mandag den 17. juli 2006

Synergi part 1 Skidt eller kanel

Inden vi atter i næste uge vender tilbage til vores konspirationsteorier, hvor allerede visse banebrydende sammenhænge er blevet konstateret, vil vi her i sommerfreden causere lidt over et andet problem, der optager de fleste hifientusiaster, nemlig den såkaldte synergi.
Det er almindeligt accepteret i hifikredse, at man ved valg af kabler og den helt rigtige forstærker, tunede og tilspillede netkabler, hifi-rigtige racks og ikke mindst ved køb fra samme idealistiske leverandør kan opnå en synergieffekt, hvorved den samlede sum af himmelsk lyd langt overstiger kapaciteten i de enkelte led. Dermed kommer en test af et hifiapparat til at omfatte ligeså mange betydende komponenter som inventarlisten og indkøbshuskesedlen til en længere rumrejse på 1. klasse. Det er denne forfatters ydmyge tese, at enhver idiot på selv en moderat prissat Rotel-forstærker med et FM-signal fra en tuner uden antenne og højttalerkabler af det fra lampeindustrien så berømte NKT med et absolut minimum af øvelse måske af 10 minutters varighed vil kunne skelne skidt fra kanel med absolut sikkerhed. Nu betyder det her jo ikke nødvendigvis, at der ikke er nogen forskel på nogetsomhelst, selvfølgelig ikke. Man må bare ikke forledes til at tro, at man med kløgtigt valg af kabler kan ændre fundamentalt på nogetsomhelst. De grundlæggende problemer i gengivelse af lyd i beboelsesrum ligger primært helt andre steder, nemlig i højttalerens interaktion med rummet. Der er her, begrebet synergi for alvor får mening. Som det med smertelig tydelighed ses på billederne af utallige anlæg på div. netsider, står højttalerne med maksimal mulighed for at bidrage med flest muligt tidlige refleksioner. Herefter er muligheden for vellyd nogenlunde den samme som at ruge en omelet ud til en kylling. I disse omgivelser er det ikke så sært, at selv den mest troende hifientusiast kan komme i tvivl, når nu de nyindkøbte tyske kvalitetshøjttalere nu lyder, som de gør. Heldigvis er der altid støtte at få derude fra rygklapperne, og så er alt jo godt igen. Man kan sågar starte et par tråde om det på diverse debatfora, og her er det heldigvis lige meget, om klarheden i udtrykket lader noget tilbage at ønske. De bedste til at afgøre et produkts kvalitet er jo som bekendt dem, der har købt det, som vi ved fra tidligere. At de så også samtidigt er de mest upartiske, er jo så blot en yderligere bonus.
Nu er det jo ikke en ønskesituation for en hifihandler eller producent at slå ud med armene og sige, at naturlovene gælder, og at en placering langs en trediedel diagonal som minimum er nødvendig. I stedet går øvelsen så på at fintune et allerede dødsdømt system, lidt ligesom forsøgene på at genskabe romerrigets storhed efter det 3. århundrede. Dette lykkedes,  som det måske vil være enkelte bekendt, heller ikke.
Man kan ikke skjule f.eks. en højttalers basale kvaliteter for selv moderat erfarne lyttere, men man kan selvfølgelig altid optimere placeringen i et givet rum. Kvalitet skinner altid igennem  på samme måde som en Marilyn Monroe med briller altid er Marilyn Monroe, selv om hendes mandlige modpart i filmen tilsyneladende er ganske uvidende herom og følgeligt behørigt glædeligt overrasket, når hun så tager dem af. Til gengæld kan man så som forhandler mystificere og forplumre hele problematikken ved at tale om f. eks." luftguitarsfaktoren". Det har været en kilde til stadig undren hos undertegnede, at denne sammenhæng, der godt nok mest er en reklameterm, skulle kunne gøre musikoplevelsen større, jo flere luftguitarsinducerende elementer, man satte efter hinanden. Ligeledes har det været en øvelse i indbildningskraft, hvordan i alverden det har kunnet være en ide at markedsføre Naim-produkter med deres såkaldt rytmisk understregende signatur. Jeg kan ikke forstå, hvordan det naturnødvendigt bare bliver mere rytmisk og hvad det iøvrigt skulle gøre godt for, hver gang man tilføjer en uendelig række af ekstra strømforsyninger til, men sikke hyperrytmisk, det må blive.
Synergi er kun et lille element i opbygningen af et kvalitetslydsystem. Køb de allerbedste højttalere først, find en forstærker, der kan trække dem med den lyd, du foretrækker og find så den rigtige placering i dit nyindrettede akustisk korrekte rum. Så kan du for alvor tage den derfra.Og lad så forresten være med at bruge for meget tid på at læse om, hvilken Mark Levinson, der muligvis er den bedste, bare køb en. De er sikkert næsten ligeså gode som vores gamle EAR 529-ere allesammen.
PS Ugens griner kommer atter fra hifi4all, hvor det endnu en gang påvises, at der ingen sammenhæng er mellem annoncørerne og sitet, ikke engang økonomiske. Se, det er jo sand idealisme og lige hvad denne branche har brug for. Skam få den, der måtte påstå noget andet. Alle antydninger om mulig gensidig økonomisk vinding fra denne forfatters side er således pr. definition aldeles ubegrundede, da der slet ikke er noget økonomisk forhold. Når nu noget lyder for godt til at være sandt, kan det sommetider ifølge denne skribent være fordi, det ikke er det.
PPS Det er tilflydt os fra velunderrettet kilde, at denne Toftdahl i virkeligheden som person ikke er nær så slem, som rygterne siger. Som i alle rigtige konspirationsteorier vælger vi dog at sidde denne faktuelle information ganske overhørig. Vi er jo ikke i hifibranchen for ingenting. Som i diverse David Lynch-film er virkeligheden jo ikke ganske, som den giver sig ud for at være. Alene det, at den sande interesse for musik aksiomatisk er den reelle drivkraft bag diverse indkøb, forekommer problematisk. Er der virkelig nogen derude, der frivilligt lytter til plader fra Kirkeligt Kulturverksted længere, eller var det bare en fis i en hornlygte som hende der den afdankede sangerinde udgivet af Linn, der jo nu må være helt kørt bagud af Stockfisch og lignende kvalitetsprodukter? Hifivirkeligheden er vist bare en anelse surrealistisk, og det kan jo overfladisk forveksles med realistisk, hvis man ikke lige ved bedre. F.eks. er en Denon DL 103  en fantastisk oplagt makker til et topklasseprodukt som en  EAR 324 og tilsvarende kvalitetspladespiller på samme måde, som at det er snekaos og pissekoldt i dag den 17. juli 2006. Og så sælger vi endda EAR selv, heldigvis bare ikke denne her.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start