminded af Bent Medlyd. Hvis importøren ikke vil stille ting til rådighed til en uvildig test, kan det da for helvede kun skade ham selv. Markedsføring uden omtale i medierne er jo ikke ligefrem let. Fordi man bliver bollet i røven af nogen, behøver man jo ikke selv at forfalde til røvslikkeri. Med mindre man kan lide det, forstås. 
Vær ganske rolig, den bedste test er den, der provokerer og irriterer.Hvis testen så bliver lidt for tåget eller selvmodsigende er der som med disse spalter blot en mulighed tilbage: Lad så for helvede være med at læse det !.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start