mandag den 28. august 2006

Dynamik og debat

Ethvert hifiårti har sine modeudtryk. Tilsyneladende er det så uendeligt svært at beskrive lyd, at den menneskelige hjerne kun allerhøjest magter at bruge et par enkelte udtryk af gangen. Engang for længe siden var det eneste kvalitetskriterium perspektiv. Dette var i minihøjttalernes epoke i 80-erne, hvor små højttalere med mikrobafler spillede rundt om sig selv som i denne tidlige digitalalder, hvor perspektiv i indspilningerne parakdoksalt nok druknede i gatede trommerog anden digital dårligdom. Dette kaotiske udstrålingsmønster fra højttalere er først i nutiden med diverse rund/sidestrålende systemer blevet endnu værre.
Som bekendt skrider den menneskelige erkendelse frem, og gamle dogmer forkastes. Nutidens absolutte kvalitetskriterium er tilsyneladende DYNAMIK.
Alle diskussioner drejer sig om denne eksplosive dynamik på megakulsort eller bare almindelig sort baggrund, tilsyneladende afhængigt af, om man bruger de rigtige hifi-sikringer. Nu er det etbenede tusindben som bekendt konge i de benløse tusindbens rige, men dynamik er altså efter denne skribents mening et udtryk, der kun har særdeles tvivlsom værdi.Den såkaldt dynamiske højttaler er den helt store anstødssten her. For at ordet dynamik har nogen egentlig mening, skal det system incl. kilder, forstærker og højttalere, der testes, kunne gengive en genkendelig impuls, altså både en korrekt amplitude og en korrekt varighed. Her forudsættes det bekendt, at selv moderat prissatte elektroniske komponenter ikke bare kan gengive en impuls, der ligner ganske meget, men tillige selv under belastning en firkant, der da ser noget firkantet ud. Her har vi det helt store problem, der gør megen debat forvrøvlet til det ulidelige.
For en del år siden var der en test af studiomonitorer i Studio Sound, på daværende tidspunkt et respekteret blad. Det var mig bekendt den sidste gang, hvor et stort antal mærkevarer i den helt dyre klasse fik lejlighed til at vise, hvor uendeligt langt fra perfektion den dynamiske højttaler var og er. Impulsresponsen var så håbløs, at det i praksis kunne være svært at genkende den absolutte polaritet. Kun en højttaler bestod med flyvende faner.Den kunne endda levere en næsten perfekt båndbreddebegrænset firkant, der som bekendt mere ligner en trekant. Ingen af de øvrige kunne levere noget, der var genkendeligt selv for analytikere, der arbejdede med radiotedetekktion af intelligent liv i rummet, altså folk i den abslotte topklasse i gætteri.
Denne højttaler var konstrueret som målemikrofonerne. Her forudsættes det bekendt, at mikrofonteknologien vel kan betragtes som færdigudviklet for godt 50 år siden. Det var naturligvis en Quad ESL af den gamle slags. Det er iøvrigt fantastisk, at kun uhyre få, der hører denne højttaler bruger ord som dynamisk om gengivelsen. Det fortæller vel næppe noget om højttaleren, kun om folks ubegribeligt begrænsede ordforråd.
Hvorfor nu denne indledning? Simpelthen fordi det har lidt eller ingen egentlig mening at bruge ordet dynamik som det eneste beskrivende ord for et hifisystem, ganske enkelt fordi intet dynamisk højttalersystem formår at gengive dynamik i noget, der bare ligner høj troværdighed. Optagelse af en simpel guitar og lidt vokal i et studie gengivet uden kompression på diverse tyske højttalere med komponistnavne vil afsløre dette på et mikrosekund. Derfor er det i bedste fald indbildning og i værste fald det, der er værre, at man i endeløse debatter om elektroniks dynamiske formåen bedømmer alt på højttalere af et princip, der tillader en indsigt i musikken som en blind mand, der vakler rundt i en rosenpark. Man kan få en fornemmelse, man ved bare ikke af hvad. Og så er vi endda slet ikke kommet til lektionen om den termiske kompression.
Dette forhindrer naturligvis ikke at den skamløse brigade af Kloge Åger fremturer med deres pladder. Hvis man insisterer på at beskrive lydindtryk uden tilstrækkeligt analytisk udstyr, uden sproglig formåen og uden fælles referencerammer udover en butik i Odense, så er enhver debat dømt til at gå som den  om den hørbare betydning af sikringer.Det letteste er altid at lytte sammen og etablere et fælles sprog. Prøv at forestille dig, at du skulle beskrive fornemmelsen af at holde om et pigebryst for første gang, ganske svært ikke?.Tilsyneladende begrænser denne sproglige fattigdom ikke tilsvarende på nogen måde folks evne til at beskrive lytteindtryk med nogenlunde samme langtidsholdbarhed som ekkoet af en gøgs kukken.
Vi har for en tidligere klumme fået ros for at påpege, at fora kan blive for brede. Det bør også nævnes, at alle foreninger og arbejdspladser kan forpestes af en enkelt eller ganske få personer, som får alle til at fortryde, at de blev medlem. Således er det også på begge de danske hififora, hvor ganske få tågehorn med lange fristile præger alle de større tråde. Enhver kan vel genkende navnene. Selv vores gamle kritiker Spencer ser ud til at være i vildrede, og det kan jeg da sagtens forstå.
Find på nogle andre ord end dynamik eller køb en elektrostat. Ellers har dine udsagn overhovedet ikke nogen mening.
 
PS
 I sidste uge fik vi læst og påskrevet af 3DX. Som man kan se, har vi lært at opføre os pænt i denne uge. Dog vil jeg lige påpege, at blandt de professionelt anvendte tweaks er det vigtigste mindst en gang om året at hive alle stik ud og sætte dem i igen. Således kunne man godt tro, at 3DX- produktet Kontak på hans hjemmeside solgt til den forudsigelige pris af et par hundrede (de, der ikke kan høre det brokker sig ikke) har en anvendelse. Nu er fjernelsen af oxid på typiske messingben ikke en okkult videnskab. At det skulle kunne gøres ved at påføre olie er vel ligeså sandsynligt, som at mirakelkluden Swiffer kan bruges på indtørrede æggetallerkner. I stedet kunne man gå i Føtex og købe en flaske Brasso, alternativt en Silvo til forsølvede forbindelser. At det virker, ved enhver bedstemor. Hvis man så også husker at afklippe alle nøgne kobberkabler også i netstik mindst en gang om året, så har du ganske billigt, ca 30 kr. , opgraderet dit system. Dette er et tweak, der dur.
Du kan jo også prøve at købe samme voodoofirmas Shaktis mirakuløse stenklump fra et sted så hemmeligt, at det var nødvendigt at henrette alle, der havde nogen viden om oprindelsen og virkning. Derfor er der heller ingen, der senere har kunnet forklare, hvad den skulle gøre godt for.
 
PPS
En velunderrettet branchekilde har påpeget, at låget på en Rega er lavet af polycarbonat, ikke som berettet af plastic. Jeg er næsten ked af at afsløre den åbenbart hidtil velbevarede hemmelighed, at polycarbonat ER plastic, ligesom perspex,osse kaldet acryl, er det. Moralen må være, at hvis man ikke selv ved nogetsomhelst, så er man den bedste til at belære andre. Denne klummes skribent ville for eksempel uhyre nødigt være Milu, Miju, Kim Petersen eller andre af sværvægterne i dagens debat for bare en dag. Dertil rækker vores evner og viden desværre ikke. Heldigvis for alle sagesløse ved vi det godt selv, da det ellers ikke forekommer at være nogen hindring. 
 
PPPS
Sidste uges lovede indslag om sammenblanding af økonomiske interesser på danske netfora er blvet overhalet indenom af en tråd, startet omkring denne ydmyge skribent. Med hensyn til Thomas Sillesens invitation til os om at sponsorere Hifi og Musik vil vi ydmygst takke nej. Producenter og forhandlere bør under ingen omstændigheder involveres økonomisk på såkaldt uafhængige fora. Så er de jo ligesom ikke uafhængige længere, eller er det mig , der er åndssvag? Tænk ikke blot at eje en udstilling, men også et såkaldt uafhængigt forum. Som vi har udtalt tidligere, når noget er for godt til at være sandt, er det fordi, det er løgn. Pouls Audio Butik betaler heller ikke for negativ omtale, underligt, ikke?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start