søndag den 30. juli 2006

Milepæle i nonsens

Denne uge vil vi atter uden tanke for snavs på fingrene gå løs på den store konspiration, som dele af hifibranchen og dens mere skruppelløse købmænd har skabt. Undertiden føler vi os som Churchill-klubben under 2. verdenskrig i vores uselviske kamp for fremtiden for hifi som en civiliseret og honnet hobby. Man bør huske, at disse proto-frihedskæmpere var aktive, da alting så allermest håbløst ud.
Efter vores pladespillerklumme sidste uge er vi fra angiveligt fagligt hold blevet gjort bekendt med, at Rega efter knap 30 år har fastmonteret motoren direkte på spånpladen. Der findes sågar et retrofit motorkit, der ved hjælp af rumfartsmaterialer klæber den ny motor på. Egentligt tankevækkende, jfr. den spændende Apollon-debat om verdens bedste CD, at Rega ikke opfinder alting selv, men det kan selvfølgeligt være et produkt, de selv har udviklet til rumfartsindustrien. Samtidigt er vi blevet irettesat for helt kættersk at antage, at der findes nogensomhelst teoretisk mulig målemetode, der fyldestgørende beskriver herligheden i ovennævnte superprodukt. I en del år har vi ment, at nogle af de få ikke-diskutable kvalitetsparametre for pladespillere var målinger af absolut hastighed, rummel og wow/flutter. Hvem skulle nu have troet, at selvindlysende hjørnesten i produktbeskrivelsen på højde med mål og farve nu var blevet kontroversielle emner. Der er efter vores bedste vurdering målinger, der som et absolut minimum skal overholdes, for at begrebet hifi har nogensomhelst mening, og til disse hører så absolut disse. En pladespiller er jo ikke raketvidenskab, selv om det som en selvfølge kræver en del erfaring i nødreparation af rumsonder bare for korrekt at montere en pickup på ovennævnte fabrikat. Nu har man jo også i en del år tydeligvis haft travlt med at eksperimentere med motorens montering, og der er altså grænser for hvor mange uendeligt langvarige lyttetests, der kan gennemføres på en overenskomstreguleret arbejdsdag.
Nu er det ikke det allermindste kritisabelt at sælge den platteste spånplade som guld. Det er det heller ikke i sit brochuremateriale i ordvalg at svæve derop, hvor opdriften forsvinder og Ikaros forlængst var styrtet ned. Det, der derimod er det reneste nonsens, er at forsøge at overbevise andre fagfolk som undertegnede om produktets kompromisløse kvalitet og gode intentioner. Der er vel næppe nogen, der formaster sig til at påstå, at Dancake eller Coronet æbleskivefabrik kompromisløst forsøger at benytte råvarer fra økologiske besætninger i den gode sags tjeneste, selv om de har en lignende position som OEM-producent som Rega på det mikroskopiske pladespillermarked. De er store på OEM- markedet, fordi de er billige, punktum. At både COOP og Dansk Supermarked har egne husmærker af Coronet-æbleskiver gør squ da heller ikke produktet bedre, for det er nemlig ganske det samme. At alle bruger Rega- arme i økonomiklassen er et bevis for kvalitet i samme vægtklasse, nemlig i letmyggevægt.
Det er først når sælgeren selv kommer til at tro på sit eget salgsævl, at der får alvor opstår problemer. Heldigt for undertegnede er det ikke de skarpeste knive, der er ansat i vores branche, så måske kan man undskylde det. Der findes bestemt sobre undtagelser, også i vores by og navnet kan oplyses på forlangende, og nej det er ikke os, dertil er vi alt for beskedne.
Denne uge var også rammen om den angivelige afsløring af vores egen store masterplan om at blive vor tids store folkeforførere, en plads, der ellers synes at være ganske ombejlet. Medlyd spottede en djævelsk plan, der fulstændigt overskygger enhver nok så ambitiøs James  Bond-skurks ydmyge ønske om verdensherredømmet eller måske blot at ødelægge civilisationen, som vi kender den, altså i sandhed kondenseret ondskab.. Taget med bukserne nede som vi jo er, kan vi kun beklage. Nej, mage til pladder skal vi da ligegodt noget ud i hampen for at finde, som også et par indlæg har påpeget. Selv i en Hollywood B- film er det et kassabelt plot, og der skal der da ellers en del til.
I denne branche er det tilsyneladende fuldstændigt uforståeligt for selv professionelle aktører med mangeårig erfaring, at man faktisk godt kan skrive, hvad man mener, uden økonomiske bagtanker. Selv om det efterhånden er en del år siden,det har været sådan i den store almindelige hifipresse, så er vi i historisk perspektiv langt fra unikke. Indrømmet, vi har solgt et par bananstik, vi næppe ellers ville have solgt, men ellers foregår denne klumme på aldeles non- kommerciel basis. Det er muligvis også uforståeligt for en gadeluder, at der findes kvinder, der rent faktisk nyder sex, ingen sammenligning i øvrigt, naturligvis.  Fra denne forfatters side har der altid været en rimelig økonomiseren med løgnehistorierne, men denne tilgang har haft nogenlunde samme succes som den kendsgerning, at selv om alle mænd efterspørger smukke kvinder, så bliver kvinderne i gennemsnit ikke tilsvarende smukkere. De grimme er nemlig tilsyneladende bare bedre til at få børn, og analogien gælder vist også i hifibranchen.
Denne skribent har aldrig solgt salgspræmierede Bose- højttalere og har følgelig hverken motorcykel eller speedbåd, som var præmierne dengang. At branchen er noget anløben er jo ikke nogen nyhed. Som i den økonomiske verden, hvor falske penge lynhurtigt fordriver de ægte, dræber det opbralrede junk-fi den ægte vare. Både Rega og Tannoy m. fl. kontraherer med Karl Heinz Fink Design og vupti, på en eftermiddag har vi et nyt vidunderprodukt skabt af de billigste forhåndenværende  komponenter Det kan ikke udelukkes, at den fuldstændigt hysteriske og perspektivløse begejstring fra salgsmedarbejderes side af disse ultraøkonomiske udviklingsarbejder kan afføde et ekstra salg eller to, men det er altså sølle alligevel. Der findes også sekter, der lokker med evig piskning med skorpioner i stedet for paradis, og de har også en vis tilhængerskare. Vi vægrer os ved at tro, at kritikløs kolporteren af halve eller kvarte sandheder lige præcis er det, der skal til for at revitalisere hifibranchen. Muligvis tager denne gamle sure skribent med hat fejl, men det får så være. Men det allervigtigste, lad være med at prøve at overbevise os professionelle om, at det, I har overbevist jer selv om, har gyldighed for os. Som med islamisk og anden fundamentalisme er tro ikke nok til at kræve ret. Og så måske alligevel......?

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start